Artikler fra JP's arkiv

Bliver Danmark et tropeparadis?
Mange går rundt med den fornemmelse at det nedbørmæssigt har været en usædvanlig sommer i år. Samtidig har det været en del varmere end i en gennemsnitssommer, ligesom jordkloden gradvist bliver varmere. Det er nærliggende at spørge om dette blot er begyndelsen til endnu større ændringer?

Debat: Mysteriet i klima-debatten
MÅLINGER VISER, at de ca. 0,6°C, som middeltemperaturen er steget de seneste 55 år på ingen måde kan forklares af ændringer i den kosmiske stråling. På den baggrund er det et mysterium, at debatten om de kosmiske strålers andel i den globale opvarmning går så højt.

Ekstremt sommervejr
Det ekstreme vejr breder sig. Både Europa, Asien og USA har de seneste uger været ramt af ekstremt vejr med mange døde til følge.

Et levende klimaarkiv
Gletscheren Longyearbreen på Svalbard gemmer på et usædvanligt arkiv over fortidens klima. Nu har forskerne afdækket en del af hemmelighederne.

Europas gletsjere smelter
Den ekstremt varme sommer 2003 var muligvis et af de hidtil kraftigste signaler om, hvordan fremtidens klima bliver i Europa, konkluderer schweiziske forskere. Hedebølgen smeltede en tiendedel af gletsjerne i Europa.

Fanget mellem vækst og miljø
I det sydlige Kina hentes næsten al ferskvand fra floderne. Shanghais 13 millioner faste indbyggere (og tre millioner ikke-registrerede løsarbejdere og gæster) får deres drikkevand fra Yangtze-systemet. Det samme gør flere hundrede millioner kinesere i det sydlige Kina. Men flodsystemet er svært forurenet i det nedre løb. Forureningen er blevet værre og værre i takt med de senere års dramatiske økonomiske vækst.

Farlige spor i klimaet
Den globale opvarmning truer ikke kun med at ændre klimaet, den truer også både økonomien og især sikkerheden i verden, konkluderer en rapport, der i dag bliver forelagt EU's stats- og regeringschefer.

Hul i Nordpolens is på størrelse med Vesteuropa
Havis: Det er måske umuligt at forhindre isen omkring Nordpolen i at smelte. Uden isdække vil havvandet "suge" varme fra solen til sig og blive endnu varmere.

Isbjørnen vil overleve global opvarmning
Miljø: Forskere mener, at bestanden af isbjørne vil gå kraftigt tilbage, fordi isen i Arktis smelter og måske helt vil forsvinde om sommeren. Men isbjørnen vil ikke uddø, fordi den kan tilpasse sig.

Iskold vinter i Grønland
Det er let at blive klimaforvirret. Den ene dag fortæller forskerne, at indlandsisen på Grønland smelter, den næste dag viser dugfriske tal, at denne vinter er den koldeste i Grønland i 15 år.

Istid er Jordens normaltid
Drivhuseffekten og den globale opvarmning kan måske være en fordel for os mennesker, mener dansk iskerneforsker. Klodens mest "normale" tilstand er nemlig istid.

Klimaindsats i rige lande halter
Danmark er lige nu det land i verden, der er længst fra at opfylde de rige landes løfter om at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Selv USA har siden 1990 klaret sig bedre end Danmark, konkluderer FN's miljøprogram, UNEP.

Klimaindsats vakler
Mens klimaeksperter i går gik i panik over rygter om et russisk nej til Kyoto, afslører ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur, at EU-landene langtfra selv lever op til egne klimamål. Danmark er værst.

Klimakamp om fortiden
Istid: Var det flere grader koldere i Danmark og resten af Nordeuropa under den "lille istid"? De avancerede klimamodeller, hvor mængden af CO-2 i atmosfæren spiller en væsentlig rolle, kan ikke vise den lille istid. Det er måske derfor, at flere klimaforskere sætter spørgsmålstegn ved noget af vores børnelærdom. Andre forskere forudser en ny lille istid om få år.

Klimaændringer værst i Afrika
De enorme klimaforandringer, som er i vente, vil kræve flest menneske- og dyreliv i Afrika.

Klimaaftale fra Kyoto vakler
Kyoto-aftalen hænger i en tynd tråd. Derfor bør de rige lande i stedet satse på en massiv overførsel af moderne teknologi til de fattige lande, mener formanden for FNs klimapanel, IPCC.

Kloden er for lille
Mens skovarealet skrumper, stadig større områder bliver til ørken, og antallet af mennesker vokser, stiger presset på jordens ressourcer. Verdensnaturfonden, WWF, har beregnet, at vi nu forbruger 20 procent mere, end kloden kan bære. Om 50 år vil overforbruget være på 100 procent.

Kloden smelter
Overalt på kloden er det blevet varmere. Derfor er hovedparten af verdens gletschere i fuld gang med at smelte. Og varmen fortsætter. 2002 ser ud til at blive det næstvarmeste år, der nogensinde er målt på kloden.

