Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Leksikon

A

Afskovning
[Se Skovrydning]

AIDS
[Se Hiv/aids]

Amazonas
En region i Nordbrasilien omkring floden Amazonas. Hovedstaden er Manáus med ca. 1,5 mio. indbyggere. Amazonas er også navnet for verdens største sammenhængende regnskovsområde, hvor af 80 pct. ligger i Brasilien, resten i Venezuela, Colombia, Ecuador, Peru og Bolivia. Det er tillige verdens mest artsrige regnskov med bl.a. værdifulde træsorter. Hvert år forsvinder 25.500 kvadratkilometer af Amazonas regnskoven - et areal næsten svarende til Jylland.

Analfabet
En person, der ikke kan læse og skrive. Bruges kun om voksne - grænsen sættes ofte ved 15 år. Ca. 20 pct. af verdens voksne befolkning er analfabeter; i Afrika er andelen ca. 40 pct., i Asien ca. 25 pct. (tal fra 2000). Analfabetisme er mere udbredt på landet end i byerne, og der er flere kvinder end mænd, der ikke lærer at læse og skrive.

Annektere
At tage noget i besiddelse; i politik: at indlemme et landområde, sædvanligvis med magt.

Antarktis
Landområde omkring Sydpolen. Jordens største isdækkede område og en af de syv verdensdele. Antarktis er isdækket på nær ca. to pct.: Gennem ca. en million år er sneen omdannet til et islag, der i gennemsnit er to kilometer tykt. Antarktis har verdensrekorden i kulde: Den hidtil laveste temperatur, man har målt på Jorden, var 88,3 minusgrader på en russisk forskningsstation i 1960.
Klimatisk har Antarktis været observeret fra begyndelsen af 1900-tallet. Havet omkring Antarktis, Det sydlige Ocean, har et rigt liv på havbunden, f.eks. søpindsvin, søanemoner og søstjerner. På landjorden yngler nogle få fuglearter, bl.a. pingviner, kæmpealbatros og den antarktiske blåøjede skarv, og af pattedyr kan man møde sæler og søelefanter i store flokke. Bardehvaler holder også til i Antarktis. Der er meget sparsom plantevækst, bl.a. mosser.
Der er ingen fastlevende befolkning. Politisk er Antarktis under neutral international administration som et naturbeskyttet område, der er forbeholdt forskning uden militær.

Arktis
De land- og vandområder, der ligger omkring Nordpolen. Omfatter bl.a. nordkysten af Rusland, Canada og Alaska, store dele af Island samt hele Grønland.
I Arktis' randområder bor folk som inuit, lapper, jakutter m.fl. og lever af renavl, jagt og fiskeri. Minedrift er udbredt i Arktis. Der er store mængder fisk i havet, tillige med sæler og hvaler. Kun få landpattedyr - f.eks. moskusokse, polarræv og -hare, ren, og ved kysterne isbjørn. Til gengæld findes et rigt fugleliv: Ca. 120 arter yngler i Arktis' fjelde. Der er tundravegetation som mose, urteagtige blomsterplanter og fjeldmark.

ASEAN
En samarbejdsorganisation, der omfatter Filippinerne, Indonesien, Malaysia, Singapore, Thailand, Brunei, Vietnam (fra 1996), Laos og Burma (begge fra 1997) og Cambodia (fra 1999). ASEAN har til hensigt at fremme landenes økonomiske, sociale og kulturelle samarbejde.

Atmosfære
Et luftlag, som omgiver jordkloden og er helt afgørende for livet på Jorden. I atmosfæren findes de luftarter, som holder på Jordens varme og dermed gør liv muligt, og også de luftarter, som beskytter Jorden mod Solens ultraviolette stråling. Den inderste atmosfære udgøres af troposfæren, der er ca. 8 km tyk ved polerne og ca. 17 km ved Ækvator, stratosfæren på ca. 40 km og mesosfæren på ca. 30 km. Herover ligger termosfæren ud til ca. 1000 km.

Atomkraft
[Se Kernekraft]

Autonomi
Selvstyre; et lokalt områdes eller et nationalt mindretals ret til at bestemme over deres egne anliggender.

B

Befolkningstilvækst
Den årlige forøgelse af et områdes folketal. Man angiver tilvæksten i promille af det samlede befolkningstal. En stigning i befolkningstal fremkommer, når antallet af fødsler og indvandrede er større end antallet af dødsfald og udvandring.

Biodiversitet
Variationen i dyre- og plantelivet inden for et bestemt område. Forurening og mange menneskelige aktiviteter kan true biodiversiteten, f.eks. ved at antallet af forskellige dyrearter bliver mindre.

Bistandsorganisationer
Organisationer, der arbejder med udviklingsbistand - både statslige og private. Traditionelt har religiøse og humanitære foreninger og organisationer spillet en stor rolle i bistandsarbejdet, og også udviklings- og miljøorienterede organisationer blander sig i stigende grad i debatten og i selve bistanden. Nationale og internationale NGO'er indsamler selv penge til bistand og forsøger samtidig at påvirke den officielle bistand, og de kanaliserer dele af den officielle bistand til ulandene. 16-17 pct. af den udviklingsbistand, der går direkte fra Danmark til modtagerlandene, går gennem private folkelige organisationer.
[Se også Uland]
[Se også Udviklingsbistand]

BNI
[Se Bruttonationalindkomst]

BNP
[Se Bruttonationalprodukt]

Boykot
En organiseret modstand mod noget eller nogen, man er utilfreds med og derfor ikke vil f.eks. samarbejde eller handle med. Et eller flere lande kan indføre en boykot mod et andet land, eller forbrugere kan vælge at boykotte et bestemt produkt. På den måde kan man forsøge at tvinge et land eller en producent til at forandre det, man er utilfreds med, oftest politiske forhold.

