Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Jorden giver ris og bomber

Laos er formodentlig det land, hvis jord rummer den største mængde bomber og andre farlige sprængstoffer. Explorerholdet har besøgt en lille landsby, hvor det er hverdagskost for indbyggerne at finde ueksploderede bomber og granater i rismarkerne klos op ad husene.

Af Erling Vester Jacobsen
Publiceret 30-11-2002

Savannakhet

Store bomber, mortérgranater, fosforgranater, antipersonel-landminer. I tusindvis af ueksploderede efterladenskaber fra Indokina-krigen ligger spredt på et meget lille areal, vi står på, tæt ved Savannakhet. Folk bor her og dyrker jorden, der fortsat giver en solid høst af de livsfarlige afgrøder ved siden af risen og grøntsagerne.


Jorden giver ris og bomber (1)
Malaithong passer rismarker lige uden for sit hus vel vidende, at der jævnligt findes sprængfarlige bomber i jorden.
Foto: Mik Eskestad

Vi er standset ved en ganske almindelig række af landarbejderhuse, der ligger klos op ad markerne, hvor der er fundet i tusindvis af bomber. Malaithong på 29 år kommer hen til os. Hendes mand, som hun fortæller er mekaniker, er på arbejde, og hendes tre børn er i skole.

»Jeg tænker da meget på alt det, der ligger rundt om os. Men vi bor her, og vi har ikke råd til at flytte. Og så sker der da heldigvis kun få ulykker,« siger Malaithong.

Hun fortæller om, hvor forskrækket hun blev i forsommeren, da hun så røg på marken lige uden for huset.»Det lignede damp, og jeg troede, én var begyndt at lave mad ude på marken. Men jeg gik ikke derud, og lige pludselig eksploderede det hele. Det var en granat, der var gået hul på.«

Farligt i varmen
Disse ulykker sker i maj, når der bliver meget varmt, beretter Malaithong. Fosforgranater, der har ligget her i mere end 30 år, bliver gennemtæret, og kontakten med den fugtige tropeluft er tilstrækkelig til at antænde granaterne.

»Selvfølgelig er jeg bange for bomberne. Men de store bomber ved vi, der ikke er særlig fare ved; dem lægger vi i en bunke inde på marken, så UXO-folkene kan hente dem og sprænge dem væk,« fortæller hun.

UXO står for Unexploded Ordnance - ueksploderet objekt. Dem er der millioner af i Laos, som blev udsat for verdenshistoriens største bomberegn under Indokina-krigen.

Amerikansk base
Her ved Savannakhet havde det amerikanske flyvevåben under Vietnam-krigen en base, hvorfra der blev foretaget bombninger af Ho Chi Minh-Stien - de kommunistiske styrkers transportvej ind i Vietnam - og andre områder i Laos. Det, der ligger tilbage i dag, er først og fremmest amerikanernes nedgravede ammunitionslagre.

I 1982 var der en stor eksplosion på marken bag ved husene, og koordinatoren for rensning af Savannakhet-provinsen for UXO'er, Phouseng Vorrarath, skønner, at en betydelig del af ammunitionslageret røg i luften ved den lejlighed.

Han mener, at lageret oprindelig var på omkring 5000 bomber, og at halvdelen røg i luften ved braget i 1982. Siden 1997, da UXO Lao-organisationen begyndte en grundig rensning af området, er der fundet yderligere 2350 bomber og granater på det lille areal.

Og der bliver stadig fundet nye - næsten hver dag.

»For et par år siden havde vi en forfærdelig ulykke, da nogle mænd ville skille en bombe ad for at få sprængstoffet ud og bruge det til fiskeri. Det hele sprang i luften, og flere blev dræbt. Før den ulykke var det almindeligt, at mænd åbnede bomber for at få sprængstoffet, som de kunne sælge, men jeg tror, det holdt op efter ulykken,« siger Malaithong.

Hendes tre børn, to døtre og en søn, kommer fra skole. De bliver nysgerrige og lidt generte, da de opdager Jyllands-Postens to medarbejdere. Malaithong fortæller, at granathylstret, der ligger i en græstue i markskellet, blev fundet af hendes syvårige søn Thom for nogen tid siden.

Ikke legetøj
»Det er jo ikke farligt, og vi kan måske bruge metallet,« siger hun. Thom går hen og tager granathylsteret, som han viser frem til fotografen. Børnene her i familien ved, at bomber og miner, der ligger på jorden, hvor de færdes hver dag, ikke er legetøj.

»Jeg har set flere bomber,« siger en af drengene. »Men jeg ved godt, jeg ikke må røre ved dem, fordi de kan eksplodere. Så jeg fortæller til de voksne, når jeg har fundet noget.«

Den lokale skoleforstander, Sidi Vongsompham, på 60 år er blevet tilkaldt. Han ejer nemlig jorden, hvor de mange bomber ligger, og hvor folkene i den lille husrække dyrker deres ris og har deres køer og vandbøfler gående.

»Jeg købte jorden i 1992. Jeg fik den billigt, fordi alle vidste, der lå mange bomber. Siden har jeg selv fundet talrige bomber, som jeg har udpeget for UXO Lao's medarbejdere, så de kunne sprænge dem bort. De har gjort et stort arbejde, som jeg er meget glad for,« siger Sidi.

Mens Malaithong ikke ved, hvorfor bomberne ligger her, kender skoleforstanderen historien. På et spørgsmål fra Jyllands-Posten om, hvem der efter hans mening burde betale for at rense området, bryder UXO-Lao-officeren Kengkeo Boualiphavong, der er med for at forklare tekniske detaljer for vores tolk, ind.

For få penge
»Skriv noget om UXO'er, som USA's præsident læser. Da vi begyndte rensning af Laos for UXO'er i 1997, havde vi fire hold med i alt 197 mand her i Savannakhet. Nu har vi færre penge, og vi har været tvunget til at skære ned til ét hold med 55 mand. Hvis vi havde flere folk, kunne vi naturligvis rense området meget hurtigere. Men vi har simpelthen ikke råd,« siger han.

Undgå at kaste ...
Kengkeo, der dagen før viste os rundt på markerne med bomber og udpegede adskillige stabler af bomber - samt et enkelt fund af syv dødsensfarlige landminer, som kan eksplodere blot ved berøring - tager situationen helt nøgternt og afslappet, fordi han ved, at laoterne skal leve med bomberne mange år endnu.

Han rynker heller ikke et øjenbryn, da skoleforstanderen beretter: »Jeg har fundet mange bomber og granater her på mine marker. Jeg plejer at samle dem sammen, men nogle gange bliver jeg så gal over alt det skidt, at jeg tager en granat og kyler den afsted.«

Kengkeo bemærker stilfærdigt: »Lad være med det, for det kan godt være farligt. Blandt andet fosforgranaterne kan eksplodere, hvis de bliver kastet ...«


Opgravede bomber
Kengkeo Boualiphavong, der arbejder for UXO-Lao med at rense Savannakhet-provinsen for bomber, viser effekter frem, der er fundet på rismarkerne indenfor den seneste tid. Bomberne bliver destrueret ved sprængning.
Foto: Mik Eskestad

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Gem eller send Artikel

Hvis du vil vide mere