Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Rolige dage på Mekong

I går morges nåede vi Mekong. Vi blev fragtet med langbåd fra Thailand til Laos tværs over floden ved Houay Xay i Den gyldne Trekant. Og vi undrede os over de mange formaliteter, vi for nogle uger siden skulle igennem for at få journalistvisum til Laos, da politimanden ved den lille grænsestation plantede sine stempler i vore pas øjensynlig uden at kontrollere, om passene rent faktisk tilhørte den, der stak dem frem til ham.

Af ERLING VESTER JACOBSEN

Publiceret 23-11-2002

Luang Prabang

Derefter gik turen hen til anløbspladsen, hvor båden "007" var parat til at tage os på en todagesrejse op til Luang Prabang, Laos' gamle kongeresidens.

"007" er en både lang og bred båd. Udover et halvhundrede rygsækturister, nogle midaldrende udlændinge på ferie og Explorerholdet var der enkelte laoter, der havde valgt at tage en "slowboat", en langsom, billig båd, for at foretage rejsen på godt 300 km til Luang Prabang over to dage. Gods og motorcykler var der også plads til på båden.

Ved afsejlingspladsen myldrede det med bærere, sælgere af kiks, øl og vand etc. rundt om billetsalget.


Forsikrings-snak
Explorer-kaptajnen diskuterer med den laotiske assurandør, der prøver at prakke udlændinge på sejlads på Mekong floden en unødvendig forsikring på.
Foto: Mik Eskestad
 

Ingen af vand- og madsælgerne gik dog ombord i "007".

Da alle var bænket på båden, og vi troede, vi var klar til afsejling, rejste en laot sig op og forklarede på gebrokkent engelsk, at han solgte forsikringer, som var et krav fra Laos' regering, hvis man ville sejle på floden.

Flere af rygsækturisterne så noget betuttede ud ved tanken om denne uforudsete ekstraudgift.

Explorer-kaptajnen, der ikke altid er lige høflig (kaptajnen er også logbogsfører på denne rejse), opslog imidlertid en højrøstet latter. Det var vores første møde med en laotisk bondefanger.

Sælgeren af de såkaldte lovpligtige forsikringer krævede blot 1 US-dollar i præmie for en police. Men med måske 100 udlændinge på en båd kan det give en laot en årsindkomst på en formiddag med et par heldige bådbesøg.

Jeg bad forsikringssælgeren komme hen til mig og forklare nærmere om den "lovpligtige" forsikring. Han fremviste en fotokopieret tekst, der henviste til en lov fra 1990.

Lasse fra Chiang Mai gjorde opmærksom på, at ifølge den tekst var det kun biler, der skulle forsikres. Forsikringssælgeren fastholdt imidlertid hårdnakket, at en ny lov fra regeringen i Vientiane fastslog, at forsikringskravet gjaldt alle.

For at scenen ikke skulle trække i langdrag bad jeg om at se forsikringssælgerens ID-kort. Alle laoter skal bære identifikationskort.

Han sagde, at det havde han glemt, det lå på et kontor inden på land. Jeg skød fra hoften og sagde, at det da vist ikke var lovligt at sælge forsikringer, hvis man ikke kunne legitimere sig. Den mere venlige Lasse gav forsikringssælgeren råd om, hvordan han kunne drive sin forretning på en mere fornuftig og tillidsvækkende måde.

Forsikringssælgeren mistede dog nu al interesse for "007" og gik i land - formodentlig for at finde mere godtroende klienter på en anden båd.

En rejse ad Mekong med "slowboat" afspejler øjensynligt tempoet i Laos. Det går ikke for stærkt. 300 km på to dage. Stille og roligt ned ad floden, hvor man langs bredden kan følge fiskere fra landsbyerne, vi passerer.

Vi overnattede i Pakbeng, en landsby ved floden, der består af billige overnatningssteder for mennesker på rejse med slowboat. Da elektriciteten gik, tog stearinlysene over. Vore kamre, der var adskilt af vægge flettet af palmeblade, gjorde, at alle kunne følge nøje med i, hvad der skete i hele huset.

Lidt før 6 vågnede jeg, rodet ind i myggenettet. Det fælles bad, der bestod af en iskold vandstråle i en sidebygning, gjorde alle lysvågne, så vi var klar til anden halvdel af Mekong-rejsens begyndelse.

DR og Jyllands-Posten hyrede en speedbåd til at tage de sidste 160 km til Luang Prabang på to-tre timer i stedet for de syv-otte timer, slowboat'en ville tage. Lasse fra Chiang Mai tilbød at tage det tekniske udstyr med på "007", så vi ikke risikerede at miste computere og satellittelefoner, hvis speedbåden kæntrede. Lasse var næppe heller ked af at undgå speedbåden. Flere af hans venner i Thailand havde advaret ham om at sejle med speedbåd på Mekong, der er fuld af klipperev og stærke strømme. Alle speedbådspassagerer skal bære redningsvest og styrthjelm.

Vores bådfører, der ikke kunne ét ord engelsk, kunne imidlertid sejle. Og han kendte sin flod. Med det lille piskeris bagi fik han hurtigt båden op i fart, når floden var til det, med en topfart, som den erfarne speedbåd-sejler fotograf Mik skønnede var mindst 80 km i timen. Han vidste præcis, hvor der var strøm og hvor klipperne krævede særlig forsigtighed.

Selv om det rystede voldsomt på steder, hvor små krappe bølger slog mod skroget, behøvede vi ikke nyrebælter, og der var på intet tidspunkt optræk til farlige situationer. Det var derfor med stor fornøjelse, at vi gav bådføreren ekstra drikkepenge, da vi gik fra borde tæt ved Luang Prabang.

Det eneste problem ved speedbåden var motorens øresønderrivende spektakel. Det er grunden til, at speedbådene ikke må gå helt ind til Luang Prabang, som de langsomme både gør.

Det er også grunden til, at fotograf Mik, der sad meget tæt ved motoren, endnu ikke har genvundet hørelsen på venstre øre. Måske skulle han alligevel have købt forsikringen for 1 dollar, hvis den også dækkede høreskader ved sejlads på Mekong.

Gem eller send Logbog

Landefakta
Laos
Laos er, som det eneste land i Sydøstasien, helt omgivet af land. Det har ingen kystlinje, men grænser op til Burma, Cambodia, Kina, Thailand og Vietnam.

Laos
 Laos er, som det eneste land i Sydøstasien, helt omgivet af land. Det har ingen kystlinje, men grænser op til Burma, Cambodia, Kina, Thailand og Vietnam.

Landeportrætter
Hvis du vil vide mere

Stednavne
Laos

Fag
Geografi

Klassetrin
7.-10. klasse