Britisk Commonwealth
Et forbund af cirka 50 lande, der tidligere var en del af Det britiske Imperium. Det korrekte udtryk på engelsk er "The Commonwealth of Nations". Dette udtryk blev første gang brugt i 1800-tallet om sammenslutningen mellem Storbritannien og de britiske kolonier Canada, Australien, New Zealand og Sydafrika. Efter 2. Verdenskrig blev de fleste britiske kolonier selvstændige, men de fleste af dem valgte at blive medlem af The Commonwealth. Statsledere og andre repræsentanter for landene mødes stadig for at forsøge at styrke samarbejdet og forståelsen mellem landene.

Bruttonationalindkomst
Den samlede indkomst, som et lands indbyggere skaber gennem deres produktive indsats i en periode.

Bruttonationalprodukt
Værdien af et lands samlede produktion af varer, tjenester og investeringer minus værdien af de råstoffer, der bliver brugt.

Bureaukrati
En administration styret ved hjælp af embedsmænd. Man bruger det ofte kritisk om en stiv og formel, langsom og besværlig administration, det, man med et dansk ord kalder "skrankepaveri".

Bæredygtig udvikling
Udvikling, der ikke ødelægger fremtidige generationers mulighed for at få opfyldt deres behov for føde, rent vand, ren luft osv. Det betyder bl.a., at der skal lægges vægt på teknologi og produktionsmetoder, som ikke skader miljøet.

C

Celsius
Celsius-skalaen er en temperaturskala med navn efter svenskeren A. Celsius, der foreslog den i 1742. Skalaens nulpunkt er sat ved rent luftmættet vands frysepunkt, mens vands kogepunkt er sat til 100 grader celsius. Andre temperaturskalaer er Réaumur og Fahrenheit, sidstnævnte bruges mest i USA.

CO2
Forkortelse for kuldioxid, en kemisk forbindelse mellem kul og ilt. En af drivhusgasserne i atmosfæren, som holder på Jordens varme. CO2 er det vigtigste næringsstof for grønne planter, som optager det gennem såkaldt fotosyntese. CO2 frigives igen til atmosfæren gennem ånding, forrådnelse af dyr osv. Ved afbrænding af kulstofholdigt materiale, fossile brændstoffer, opstår store mængder CO2, og udledningen af dette har fået atmosfærens indhold af CO2 på ca. 0,04 pct. til at stige med ca. 30 pct.
[Se også Kyoto-aftalen]
[Se også Drivhuseffekt]

CO2-kvoter
Internationalt aftalte kvoter for, hvor meget kuldioxid hvert enkelt land må udlede i atmosfæren.
[Se også Kyoto-aftalen]

CO2-mål
Målsætning for, hvor meget CO2-udslippet skal begrænses nationalt eller internationalt over en periode.
[Se også Kyoto-aftalen]

D

Danida
Danida står for "Danish International Development Assistance", som oversat til dansk betyder: Dansk international udviklingsbistand. Danida er det danske udenrigsministeriums bistandssamarbejde - dvs. at det er Danida, der står for de penge, der gives til udviklingsbistand fra Danmark. Ud over Danida yder Danmark udviklingsbistand gennem EU samt internationale politi- og forsvarsopgaver.

Danmarks Meteorologiske Institut / DMI
DMI er en institution under Trafikministeriet med ca. 400 medarbejdere og mere end 600 tilknyttede observatorer. Instituttet varetager den løbende overvågning af vejr, klima og relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet for Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.

Ud over vejrprognoser og -varslinger udfører DMI en række andre opgaver, herunder forsknings- og udviklingsarbejde. Instituttet udfører, indsamler og bearbejder meteorologiske, klimatologiske og oceanografiske målinger/iagttagelser. DMI har en iscentral i Narsarsuaq i Grønland, hvorfra man overvåger havisen og dermed sikrer skibsfarten i de grønlandske farvande.

Ved kuling-, storm- og orkanvarsling og i forbindelse med katastrofetjenester (som stormflodsvarsling og beredskab ifbm. spredning af radioaktive stoffer) indgår instituttet også i landets alarmberedskab. Andre af instituttets opgaver omfatter betjening af den civile luftfart og Forsvaret.

Delta
Aflejring hvor en flod løber ud i et hav eller en sø eller deler sig i flere mindre floder. Floder, der munder ud i havet, danner kun delta, hvor der er ringe kyststrøm.

Demokrati
Folkestyre, dvs. at borgerne i et samfund har afgørende politisk indflydelse og fri og lige ret til medbestemmelse, i modsætning til f.eks. diktatur eller enevælde. Fordi det ikke er praktisk muligt, at alle er med til at træffe alle beslutninger, vælger folket repræsentanter, der så træffer beslutningerne - f.eks. Folketinget i Danmark. Nogle gange er alle dog direkte med til at træffe beslutninger, nemlig når der er folkeafstemning om et spørgsmål.

Diktatur
Diktatur er en styreform, hvor én person eller en lille gruppe af personer har ubegrænset magt, og folket er uden reel indflydelse.

Diplomati
Den formelle forbindelse mellem stater - og de repræsentanter for landene, som varetager denne forbindelse gennem ambassaderne.

DMI
[Se Danmarks Meteorologiske Institut / DMI]

Donor
En, der giver. I forbindelse med udviklingsbistand er donorerne de lande eller organisationer, som giver bistanden.

Drivhuseffekt
Det fænomen, at drivhusgasser i Jordens atmosfære optager varmestråler fra Jorden, udsender dem igen og dermed holder på Jordens varme. Uden de naturligt forekommende drivhusgasser ville det være ca. 33 grader koldere på Jorden. "Den menneskeskabte drivhuseffekt" henviser til, at menneskers udledning af drivhusgasser har forøget atmosfærens indhold af gasserne og dermed bidraget til opvarmning af kloden.

