Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Buddhismen sejrede over kommunismen

60 pct. af laoterne er aktive buddhister. For mere end 25 år siden forsøgte Pathet Lao, de kommunistiske laoter, der nu har magten, at knække buddhismen i landet. Det mislykkedes, og landet er i dag domineret af den tolerante laotiske buddhisme.

Af ERLING VESTER JACOBSEN
Publiceret 25-11-2002

Luang Prabang

Hver morgen omkring klokken 6 begynder det synlige buddhistiske liv i Luang Prabang, Laos' gamle kongeby, hvor der i den gamle bydel er 30.000 mennesker og 26 templer med tilknyttede klostre.

 


Buddhismen sejrede over kommunismen (1)
Hver morgen kl. 6 er gaderne i Luang Prabang befolket af buddhistmunke, der samler ris ind fra de mange troende, der knæler i vejkanten.
Foto: Mik Eskestad

Munkene i deres gule klæder går i gåsegang ud fra klostrene med madskål under armen. I hundredevis af byens indbyggere, hovedsagelig kvinder, sidder på knæ på bestemte strøg i byen, munkene passerer, og hver passerende munk får en lille håndfuld ris af hver buddhist, de passerer.

Alt sker under brede smil, og mens Explorer-holdet står ved siden af en kvinde, der afleverer ris, dumper der et bananblad med sticky rice, klistret ris, ned til hende. Den munk havde fået rigeligt med sticky rice den morgen og ville gerne have plads til noget mere af den almindelige ris. Buddhister i Laos er pragmatiske.

Maskinarbejder i USA
Blandt de mange munke, der går ud i gaderne denne morgen, er en, vi møder senere på dagen i vores søgen efter en voksen munk, der taler engelsk.

Det er Oth Phommachanh på 42 år, der står og snakker med forbipasserende i Wat Pakkhan, Pakkhan templet, det nordligste i den gamle bydel, efter at en ceremoni med trommer og gonger er overstået.

»Hvis du vil vide, hvordan det er at være munk i Laos, skal du tale med en anden,« siger han grinende på et engelsk, der ikke er helt let at forstå.

»Jeg er ganske vist født her i Luang Prabang. Men jeg var maskinarbejder i Connecticut, USA fra 1981 til 1995, da jeg blev buddhistmunk i et lille laotisk buddhistisk kloster i Connecticut. Nu har jeg været her et par måneder for at besøge min mor og for at lære mere.«

»Jeg har amerikansk pas. Men jeg er laot, og måske flytter jeg tilbage, for der er rarere her end i Connecticut,« siger Oth.

Han har prøvet at gå rundt med risskålen i Connecticut: »Men det bliver jeg ikke mæt af. Så hjemme i USA lever jeg af kaffe og sandwiches som alle andre amerikanere.«

To kolleger fra pressebureauet AP og BBC, stationeret i Hanoi, der er på ferie i Laos og tilfældigt overhører samtalen, er ved at tabe hat og solbriller. Den dårligst klædte af alle de laotiske munke er i virkeligheden en forhenværende amerikansk maskinarbejder.

Kommunisterne gav op
En anden munk, Boupheng på 64 år, siger til Oth, at de skal tilbage til klostret, hvor de bor. De tager en tuk-tuk, en åben taxa, og vi følger efter. Vi inviterer de to kolleger fra Hanoi med. De vil komme tilbage senere for at lave radio og artikler med den hurtigtsnakkende laotisk-amerikanske munk.

Vores følgesvend fra det laotiske udenrigsministerium, der er med os rundt for at hjælpe, men også for at sikre, at vi ikke taler politik med folk i det kommunistiske Laos, hvor journalister ikke må rejse frit rundt, mister hurtigt interessen for vores samtale med de to munke.

Boupheng, der blev munk i 1971 som 23-årig, begynder derpå at fortælle om buddhisternes forhold i Laos, da Pathet Lao, kommunisterne tog magten i 1975.

»Pathet Lao forsøgte at ødelægge buddhismen. Men de gav hurtigt op. Jeg var dengang munk i et kloster i det nordlige Laos. Pathet Lao forbød laoterne at give almisser til munke og til templer. I det kloster, jeg var, smed mange munke deres dragt og risskål og valgte et liv uden for templerne, fordi Pathet Laos magtovertagelse gav håb om fred i landet efter årtiers uro.«

»Men millioner holdt lige som jeg fast ved troen. Jeg flyttede her til Luang Prabang, hvor jeg nu passer planterne i klostret. Og allerede året efter, i 1976, erkendte Pathet Lao, at buddhismen er så stærk i Laos, at den ikke kan underkues, så vi fik atter lov til at praktisere vores religion frit.«

Boupheng fortæller også, at de kommunistiske magthavere forsøgte at påvirke buddhismen bl.a. ved at kræve politisk undervisning i templerne:

»Men det blev aldrig rigtigt til noget. Vi blev undervist i landbrug, men ikke i marxisme. Og det er stille og roligt gledet ud i ingenting,« beretter den ældre munk.

Uantastet religion
Udlændinges fortællinger om tvungen undervisning af laotiske buddhistmunke harmonerede ikke med Bouphengs og Oths beretninger.

Pathet Lao har forbudt en buddhistsekt, der har sin oprindelse i Thailand. Og buddhister, der tilhører denne sekt, er vandret over Mekong-floden til Thailand. Men de 60 pct. af Laos' befolkning, der tilhører den laotiske buddhisme, praktiserer øjensynlig deres religion helt uantastet.

Oth planlægger at studere buddhistisk meditation i Thailand i de kommende måneder, før han vender tilbage til sit lille tempel i Connecticut på den amerikanske nordøstkyst.

»Bare rolig, vi mødes en anden gang enten i Laos, i Thailand, i Kina eller i USA. Eller måske i Danmark,« siger den forhenværende amerikanske maskinarbejder, da vi tager afsked, fordi han skal ind i templet og meditere.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Gem eller send Artikel


Munke
Munkene Bouphong, 64 år og den amerikanske statsborger Oth Phommachanh 42 år.
Foto: Mik Eskestad

Hvis du vil vide mere