Kontroversiel forskning i skyer
Det er ikke menneskenes, men solens skyld, at klimaet ændrer sig, mener dansk forsker.

Kronik: Den simple klimaløsning findes ikke
Hvem ville for blot 25 år siden have troet, at Storm P.'s citat »Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det«, er på vej til at blive et levn fra fortiden.

Kronik: Intet moralsk problem i CO2-handel
En CO2-isolationspolitik er ikke til fordel for nogen - heller ikke miljøet. Et globalt miljøproblem skal løses med globale midler. Isolation har aldrig ledt til bedre miljø eller til social, teknologisk og økonomisk udvikling. Derimod har samhandel vist sig som det mest effektive middel i kampen for bedre global velfærd, skriver dagens kronikør

Leder: Tænk nu, hvis?
DER ER allerede lagt en del prestige i klimatopmødet i København i 2009, og den danske statsminister har i sagens anledning udnævnt noget så fornemt som en klimaminister.

Leder: Varm luft
En gang imellem kan man forfalde til tungsind over den flygtighed, hvormed mennesker, medier og politikere anskuer ting, der med rette burde ses i et større perspektiv. Se nu bare debatten og skrækvisionerne om klimaforandringer, drivhuseffekt og global opvarmning.

Miljøafgifter er effektive
Afgifter virker, konkluderer adjunkt, der har undersøgt effekten af de danske CO2-afgifter. De omdiskuterede danske CO2-afgifter har været særdeles effektive og har reduceret CO2-udslippet fra industrien langt mere end frivillige ordninger i andre lande.

Nordpolen kan være isfri om 30-40 år
Isen i havet omkring Nordpolen smelter. Målinger tyder på, at 40 pct. af isen er forsvundet på 20 år. Om kort tid vil otte internationale forskere slå deres telte op i den bidende kulde midt på havisen nord for Grønland, hvorefter de vil forsøge at finde svar på et af tidens varmeste klimaspørgsmål: Er Nordpolen i fuld gang med at smelte?

Nordpolen smelter - og det går hurtigt
Hedetur: På få år er isen omkring Nordpolen skrumpet med et område på størrelse med det meste af Vesteuropa - på to år som Frankrig og Tyskland tilsammen. Ifølge forskere kan Arktis være isfrit om blot 15-20 år.

Rekordtynd is på Nordpolen
Miljø: Isen på Nordpolen smelter, og der har aldrig tidligere været så lidt "gammel is" som i år.

Rivegilde om klima-regning i EU
Opgør om klima: EU's stats- og regeringschefer er splittede om, hvem der skal betale regningen for Unionens flotte klimaløfter. Kampen mod global opvarmning dominerer dagens EU-topmøde, men uenigheden stikker så dybt, at regeringslederne formentlig kun kan enes om en tidsplan for forhandlingerne om klimapakke.

Satellit skal mildne miljødebat
Satellitten Envisat vil forandre verdens syn på miljøproblemer og skabe bedre fakta om jordens tilstand. I går præsenterede en af satellittens danske forældre projektet på Tycho Brahe Planetarium.

Støtte til klimateori om Solen
En videnskabelig diskussion om, hvorvidt Jorden for omkring 300 år siden var ramt af en "lille istid" - og hvorvidt en ny lille istid er på vej - har bragt ny international støtte til den danske forsker Henrik Svensmark, der arbejder med solpletter, kosmisk stråling og skyernes indvirken som forklaringsmodeller på klodens klima - snarere end menneskabt opvarmning med CO-2.

Sydamerika for livsnydere
En 12 dages chartertur giver kun smagsprøver på det kæmpemæssige Brasilien. Men det er nok til en lektion i, hvordan livsglæde kan overdøve fattigdommen.

Til kamp mod køernes prutter
Køernes prutter øger drivhuseffekten. Derfor vil skotske forskere have begrænset køernes prutten - for på den måde at få reduceret udledningen af drivhusgasser.

Varm luft i en kold tid
Et der 1,4 eller 5,8 grader varmere på Jorden om 100 år? Og gør det nogen forskel? Midt under kuldebølgen er de globale temperaturstigninger igen blevet et varmt emne.

Varme kan tippe klimaet
Med omkring 1500 års mellemrum bliver Jordens klima pludselig varmere. Falder dette sammen med drivhuseffekten, kan klimaet pludseligt tippe.

Århusiansk fornemmelse for is
Geologer fra Århus er med til at udforske globale klimaændringer. Derfor trækker de undertiden i embeds medfør deres skispor på Grønland - bl.a. for at give et bud på årsagerne til det stigende vandspejl i Vadehavet. Niels Tvis Knudsen fortæller her med afsæt i arktiske feltstudier, hvorfor bevægelser på Nordatlantens gletschere har så stor betydning på vore breddegrader.