Drivhusgasser
Luftarter, som gør atmosfæren omkring Jorden tættere, og dermed holder på Jordens varme - det, man kalder "drivhuseffekten". Menneskers udledning af drivhusgassen CO2 har længe været antaget at være den primære årsag til globale temperaturstigninger. I dag er andre drivhusgasser uden CO2 under mistanke for at spille en større rolle. Andre drivhusgasser er klor-fluor-kulstof-forbindelser (CFC-gasser), kvælstofilter (NOx'er), metan (CH4), lattergas (N2O), freon (CFC).og ozon (O3). Virkningen af udledte gasser sammenfattes normalt i en mængde "ækvivalent CO2", dvs. den mængde CO2, der modsvarer den pågældende påvirkning af atmosfæren. Nogle drivhusgasser kan nedbryde ozonlaget, der beskytter mennesker og planter mod solens skadelige stråler.
[Se også Drivhuseffekt]
[Se også Kyoto-aftalen]

Dæmninger
Bygger man for at kontrollere mængden af vand, der løber igennem et vandløb, f.eks. en flod. På den måde kan man regulere, hvor højt vandet skal stå på begge sider af dæmningen. Man kan også oplagre vand og udvinde energi af det eller bruge det til kunstvanding.

E

Eksport
Salg af varer og tjenesteydelser til udlandet.

Enklave
En del af en stat, der ligger inden for en anden stats territorium og derved er skilt fra hovedlandet.

Erosion
Når jordoverfladen nedslides eller helt forsvinder. Erosion kan skyldes to processer: en fysisk eller kemisk nedbrydning (kaldet forvitring), og en fjernelse af forvitringsmateriale, f.eks. pga. vand, is eller vind. Tyngdekraften er også en eroderende faktor. Landbrugsjord kan blive ufrugtbar eller helt umulig at dyrke, hvis det øverste muldlag skylles væk af vand eller vind. På den måde er nyttejord blevet til steppe eller ørken mange steder. Det skyldes især skovrydning og for hård udnyttelse af jorden.

Etnisk minoritet
En mindre del af en befolkning, som har et andet etnisk tilhørsforhold - f.eks. defineret ved kulturel tradition, sprog eller racemæssig oprindelse - end den befolkningsgruppe, som er i majoritet og som også typisk vil være den dominerende i et land.

Etnisk/etnicitet
"Etnisk" bruges ofte om noget, der er fremmed, udenlandsk eller i minoritet - f.eks. "etnisk mad". Det er imidlertid en forkert anvendelse af ordet, da etnicitet betegner tilhørsforhold til alle typer befolkningsgrupper. At høre til en etnisk gruppe er socialt og kulturelt defineret - f.eks. gennem et fælles sprog - men etnicitet bruges også af og til om biologisk afstamning (race). I Danmark er de fleste mennesker således etniske danskere, og så er der mindre grupper med andre kulturelle og nationale baggrunde. Selv om disse grupper er meget forskellige, omtales de gerne under ét som "etniske minoriteter" eller "folk med anden etnisk baggrund end dansk".

Evakuering
En overflytning af folk fra et truet område til et mere sikkert sted, f.eks. under en krig eller naturkatastrofe.

F

Familieplanlægning
Regulering af, hvor mange børn, en kvinde/et par får. Familieplanlægning indebærer bl.a. oplysning om, hvordan man bliver gravid - eller undgår at blive det gennem prævention. Familieplanlægning er en vigtig del af udviklingsprojekter mange steder.

FAO
[Se også FN's Organisation for Ernæring og Landbrug/FAO]

Fattigdomsgrænse
Forskellige lande har forskellige definitioner af, hvornår man er fattig - det kaldes fattigdomsgrænsen og er fastsat som den mindste indkomst, man kan opretholde et ikke-fattigt liv for i det pågældende land. Når Verdensbanken definerer fattigdom på tværs af regioner og lande, går de ud fra en absolut fattigdomsgrænse svarende til 1 dollar, eller ca. 6-7 kroner pr. dag. Ud fra denne definition skønnes ca. 21 % af befolkningen i ulandene at leve i absolut fattigdom. FN opererer også med en grænse for ekstrem fattigdom på 1 dollar om dagen til at leve for og har som et af sine 2015-mål at halvere antallet af mennesker i verden, som lever under denne grænse. Men fattigdom er et relativt begreb og svært at definere. Derfor har FNs udviklingsprogram, UNDP, nedsat en tænketank, International Poverty Centre, IPC, der skal forsøge at finde en bedre definition af fattigdom. Det kan ikke bare måles i, hvor mange penge man har, og om man får noget at spise eller har et sted at bo. Det afhænger også af adgang til sundhedsydelser, uddannelse, sociale ydelser, basal infrastruktur og sårbarhed i forhold til økonomiske kriser og social udstødelse. Opfattelsen af, hvad der er "nok" til ikke at være fattig, varierer også meget fra kultur til kultur; en fattig amerikaner kan i en inders øjne se ud som en rig person.

Fertilitet
Evnen til at få børn. Det samme som frugtbarhed.

Fertilitetsrate
Det antal børn, kvinderne i et land eller en befolkningsgruppe i gennemsnit får. I Danmark får kvinder i gennemsnit 1,74 børn hver.

Flertalskoalitionsregering
En koalition er et midlertidigt samarbejde mellem politiske partier. Politiske partier, der hver for sig ikke har fået stemmer nok til at få regeringsmagten, kan ved at lave en koalition tilsammen få flertal og danne regering.

FN / Forenede Nationer
De Forenede Nationer, i daglig tale FN, er en organisation af selvstændige stater, som tæller 191 medlemmer. Den er den eneste af sin art i verden og blev oprettet efter Anden Verdenskrig i oktober 1945, da 51 stater gik sammen for at arbejde for verdensfred og økonomiske og sociale fremskridt. Via 14 særorganisationer og 35 programmer, fonde og andre underorganisationer, som alle dækker forskellige områder, er FN repræsenteret i næsten hele verden. Disse organisationer og programmer mv. udgør sammen med FN dét, man kalder FN-systemet. FN har hovedkvarter i New York.

