Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Børn reddes fra sex-slaveri

Lederen af en organisation i det nordlige Thailand, der kæmper for at standse sexslaveriet i Thailand og nabolandene, har skabt så stor opmærksomhed om børneprostitution, at han allerede to gange er blevet indstillet til Nobels Fredspris.

Af ERLING VESTER JACOBSEN
Publiceret 22-11-2002

Mae Sai

Den 45-årige Sompop Jantraka blev indstillet til Nobels Fredspris i både 1996 og 1998. Hans direkte mål er imidlertid ikke at frelse verden, men at vriste børn fra Den Gyldne Trekant ud af sex-slaveriet i Sydøstasien. Nu er han også begyndt at hjælpe statsløse børn, født af burmesiske Shan-folk, der er flygtet til Thailand, til en uddannelse, der giver børnene mulighed for en fremtid og måske et statsborgerskab i Thailand.

 


Børn reddes fra sex-slaveri (1)
På institutionen Mae Sai får børnene mulighed for at skabe sig en fremtid.
Foto: Mik Eskestad

Vi møder Sompop på hans institution, DEPDC, Development and Education Centre for Daughters and Communities, i Mae Sai i det nordligste Thailand, tæt på grænsen til Burma.

Sompop er ikke længere daglig leder af DEPDC. Det er den 26-årige Pensri, der selv kom til institutionen med det første hold piger for 13 år siden. Pensri, der er fra en nærliggende landsby, har i dag mand og en søn på fire år. Hun undgik at ende i børneprostitution, fordi hun kom til DEPDC, som hun er indstillet på at arbejde for resten af sit liv.

På samme tid, som Pensri kom til DEPDC, endte mellem 40 og 50 af hendes jævnaldrende veninder fra landsbyen som børneprostituerede. De fleste kom til Bangkok, andre til Singapore, Hong Kong, Malaysia, Japan og andre steder i Asien.

Penge - ingen glæde
»De af dem, der er kommet tilbage hertil, er mine veninder i dag. Nogle af dem tjente mange penge ved prostitution, de har købt store huse og lever et velhavende liv. Men de har ikke fundet ro i et fast forhold og har ikke fået børn. Andre er kommet hjem uden penge. De holder sig mere tilbage. To, ved jeg, er døde af AIDS, og andre er HIV-smittede. Mange ved jeg slet ikke hvor er blevet af. Blandt dem er der formodentlig flere, der er døde. Prostitution er ikke noget godt job. Det giver penge, men ingen glæde, og de tidligere prostituerede, jeg kender, har ikke nok selvtillid til at gå ind i et parforhold og skabe en familie,« fortæller Pensri.

»Men de tidligere prostituerede, der er kommet tilbage, er velkomne her på hjemegnen, og ingen ser ned på dem. Det er accepteret, at de har været prostituerede,« siger hun.

Sompop føjer til, at det både er godt og ondt, at prostitution gennem adskillige generationer har været et accepteret erhverv i Thailand.

»Det fører også til, at alt for mange tror på, at man kan dyrke fri sex uden egentlige konsekvenser,« siger han, men gør dog opmærksom på, at selv om han personligt gerne så, at prostitution forsvandt, er det ikke prostitution som sådan, han bekæmper.

»Jeg koncentrerer mig om at være med til at hjælpe børn,« slår han fast.

Fattige familier sælger undertiden deres døtre for 16.000 baht, knap 3000 kr., til mellemhandlerne, der igen sælger pigerne til bordeller over hele Asien.

Fattige forældre
»Jeg fordømmer ikke forældre, der ofte tror, deres døtre på 10-15 år får job som servitricer i storbyerne. Betalingen er også en formue for de fattige forældre,« siger Sompop. »Men problemet vokser, fordi udbredelsen af HIV og AIDS har fået mange asiatiske mænd til at tro, at de undgår smitte, hvis de har sex med mindreårige piger. Efterhånden ender stort set ingen thaier som børneprostituerede. I stedet har de skruppelløse handlere vendt sig mod de fattige familier i Burma, Laos og Kina, hvor de enten køber børn under løgnagtige forudsætninger, eller simpelthen kidnapper dem.« Sompop og Pensri hjælper ikke alene de misbrugte børn på institutionen i Den Gyldne Trekant, de arbejder på at skabe et netværk, så børnene kan komme hjem til de familier, hvor de stammer fra.

»Endnu fungerer det ikke, som det skal. Vi sendte de første 13 børn hjem til Burma sidste år. Vi har fået at vide, at de fire af dem er tilbage i prostitution i Thailand igen. Og i de tilfælde er vi desværre magtesløse, som sagerne står nu. Derfor håber vi, at vi kan få skabt et samarbejde med myndighederne i Burma, så vi kan sikre, at børnene igen får et ordentligt hjem hos familien, de kommer fra.«

Sompop føjer til, at så vidt han kan se, er den eneste vej til at hjælpe med at bedre forholdene for de fattige burmesere at samarbejde med Burma.

»Selv om der måske sker ting i Burma, vi ikke bryder os om, opnår vi intet ved blot at vende burmeserne ryggen. De er blandt de fattigste i verden, og vi skal hjælpe dem til at få en bedre hverdag gennem samarbejde. Det er det eneste reelle, vi kan gøre,« mener Sompop.

Udover børneprostituerede hjælper DEPDC også børn af burmesiske familier fra Shan-staten, som i titusindvis er flygtet over grænsen til Thailand.

»Hvis børnene er født i Thailand, har de ret til skolegang og lægehjælp. Vi tager os af børnene her på stedet. Ofte er det vanskeligt at overbevise myndighederne om, at børnene er født i Thailand. I mere end 600 tilfælde har jeg imidlertid med min underskrift bevidnet, at børn af burmesiske forældre er født her i landet, så de har fået fødselsattest,« fortæller Sompop. Han siger, det ikke er vanskeligt at rejse penge fra internationale organisationer til arbejdet. Det bakkes også op af den thailandske kongefamilie og af regeringen.

Hentede børn ud
For en halv snes år siden rykkede Sompop og hans medarbejdere selv ind i bordeller i blandt andet Bangkok for at hente de børneprostituerede. Nu kommer størstedelen af de tidligere børneprostituerede til DEPCD ved myndighedernes mellemkomst.

Det er langtfra alle thaier, der er glade for arbejdet i DEPCD, simpelthen fordi det skaber opmærksomhed om børneprostitution og derved gør det stadig mere vanskeligt at fortsætte handelen med børn til prostitution. Sompop fortæller ikke om de alvorlige trusler, han har fået. Det regner han blot for en forventet risiko i forbindelse med arbejdet for at skabe bedre forhold for nogle af verdens fattigste børn, der lever i risiko for at blive seksuelt misbrugt.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Gem eller send Artikel


Pensri
Pensri, der selv kom til institutionen for truede børn for 13 år siden, er i dag den daglige leder. Men bag organisationen står den 45-årige Sompop, der har flere ideer til at hjælpe fattige børn i Sydøstasien til en tryg tilværelse.
Foto: Mik Eskestad

Hvis du vil vide mere