Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

El Nino

El Niño er spansk og betyder "den lille dreng". Det hentyder til Jesusbarnet, for El Niño var oprindeligt betegnelsen for en svag varm havstrøm, der løber langs Ecuadors og Perus kyster hvert år netop ved juletid.

Af Lisbeth Bjerre
Publiceret 13-02-2004

I dag er El Niño navnet for et mere omfattende vejrfænomen, nemlig en unormal opvarmning af den centrale og østlige del af det tropiske Stillehav, som normalt dukker op med intervaller på mellem to og syv år.

El Niño begynder som en kortvarig svækkelse af passatvinden i det vestlige Stillehav. Tilsyneladende uskyldigt, men 12 måneder senere kan den samme El Niño skabe oversvømmelser i Californien. Det sker, fordi en svækkelse af passatvinden igangsætter en meget langsom bevægelse fra vest mod øst i den øverste del af oceanet - en såkaldt Kelvinbølge.

Når bølgen efter adskillige måneders rejse når hen i nærheden af Sydamerikas vestkyst, er overfladetemperaturen steget, og temperaturforskellen mellem den vestlige og østlige del af det tropiske Stillehav er blevet mindre.

Det ændrer de atmosfæriske forhold, så der kommer øget nedbør og faldende lufttryk i det centrale og østlige Stillehav ved Ecuador, Peru og Chile og mindre nedbør og øget lufttryk i det vestlige Stillehav ved Indonesien. Samtidig svækkes passatvinden i den vestlige og centrale del af det tropiske Stillehav. Ændringerne i atmosfæren er i høj grad med til at forstærke og opretholde de usædvanlige forhold i oceanet, som Kelvinbølgen satte i gang. Der er altså tale om et selvforstærkende fænomen, hvor ocean og atmosfære vekselvirker.

En kraftig El Niño har ikke kun konsekvenser for det lokale klima. Den griber som regel forstyrrende ind i vejrforholdene mange steder på Jorden. Nedbørsforholdene i troperne forskubbes, så Indonesien, Australien, Brasilien og store dele af Afrika får tørke. I Ecuador, Peru og Chile kommer der kraftigere regn, hvilket øger risikoen for oversvømmelser væsentligt. Men klimaet påvirkes også uden for troperne. Den indiske monsun svækkes, de sydlige stater i USA får øgede mængder nedbør, og så langt fra troperne som i Alaska og det vestlige Canada kan man regne med en øget sandsynlighed for en mild vinter.

Hvorvidt El Niño påvirker vejret i Europa er uvist. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut tyder observationer og simuleringer med en global klimamodel på, at El Niño har en svag indflydelse på det europæiske vintervejr. Under en El Niño er lufttrykket over den vestlige del af Atlanterhavet større end normalt, men mindre i Vest- og Mellemeuropa. Det betyder, at det islandske lavtryk ikke er så kraftigt, som det plejer, hvorimod lufttrykket i Vest- og Mellemeuropa er lavere end normalt. Disse særlige strømningsforhold fører til lavere temperaturer end normalt i Nord- og Vesteuropa og højere temperaturer i Syd- og Østeuropa.

Der går normalt mellem to og syv år fra en El Niño til den næste. Sidste gang man oplevede en særlig kraftig udgave af El Niño, var i 1997-98. Vejrfænomenet kostede dengang 21.700 mennesker livet og forårsagede ødelæggelser for 33 milliarder dollars (200 milliarder kroner) ifølge Verdens Meteorologiske Organisation (VMO). Den kraftige El Niño menes samtidig at være en del af forklaringen på, at 1998 blev det varmeste år, man har målt på kloden i nyere tid.

Denne El Niño skabte usædvanlig kraftig regn i bl.a. Californien, og andre steder som Peru og Ecuador blev ramt af oversvømmelser, mens der var tørkeperioder i lande som Filippinerne, Indonesien, Australien og New Zealand. I 2006/2007 forekom den seneste moderate El Niño.

El Niño og den globale opvarmning
Den globale middeltemperatur er ifølge FN's Klimapanel, IPCC, steget med 0,74 grader de seneste 100 år, og stigningen er kun lige begyndt. I det 21. århundrede forventer IPCC således, at temperaturen vil stige med mellem 1,8 og 4,0 grader. En meget kraftig El Niño bidrager til opvarmningen.

Den ekstra opvarmning ses fra omkring det tidspunkt, hvor El Niño'en topper, hvilket normalt sker omkring december-januar, og op mod et år frem i tiden. En kraftig El Niño anslås at give et bidrag til den årlige globale middeltemperatur på omkring 0,1-0,2 grader - muligvis endnu mere for en ekstremt kraftig El Niño som den i 1997/98. Årsagen er blandt andet, at afkølingen af det tropiske Stillehav efter en El Niño delvist sker ved overførsel af varme fra oceanet til atmosfæren. El Niño er i sig selv et helt naturligt klimafænomen.

Efter en El Niño følger en La Niña, der giver en tilsvarende svag afkøling af hele kloden.

Opdateret af Lars From, april 2008

Links

El Nino, Tsunami, Nordpolen og meget mere (Engelsk)
Det amerikanske Pacific Marine Environmental Laboratory (PMEL) forsker i oceanografi set fra flere videnskabelige synsvinker. Har fremragende let tilgængelige temahjemmesider om bl.a El Nino, Tsunami og vulkaner under vandet, samt de videnskabelige rapporter, der ligger til grund for de mere populævidenskabelige fremstillinger.