FN's klimapanel / IPCC
Det almindeligt brugte navn for FN's mellemstatslige panel for klimaændring (The Intergovernmental Panel on Climate Change, IPCC). Et panel af klimaforskere, som er nedsat af FN's miljøprogram (UNEP) og World Meteorological Organization (WMO). Panelets opgave er at vurdere de mulige konsekvenser for klimaet af menneskers udledning af drivhusgasser til atmosfæren.

FN's Miljøprogram / UNEP
United Nations Environment Programme, UNEP, blev oprettet som resultat af FN's miljøkonference i Stockholm i 1972. Organisationens opgave er at skabe samarbejde om bevarelse af miljøet. Organisationen arbejder bl.a. for kontrol med miljøet, fremme af miljøaktiviteter i hele FN-systemet og at skabe offentlig opmærksomhed om miljøspørgsmål.

FN's Organisation for Ernæring og Landbrug/FAO
FAO står for Food and Agriculture Organization og er en organisation under FN, der arbejder for at afskaffe sult og fejlernæring og for at forbedre ernæringstilstanden i verden i det hele taget. FAO bistår bl.a. medlemslandene med en bæredygtig udvikling af deres landbrug, fiskeri og udnyttelse af skovene.

Forbundsstat
En stat, der består af flere delvis selvstyrende delstater, hvor f.eks. udenrigs- og militærpolitik og andre fælles anliggender styres af en central forbundsregering. Forbundsstater er bl.a. Canada, Brasilien, Indien, Tyskland og USA.

Forfatning
En forfatning er et dokument, som beskriver de grundlæggende principper og spilleregler i en stat. F.eks. er Grundloven Danmarks forfatning.

Fossile brændstoffer
Kul, råolie og naturgas, der bruges til bl.a. transport og opvarmning ved energiproduktion i kraftværker. Ved afbrændingen dannes CO2, som man længe har ment er den væsentligste faktor i drivhuseffekten, og dermed den globale opvarming.
[Se også Drivhuseffekt]
[Se også CO2]
[Se også Biobrændstof]
[Se også Biobrændstof]

Føderation
En sammenslutning af organisationer eller af stater, som så kaldes en forbundsstat.

G

Gletsjer
Gletsjere er store ismasser, der bevæger sig. De dannes på landområder, hvor der år efter år falder mere sne om vinteren, end der smelter om sommeren. Snekrystallerne omdannes langsomt til en masse af små fine korn, kaldet firn, ved en kombination af smeltning, fordampning og sammenpresning. Under vægten af de følgende års snefald synker firnen ned til større og større dybde og omdannes til is under det stigende tryk. Gletsjere dækker ca. ni procent af Jordens samlede landareal. Samlet udgør verdens gletschere en vandvolumen på ca. 31 mio. kubikkilometer, svarende til knap 80 procent af den samlede mængde ferskvand på Jorden.

Globalisering
En udvikling, hvor kulturelle, politiske og økonomiske forhold bliver mindre nationalt bestemte og i stedet spreder sig over landegrænserne. Inden for kultur kan det f.eks. være TV-serier, som kan ses over større dele af verden, og inden for kommunikation betyder internettet, at mennesker i alle lande har adgang til de samme informationer. Politisk betyder globaliseringen, at internationale organisationer som FN, EU osv. får større betydning. Meget vigtig er også den økonomiske globalisering, der f.eks. ses i de multinationale selskabers produktion og salg i mange lande. En konsekvens af globalisering er, at varer kan fremstilles, der hvor det er billigst, og derefter eksporteres verden over . Det betyder, at mange af de varer, vi køber, som tidligere blev fremstillet i vores del af verden, nu laves i u-landene. 

Golfstrømmen
En lun havstrøm i Nord-Atlanten. Den er smal, skarpt afgrænset og kan have en fart på 4-5 knob (over 200 km om dagen). Golfstrømmen løber op langs USA's østkyst og møder ved New Foundland den kolde, sydgående Labradorstrøm, hvor den deler sig. En gren, den Nordatlantiske Strøm, fortsætter mod nordøst syd om Island. En anden gren drejer mod syd langs Portugals og Nordvestafrikas kyst (den Kanariske Strøm), inden den som den Nordlige Ækvatorialstrøm langs Ækvator vender tilbage til området ved Bermuda. En gren, Irmingerstrømmen, løber vest om Island, mens hovedstrømmen fortsætter mellem Island og Storbritannien langs Norges kyst. Golfstrømmen og det varmere vand, den transporterer, giver Vesteuropa et mildere klima end andre steder på samme breddegrader.

H

Hiv/aids
Hiv er forkortelse for Human Immundefekt Virus. Det virus, man bliver smittet med - og som siden kan medføre, at man bliver syg af aids, der er en forkortelse for Aquired Immune Deficiency Syndrome. HIV angriber immunforsvaret og nedbryder det. Når immunforsvaret er nedbrudt, kan selv helt banale sygdomme som influenza blive livstruende. Man kan være smittet med hiv i mange år uden at have symptomer.
Omkring 40 mio. mennesker i verden lever med hiv og aids - de fleste af dem i Afrika syd for Sahara.

Homogen
Bruges om noget, der er sat sammen af ensartede dele. En befolkning kan være etnisk homogen, dvs. at langt de fleste mennesker i landet tilhører samme etniske gruppe. Man kan også tale om kulturel homogenitet, som betyder, at de samme traditioner, religiøse praksisser osv. præger hele samfundet, eller om social homogenitet, som vil sige, at der ikke er så store klassemæssige forskelle mellem mennesker.

I

Iland
Iland står for "industrialiseret" land, i modsætning til "udviklingsland" eller "uland".
[Se også Industrialisering]
[Se også Uland]

Immigrant
En, der er immigreret til et nyt område eller land; en indvandrer.

Immigrere
Det samme som at indvandre, altså rejse ind i et land for at bosætte sig der. Det modsatte af emigrere.

Imperialisme
Når et land stræber efter at få politisk eller økonomisk herredømme over andre områder uden for landets egne grænser.
[Se også Kolonialisme]

Imperium
En stormagt, som hersker over flere lande rundt om i verden.

