Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Skoler har fjernstyret reporter med på Mekong

Eleverne i folkeskolens ældste klasser har helt deres egen fjernstyrede reporter med, når JP Explorer tager på opdagelse langs Mekong-floden.

Journalist Lasse Nørgaard, som bor i Thailand, deltager i ekspeditionen og vil undervejs skrive artikler i ungdomshøjde til internettet. Artiklerne indgår i et stort undervisningsmateriale på projektportalen , hvor der også findes masser af fakta om floden og regionen.

Materialet fra JP Undervisning - produceret med støtte fra Danida - er målrettet til folkeskolens 7. til 10. klasse og gratis at bruge.

Via e-mail kan eleverne være med til at stille spørgsmål og sætte dagsordenen for Lasse Nørgaard, som undervejs vil forsøge at finde svarene på det meste.

Kommunikationen mellem ekspeditionen og hjemmebasen i København foregår via satellit.

Undervisningsmaterialet på nettet sætter bl.a. fokus på udviklingsmæssige udfordringer og dilemmaer, og hvordan vi i de rige lande bedst kan bidrage til, at udvikling og miljø holdes i en bæredygtig balance, så lokalbefolkningen ikke ender som miljøflygtninge.

Projektportalen vil løbende blive opdateret med de seneste Explorer-artikler og undervisningsopgaver, der knytter sig til de enkelte artikler. (JP)

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Gem eller send Artikel

Hvis du vil vide mere