Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

På gensyn Mekong

Nu er det ved at være jul, og vi er ved vejs ende i Saigon efter at have tilbragt nogle dage i Mekong deltaet ved udløbet i Det sydkinesiske Hav. Vi begyndte rejsen ned ad Mekong i Den gyldne Trekant ved regntidens ophør midt i november.

Af Erling Vester Jacobsen

Publiceret 21-12-2002

Saigon

Vi har undervejs siddet sammen med nogle af verdens fattigste mennesker, der om morgenen endnu ikke ved, hvordan de skaffer mad til familien i løbet af dagen, og vi har besøgt mennesker, der også efter dansk standard er meget velhavende. Vi har rejst i områder, hvor de seneste 100 års udvikling stort set ikke er trængt igennem, fordi landene har været hærget af krig. Sårene efter de talrige krige, som ikke blot er franskmændenes, japanernes og amerikanernes værk, men også landenes indbyrdes krige gennem århundreder, har skabt ar og kløfter i landene og mellem landene.

Men sårene er ved at heles. Og udviklingen er på vej.


Et Yorkshire-svin i An Binh
Et Yorkshire-svin i An Binh nyder tilsyneladende tanken om at have undgået at ende som flæskesteg og sylte på dansk julebord. Efter fem uger på Mekong virker julen i Danmark meget langt borte.
Foto: Mik Eskestad

I Saigon kan man knibe sig selv i armen og spørge, hvem det egentlig var, der vandt Vietnamkrigen, som sluttede i 1975. Byen er i dag så amerikansk præget, at mange vietnamesere nordfra føler ubehag ved at være her. Men det er udviklingen, fremskridtet.

Udviklingens velsignelser har ikke nået Laos, hvor Vientiane, Savannakhet og andre større byer fortsat sover Tornerosesøvn, og kun lidt er ændret, siden franskmændene rykkede ud for snart 50 år siden. For de fleste laoter i landsbyerne har det heller ikke gjort indtryk, at de franske koloniherrer i 1954 blev afløst af et kongedømme, som i 1975 blev erstattet med det kommunistiske Pathet Lao-regime.

Cambodias hovedstad Phnom Penh er en smuk, men moderne asiatisk storby på godt og ondt. Man må håbe, at Phnom Penhs byplanlæggere står fast, så byen ikke ender som det planløse højhus-kaos, man møder alt for mange steder i Asien. I det lys er det heldigt, at Cambodia ikke svømmer i penge. Men man skal ikke langt fra bygrænsen, før alle større biler har klistermærker på dørene, der viser, at de tilhører internationale hjælpeorganisationer. De lokale kører på motorcykel eller cykel eller i udrangerede biler.

Penge flyder ellers i en lind strøm fra donorlandene i Vesten til landene omkring Mekong. Flest er gået til Vietnam, og det er da også her, man mærker den sprudlende aktivitet, som umiddelbart giver tro på, at vietnameserne er i stand til at skabe en sund økonomi inden for en overskuelig fremtid.

I Vietnam er det vietnameserne selv, der går i forreste række med genopbygningen. I Cambodia og Laos virker Vestens godgørenhed undertiden omklamrende i en grad, så den tilsyneladende næsten er med til at tage initiativet fra de lokale.

Vi fire exploratører er ikke eksperter. Vi er journalister. Vi har gjort vore iagttagelser fra floden og fra jordhøjde. Fem uger i Mekong landene er ikke lang tid, og vore iagttagelser er selvfølgelig - vore iagttagelser. Vi har lavet journalistik, ikke rapporter om landenes tilstand. Tilfældige møder med andre mennesker ville have givet andre indtryk end dem, vi har givet videre til læserne.

Et indtryk kan dog ikke ændres: Laoterne, khmererne og vietnameserne er så gæstfri og ligefremme, at man straks føler sig i godt selskab overalt. Og rejsebøgers oplysninger om, at det er umuligt at sejle ad Mekong mellem Laos og Cambodia samt mellem Cambodia og Vietnam må være udtryk for, at rejsebøgernes skribenter ikke har forsøgt. For det drejer sig blot om at hyre en båd, stemple ud ved den ene grænsestation og stemple ind ved den næste. Måske skal man betale 10 dollars i gebyr for at få en grænsestation åbnet. Men hindringer af den karakter, som selv en almindelig pengepung kan klare, skal ikke holde nogen væk.

DR's Peter "Angkor Wat" og fotograf Mik fra JP er nu på vej til Danmark for at holde jul, dog ikke med det grinende Yorkshire-svin ovenover, som Mik mødte i en lille landsby i Vietnam. Lasse tager hjem til Chiang Mai, og kaptajnen, der bor fast i Beijing, bliver julen over i Thailand og Vietnam.

De næste par dage skal familien ikke vente at høre meget andet end snorken fra os, for vi har et søvnunderskud, der skal indhentes. Hvis vi skulle have gjort den samme rejse som ferietur, ville vi have brugt mindst dobbelt så lang tid. Det gør vi næste gang. For selv om dette er et farvel til JP's læsere fra JP Explorer Mekong, er det ikke vores eget farvel til landene i Sydøstasien og deres dejlige mennesker. Det er et: På gensyn.

explorer@jp.dk

Gem eller send Logbog

Landefakta
Vietnam
Vidste du, at hovedstaden hedder Hanoi, at arealet er 329.600 km², og at befolkningen er på ca. 82,7 millioner mennesker?

Vietnam

Vietnam
Vietnam er formet som et langt S, der afgrænses af Thailandbugten, Tonkin-bugten og Det Sydkinesiske Hav mod syd/øst.

Landeportrætter
Hvis du vil vide mere