Import
Køb af varer eller tjenesteydelser fra udlandet. Man kan også tale om import af kultur eller livsstil, f.eks. import af ord fra det engelske sprog i det danske.

IMV
[Se Institut for Miljøvurdering / IMV]

Indlandsis
Sammenhængende, affladede ismasser, der dækker store landområder i Arktis og Antarktis, hvor den årlige mængde af sne, der falder, er større end den, der smelter. Indlandsis findes også, hvor der falder mindre sne, end der smelter, men hvor dette underskud erstattes af gletscheris, der bevæger sig ud mod kanten.

Industrialisering
Udvikling i samfundet, hvor det forandrer sig fra landbrugssamfund til bysamfund, der er præget af industri. Et industrialiseret land eller industriland er betegnelsen for et samfund, hvor industrien er blevet et bærende erhverv - i modsætning til f.eks. agerbrugssamfund. Det, man kalder industrialismens gennembrud, skete først i England i 1700-tallet, derefter i det øvrige Vesteuropa og Nordamerika og i vor tid også i Japan, Østeuropa m.fl. De industrialiserede lande kalder man også for ilande, i modsætning til ulande, som står for udviklingslande.
[Se også Uland]

Inflation
En stigning i prisniveau, som betyder, at pengene bliver mindre værd. Det kan ske ved, at efterspørgslen efter varer og tjenesteydelser bliver større end udbuddet. Inflationsraten er et tal for, hvor store prisstigningerne er.

Infrastruktur
Det fælles navn for alle de ting, som er nødvendige for, at et samfund kan fungere og udvikles økonomisk. Et lands infrastruktur består f.eks. af jernbaner, veje, lufthavne, el- og vandværker, telefonnet og andet, som er nødvendigt for kommunikationen.

Institut for Miljøvurdering / IMV
Institut for Miljøvurdering er en uafhængig institution under Miljøministeriet, der blev oprettet i 2002 med det formål at vurdere effektiviteten af miljøindsatsen i Danmark. Instituttets opgave er at skabe overblik over miljøsituationen indsatser på området og formidle viden videre til offentligheden og de politiske beslutningstagere.

IPCC
[Se FN's klimapanel / IPCC]

Isoterm
En kurve på vejr- eller klimakort, der går gennem steder med samme temperatur.

K

Karantæne
En midlertidig isolering af mennesker eller dyr, som kan være smittefarlige - f.eks. fordi de kommer fra eller har rejst i områder med alvorlige smitsomme sygdomme - for at forhindre spredning af sygdomme. Karantæne kan også være en midlertidig udelukkelse af en person som straf, f.eks. en sportsmand pga. doping.

Kernekraft
I et kernekraftværk udvikles energi ved at spalte urankerner - det man kalder fission. Ved spaltningen frigives enorme mængder energi: Den energimængde, som produceres ved fission af 1 g uran, svarer til den, der produceres ved forbrænding af ca. 2,7 tons kul. Derfor er kernekraft miljømæssigt et "renere" alternativ til konventionelle kraftværker - men rejser på den anden side særlige og store miljøspørgsmål og -problemer.

Ved spaltningsprocessen i et atomkraftværk produceres der en række nye, radioaktive stoffer, som er meget skadelige for levende celler. For mennesker kan radioaktiv stråling føre til både akutte skader, som kræft og leukæmi, og til skader, som viser sig senere i dødfødsler, misdannelser og arvelige sygdomme.

Det principielle problem ved kernekraft er de enorme mængder af radioaktive stoffer, som produceres - dvs. affald, som skal deponeres, så det helt sikkert ikke kommer i kontakt med levende organismer, før det er blevet ufarligt. Og det kan tage hundreder og hundredetusinder af år.

Klimatologi
Videnskaben om klimaet.

Koalitionsregering
En koalition er et midlertidigt samarbejde mellem politiske partier. Politiske partier, der hver for sig ikke har fået stemmer nok til at få regeringsmagten, kan ved at lave en koalition tilsammen få flertal og danne regering.

Kolonialisme
Når en stat gør et andet land til sin koloni, dvs. tager magten og bestemmer over landet og dets befolkning og ressourcer. Da europæerne tog ud på de store opdagelsesrejser i 1400- og 1500-tallet, koloniserede de mange lande i Afrika, Asien og Amerika. De europæiske kolonimagter havde store økonomiske interesser i kolonierne, der var rige på råstoffer og arbejdskraft - mange steder i form af slaveri. På den måde blev hele verdensdele aktivt ændret både økonomisk, politisk og kulturelt - de lande, der i dag omtales som ulande, har stort set alle været underlagt kolonialismen. I 1900-tallet blev kolonialisme mere og mere fordømt, og de eksisterende kolonier fik selvstyre, mange steder gennem uafhængighedskrige.

Konstitutionelt monarki
En regeringsform, hvor man har en monark - en dronning eller konge - hvis magt er begrænset af en fri forfatning. Danmark er et konstitutionelt monarki.

Kontroversiel
Som går imod de almindelige regler eller normer, og som skaber uenighed.

Korruption
At misbruge sin stilling for at fremme sine egne interesser - f.eks. ved at modtage bestikkelse, dvs. penge eller andre goder.

Kuldioxid
[Se CO2]

Kyoto-aftalen
Også kaldet Kyoto-protokollen. En rammeaftale om reduktion af udslip af drivhusgasser i perioden 2008-2012 - set i forhold til udslippet i 1990 - som en række lande blev enige om at underskrive på en FN-konference i 1997 i Kyoto, Japan. En række industrilande forpligtede sig til i gennemsnit at skære 5 pct. i deres udslip af drivhusgasser; med 21 pct. er Danmarks mål for reduktion et af de højeste.

Kyoto-protokollen
[Se Kyoto-aftalen]

L

Levestandard
Et mål for, hvor godt et lands befolkning eller en befolkningsgruppe har det, nemlig den mængde materielle goder, de har til rådighed. Man kan ikke måle levestandarden præcist, men man kan bruge det som et mål til at sammenligne to landes eller to befolkningsgruppers levestandard samt at følge udviklingen i et land eller en befolkningsgruppes over tid.

Liberalisering
En økonomisk politik med det mål at frigøre handelen, specielt ved at afskaffe regler og begrænsninger for handel. Lande, der har haft kommunistisk styre, gennemgår omfattende liberaliseringer af økonomien, når de overgår til et andet politisk system.

Lufttryk
Vægten af den luftsøjle, som hviler på en kvadratcentimeter af en vandret flade. Dette tryk aftager opefter med ca. 1 pct. pr. 80 meter. Luftrykket måles i hectopascal.

M

Mangrove
Navn for en særlig slags planteområde i tropiske egne, som findes der, hvor tidevandet skyller frem og tilbage. Består bl.a. af lave træer med særlige støtterødder, som holder træet fast i bunden, og ånderødder, som vokser opefter og sørger for lufttilførsel.

Marsk
Flade, lavtliggende områder ved kyster, hvor der findes tidevand - flod og ebbe. Ved ebbe er området tørlagt; men ved højvande oversvømmes marsken, og tidevandet medfører såkaldt marskklæg, som aflejres og fastholdes af plantevæksten

Menneskerettigheder
Rettigheder, som ethvert menneske bør have, og som bør respekteres og bevares af staten. Når man taler om menneskerettigheder i dag, tænker man oftest på dem, der er formuleret i en verdenserklæring, som FN vedtog efter Anden Verdenskrig. Lande, der underskriver en aftale om menneskerettigheder, forpligter sig til at overholde dem. Danmark underskrev i 1953 denne erklæring. Nogle af rettighederne i den er: Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed; ingen må berøves friheden bortset fra lovlig anholdelse eller forvaring. Ingen må underkastes tortur eller umenneskelig og vanærende behandling eller straf. Ingen må holdes i slaveri. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv. Alle har ret til tanke- og trosfrihed, ytringsfrihed samt forsamlings- og foreningsfrihed - uden hensyn til køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning.

Metan
Kulbrinte i form af gas, der er hovedbestanddel af naturgas, biogas og sumpgas. Dannes ved forrådnelse eller forgæring uden tilgang af ilt eksempelvis i bunden af en sø eller i maven på en ko.

Meteorologi
Videnskaben om atmosfæren og tilstande og processer i den. Anvendt meteorologi er f.eks. forudsigelse af vejret, vejrvarsling, baseret på observationer af meteorologiske elementer som vind, lufttryk, temperatur og fugtighed. Nogle målinger foretages ved jordoverfladen, mens andre obervationer højere oppe i atmosfæren sker via balloner, raketter og satellitter. Anvendt meteorologi beskæftiger sig næsten udelukkende med troposfæren, dvs. det nederste lag af atmosfæren.
[Se også Danmarks Meteorologiske Institut / DMI]

Migrere
Flytte fra et sted til et andet, især om større gruppers bevægelse (f.eks. folkevandring) eller dyrs sæsonbestemte vandringer eller træk.

Monarki
En stat med en dronning, konge, kejser eller fyrste som overhoved. Han eller hun kaldes en monark og har stillingen på livstid, oftest ved at arve den.

N

NGO
NGO er en forkortelse for det engelske non-governmental organisation, dvs. en ikke-statslig organisation. På dansk bruger man nogle gange betegnelsen græsrodsorganisation. Det er tit idealistiske organisationer, som arbejder med emner som miljø, menneskerettigheder, udvikling og nødhjælp.

O

Okkupere
Besætte - bruges i forbindelse med krig, når et land besætter et andet.

Oppositionsparti
Et politisk parti, der står i modsætning til regeringen.

Oprindelige folk
Oprindelige folk er efterkommere af et lands oprindelige befolkning, dvs. de mennesker, som levede der først. Derfor kaldes de også indfødte folk, de første folk eller urbefolkningen. Nogle af de mere kendte er indianere i Nord-, Syd- og Mellemamerika, Australiens aboriginees og inuit (eskimoer). Omkring halvdelen af verdens ca. 300 millioner oprindelige folk lever i Asien. Det er bl.a. ainu i Japan, penanerne og andre folk, der lever i regnskovene på Borneo i Indonesien, hmong i Thailand, lahu i Kina, Nordthailand og Myanmar/burma og en lang række andre folkeslag. Der er mere end 5000 forskellige oprindelige folkeslag i verden. Fælles for dem er, at de nu helt eller delvis er berøvet retten til deres eget landområde. De hører oftest til de fattigste og dårligst stillede i samfundet, med ringe ret over ressourcerne og ingen eller kun begrænset indflydelse i den stat, de lever i.

Orkan
En storm med vindstyrke 12, dvs. med en vindhastighed på mere end 118 km/timen eller 32,7 meter pr. sekund. Orkaner kan forårsage store ødelæggelser. De kraftigste orkaner er tropiske (tyfoner, taifuner, hurricanes).

Ozon (O3)
En af drivhusgasserne. En lyseblå gas, der dannes ved elektriske udladninger og ved ultraviolet stråling. Ozon i atmosfæren beskytter Jorden mod Solens skadelige ultraviolette stråling.

Ozonlag
Et område i stratosfæren, hvor langt størstedelen af atmosfærens ozon findes. Ozonlaget opfanger dele af den farlige ultraviolette stråling fra Solen og er derfor meget vigtig for at beskytte livet på Jorden. Ozonmængden er faldet, hvilket man også taler om som, at ozonlaget er blevet tyndere/har huller, siden 1970'erne, og det skyldes formentlig menneskeskabt forurening.

P

Parlament
Et lands øverste lovgivende forsamling, som er helt eller delvist valgt af befolkningen. Folketinget er Danmarks parlament.

Passatvinde
Vinde, der blæser fra vendekredsene mod Ækvator. Nordøstpassaten blæser fra nordøst på den nordlige halvkugle, Sydøstpassaten fra sydøst på den sydlige halvkugle.

Permafrost
Permanent frost, dvs. at jordbunden er evigt frossen, selv om et tyndt toplag kan tø op om sommeren. Findes hvor årsmiddeltemperaturen ligger under frysepunktet, i Alaska, Canada, Grønland, Island, Norge, Sverige, Sibirien, Karelen, Kola-halvørn og Antarktis.

Pesticider
Kemiske midler til bekæmpelse af uønskede eller skadelige organismer, f.eks. insekter eller svampe.

Premierminister
Førsteminister. Svarer til betegnelserne ministerpræsident og statsminister.

Prognose
Forudsigelse eller forudberegning.

Protektorat
En stat, der er under en stærkere stats beskyttelse og delvis anerkender dens overherredømme.

R

Ratificere
Godkende.

Reduktion
Formindskning.

Reform
En forandring af samfundsforhold, som skal føre til forbedringer.

Republik
En republik er en stat, der regeres af folkevalgte repræsentanter. Den har ingen monark - altså konge eller dronning - som overhoved, men en præsident, der vælges for et vist antal år.

S

SARS
En ny lungesygdom, som i 2003 opstod i Kina og derfra har spredt sig til andre steder i verden, især Hong Kong og Filippinerne. SARS spredte sig som en epidemi, og mange døde af den.

Satellitbillede
Et billede dannet ved, at en satellit skanner Jorden, mens den snurrer omkring sig selv.

Sektor
Et administrativt eller erhvervsmæssigt område.

Sekularisering
En proces, hvor nogen eller noget gøres mindre præget af religiøsitet. Et sekulariseret samfund er et, hvis styre ikke er baseret på religion.

Selvstyre
Det at en befolkning selv styrer alle eller visse anliggender i det område, hvor de bor.

Separatister
Nogen, der vil have frigørelse fra en større politisk eller religiøs helhed og vil være en separat - adskilt - enhed.

Skovrejsning
Plantning af ny skov. Kan medregnes i et lands CO2-regnskab, da de nye træer vil optage CO2, der kan trækkes fra i beregningen af et lands CO2-udledning.

Skovrydning
Fældning af skov, for at bruge tømmeret og/eller frigøre landet til anden brug.
[Se også Erosion]

Steppe
Steppeområder er udbredt i tempereret klima, men findes også hyppigt i troperne og subtroperne, hvor der er for lidt regn til trævækst. Vegetationen er hårdføre græsser og kratbevoksninger.

Subsistenslandbrug
Små landbrug, som udelukkende eller næsten udelukkende dyrker til eget forbrug.

Svedjebrug
En primitiv form for agerbrug, hvor skov- eller steppeområder afbrændes, og man sår korn i askelaget. Svedjebrug udpiner jorden ret hurtigt, så man er nødt til at opdyrke nye arealer efter få år; de forladte marker bliver til skov igen og kan først afbrændes og opdyrkes igen efter 10-30 år.

Syreregn
Nedbør med høj surhedsgrad, der kan ødelægge livet i søer og forårsage skovdød. Surheden skyldes indhold af svovlsyre og salpetersyre, som dannes i atmosfæren af svovldioxid (SO2) og kvælstofilter (NOx) fra kraftværkers og andre industriers afbrænding af kul og olie. Fra 1950 til 1990 blev regnvandets surhedsgrad - pH - i Nordeuropa 15-doblet (fra pH 5,6 i gennemsnit; i 1990 til omkring 4). De seneste 25 år har svovldioxid-forureningen været faldende i Danmark.

T

Traktat
En overenskomst mellem to eller flere stater.

Tundra
Træløse sletter, især i polaregne, hvor det øverste lag jord skiftevis tør og fryser, med permafrost nede mellem 90-460 meter. Vegetationen består af buske og lave trævækster, mos, lav og småplanter, dyrelivet af bl.a. polarræve, ulve, harer, moskusokser m.m.

Tyfon
En tropisk orkan i Asien.
[Se også Orkan]

U

Udbud og efterspørgsel
Forholdet mellem udbud og efterspørgsel på varer, ydelser eller arbejdskraft er afgørende for den pris, der kan tages for dem. Udbuddet er den mængde af varer eller ydelser, som findes på markedet på et bestemt tidspunkt, og efterspørgslen er interessen blandt forbrugerne for at købe en bestemt vare eller tjeneste. Hvis behovet eller interessen for en vare, eller en bestemt type arbejdskraft, er stor, og udbuddet lille, kan prisen sættes højt - og omvendt.

Udvikling
Der er ingen enkel definition på, hvad udvikling er. Når man taler om udvikling i forhold til verdens fattige lande, tænker man typisk på økonomisk vækst og moderne teknologi. Men flere penge i et land giver ikke nødvendigvis bedre velfærd, dvs. at folk har det godt. Og ikke alle mennesker i verden har de samme ideer om, hvad der giver et godt liv eller samfund. I de senere år er man blevet mere opmærksom på, at udviklingsprojekter i fattige lande skal være baseret på de lokales erfaringer og ønsker i stedet for på udefrakommende, vestlige eksperters ideer. Man ser også mere på andre sider af udvikling end den økonomisk/teknologiske, som demokrati, overholdelse af menneskerettigheder og miljø. FN's organisation for udvikling, UNDP, definerer den menneskelige udvikling som en proces, hvor mennesker får flere valgmuligheder - f.eks. mulighed for at uddanne sig, for at leve et langt, sundt og økonomisk anstændigt liv.
[Se også Udviklingsbistand]
[Se også Bæredygtig udvikling]
[Se også Uland]

Udviklingshjælp
[Se Udviklingsbistand]

Uland
Uland står for "udviklingsland" og blev opfundet som betegnelse for verdens fattige lande, som man tidligere kaldte "underudviklede" - i modsætning til de "udviklede lande", der så blev betegnelsen for de rige industrialiserede lande, ilande. Ca. 2/3 af Jordens befolkning lever i områder, der kaldes ulande, fordi de teknisk og økonomisk er langt fra de rige lande i niveau. En række af de lande, vi kalder ulande, har haft højt udviklede kulturer længe før, der var civilisation i den nu rige del af verden. De fleste ulande har tidligere været kolonier. Der er ingen klar målestok for, hvornår lande kan kaldes underudviklede, udviklede eller under udvikling - men karakteristisk for ulande er bl.a.: lav levestandard, høj befolkningstilvækst, udbredt analfabetisme, utilstrækkelige sociale, administrative og sociale systemer, ensidig landbrugsproduktionen og lille industri, transportvæsen, elektricitets- og vandforsyning, telekommunikation m.v. er utilstrækkelig. "Udviklingslandene" udvikler sig for de flestes vedkommende ikke i samme omfang eller tempo, som ilandene gør. Men en række ulande, især i Asien, har i 1980'erne og især i de første år af 1990'erne haft en kraftig udvikling i industriproduktion og eksport. Det gælder Kina og nogle af landene i Sydøstasien.
[Se også Iland]

U-landsbistand
Udviklingsbistand er de rige i-landes offentlige støtte til u-landenes udbygning af bl.a. sundheds- og socialvæsen, infrastruktur, erhvervsliv og administration, og nød- og katastrofehjælp til særligt udsatte befolkningsgrupper i disse lande. Bistanden, ofte suppleret med private hjælpeorganisationers indsats, sker enten i et direkte forhold mellem yder- og modtagerland, eller bliver formidlet gennem internationale organisationer, f.eks. FN, Verdensbanken eller EU. I Danmark har Folketinget bestemte kriterier for udvælgelsen af modtagerlande: Man vil primært støtte et udvalg af de fattigste u-lande, de såkaldte programsamarbejdslande. Der lægges også i stigende grad vægt på modtagerlandets overholdelse af menneskerettighederne.
[Se også Uland]

UNEP
[Se FN's Miljøprogram / UNEP]

Union
En sammenslutning af stater eller organisationer m.fl., som samarbejder inden for bestemte områder.

Urbanisering
Når noget, der ikke tidligere har været byområde, bliver omdannet til det. Man kan tale om urbanisering af samfund, hvor mange mennesker flytter fra landet til byerne, som dermed vokser i størrelse.

V

Valuta
Den type penge, der bruges i et land.

Vedvarende energi
Energi, som er skabt af naturkræfter - først og fremmest vindenergi, men også solenergi, bølgeenergi og jordvarme. Kan bruges til især elproduktion.

Vegetation
Plantevæksten i et bestemt område.

Verdenshandelsorganisationen / WTO
World Trade Organization (WTO), på dansk Verdenshandelsorganisationen, blev oprettet i 1995. 132 lande og selvstændige toldområder er medlemmer af organisationen, der har som overordnet formål at styrke verdensøkonomien gennem øget verdenshandel. Medlemslandene har en række aftaler for handel med hinanden, der skal skabe lige handelsbetingelser for medlemslandene. Mange andre lande søger også om optagelse i WTO.

W

Worldwatch Institute
En uafhængig organisation, der researcher og formidler om miljø og andre emner som sundhed og økonomi. Mest kendt er Worldwatch nok for sin årlige udgivelse "Verdens tilstand" ("State of the World"), en slags statusrapport over klodens miljø. Organisationen er baseret i Washington D.C. i USA.

WTO
[Se Verdenshandelsorganisationen / WTO]

Æ

Ækvator
En linje, der går rundt om jorden og deler den i den nordlige og den sydlige halvkugle. Ækvator er en såkaldt breddekreds, som ligger der, hvor den nordlige og sydlige halvkugle mødes, midt mellem Nordpolen og Sydpolen. Ækvators længde er 40.076 km.

Ø

Økosystem
En helhed af fysiske betingelser, plantevækst og dyresamfund inden for et relativt velafgrænset område.

Ørken
Ørkener skyldes tørke eller kulde (i fagterminologien tørkeørkener og kuldeørkener). FN's Klimapanel definerer ørken som et område, hvor den årlige nedbør er under 100 mm.

Galathea 3

Da Galathea 3-ekspeditionen 25. april 2007 lagde til kaj ved Langelinie i København, sluttede alle tiders eventyr. Forskerne på ekspeditionsskibet bragte prøver, data og ny viden med hjem. Nu ligger de første resultater klar.
Læs mere om Galathea 3-ekspeditionen

Videnbanken

Videnbanken er indgangen til Morgenavisen Jyllands-Postens verden af viden. Her er samlet tusindvis af artikler, fotos, grafikker, undervisningsforløb, digitale kort og meget andet.
Søg i videnbanken

Projektrum

Et projektrum på viden.jp.dk giver dig mulighed for at lave dit eget udvalg af dokumenter fra portalen. Du kan også lave links til andre sites og uploade filer, som du gerne vil dele med andre.
Læs mere om projektrum

Undervisning

I en række temaer sættes fokus på aktuelle emner fra globalisering og klimaændringer til AIDS og truede dyr. Temaerne omfatter baggrundsartikler, temaer, fakta og undervisningsforløb med lærervejledninger og konkrete opgaver.
Gå til JPs undervisningstemaer

Multimedie

I multimedierummet finder du billedserier, videoer og multimediepræsentationer fra blandt andet Galathea 3-ekspeditionen.
Gå på opdagelse i multimedierummet

Mediarium

Besøg Jyllands-Postens Mediarium i Århus eller København og bliv journalist for en dag. Det er sjovt - men det giver også stof til eftertanke.
Læs mere om JPs Mediarium

Quiz og spil

Find et land i Afrika, tag Jorden rundt med Galathea - eller test din paratviden. Her finder du Jyllands-Postens videnspil, hvor du kan prøve dig selv eller udfordre en ven.
Test din viden her