Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Flodtur med foto

Masseturismen lever af Kinas middelklasse.

Af JES RANDRUP og JETTE ELBÆK MARESSA
Publiceret 07-07-2008

Li-floden

På turistbådens restaurantdæk er disciplinen benhård forud for afgangen. Folk er ivrige efter at komme i gang med den mest berømte flodsejlads i Kina, og de fleste vil op på soldækket for at tage hul på eventyret.


Kamera i brug

Foto: Niels Hougaard
 

»I skal sætte jer ned på den plads, der står angivet på jeres billetter. Det er på grund af sikkerheden. Vi sejler snart,« beordrer bådstewardesserne, der får hjælp fra matroserne til at holde folk af soldækket ovenpå.

Til tonerne af Kenny G fra bådens alt for kraftige højttalersystem vælter turisterne ind ad døren. Kvinderne har solbriller og paraply med og er provins-chikt klædt i akryl og højhælede sandaler. Mændene har T-shirts eller skjorte og lange bukser på. Fodtøjet er praktisk. Både mænd og kvinder er armeret med elektronik i håndfladestørrelse, der kan forevige turen.

Alt synes at være tilrettelagt til den perfekte tur; intet er overladt til tilfældighederne eller den individuelle smags luner. Alt er kitsch og laminat.

Jordnødder til farten

Fra billetsalget til bådene går vejen forbi mere end 50 souvenir- og snackboder, hvis varesortiment er næsten ens: lidt drikkevarer, lidt frugt, minoritetssmykker, Kina-tøj, fløjter, træfugle, hatte og kvidreinstrumenter. Et hit ved kajen denne morgen er poser med jordnødder, der fortæres på båden inden afgang. Skallerne lægges på stålfade, der er stillet frem til lejligheden.

Andre foretrækker at gnave af store agurker. Selskabet er delt i to: Dem, der skræller agurkerne, og dem, der ikke gør.
En øredøvende 10 minutters præsentation af en af stewardesserne varsler, at det snart er afgang. Først præsenteres båden og personalet. Dernæst gives sikkerhedsinstrukser, og folk klapper, da stewardessen i første hug får spændt redningsvesten på. Så gives der oplysninger om middagsmaden, der består af ris, en form for kød og bønnespirer, og endelig kommer turens første tilbud.


Måltid
Mod ekstra betaling er maden bedre
Foto: Niels Hougaard

»Hvis man har lyst til andet, kan man bestille yderligere fra det grønne menukort,« siger stewardessen og bruger yderligere tre øredøvende minutter på at gennemgå de retter, man skal betale ekstra for. Næsten alle borde bestiller ekstra.

Foto i det grønne

Pigen lægger mikrofonen, men stilheden varer kun få sekunder. Så tager bådens fototeam over, og en ung mand gennemgår kombinationsmulighederne for at blive professionelt fotograferet på soldækket foran de smukke klippeformationer. Som en bedre bornholmertur gennemgås et par plancher med fotos af de mest berømte bjerge, så passagererne ikke går glip af det. På højkant ligner én af formationerne et mandehoved - vel at mærke et vestligt ét af slagsen. Der går et overraskelsens sus gennem forsamlingen. Den unge mand taler et enkelt minut til og går direkte over i salget af fotosæt. Forretningen går strygende. Kunderne bliver nummereret.

Mens manden har talt, har passagererne gjort elektronikken klar og puffer sig nu vej til soldækket. Kort før den første smukke formation dukker den unge fotograf op igen, denne gang med mikrofon på kæbepartiet. Han genner turisterne væk fra de bedste ståpladser, så de betalende kan blive fotograferet.

»Nr.1, nr. 1, kom herover. Nr. 2, nr. 3, gør jer klar,« blæser hans stemme ud gennem skibets højttalere, mens skuden stille og roligt bevæger sig igennem ét af Kinas smukkeste landskaber. Lyden giver ekko i klipperne.

Masseprodukt

Dagens tur er indbegrebet af masseturisme, og næsten alle de rejsende har købt dagens udflugt ved rejsebureauer, der arrangerer alt: Transport til båden, billet og tilbagekørsel med bus til Guilin fire timer senere. Prisen for hele gildet er blot 150 kr. pr. person.

Trods den konstante larm og gentagne hundsen med passagererne er humøret højt. Den industrielle turisme er også et symbol på stigende velstand blandt Kinas voksende middelklasse, og gæsterne på denne båd består af mindre grupper, der er kommet fra alle dele af Kina for at tage netop denne berømte flodtur. De er udstyret med sidste skrig inden for lommekameraer og håndholdte videokameraer, og de nyder livets nye muligheder.

»Vi er selv taget hertil på ferie,« siger en midaldrende familiefar, Lai, fra Jiangxi-provinsen, der tager turen for første gang i sit liv, og som har indlogeret sig på hotel i Guilin.

»Vi er fløjet til Guilin. Det er bekvemt. Det er mere bekvemt end at køre.«

Turisme som løsning

Det stigende antal middelklassekinesere er ikke kun symbol på væksten. For fattige provinser som Guangxi, der ikke har fået del i industrieventyret,er turisme ofte den universalløsning, de lokale myndigheder satser på for at skabe vækst.

Flodstrækningen mellem Guilin og Yangshuo er selve modellen på, hvordan forarmede kinesiske provinser kan skabe økonomisk vækst ved at kombinere den nyfundne rejselyst med uspoleret natur og en mangfoldig folklore.

14 mio. turister besøgte sidste år Guilin og omegn, hvis seværdigheder i dag er omsat til pakkeløsninger, der netop passer til flod- og busture i stil med billige charterrejser, der fra begyndelsen af 1970'erne bragte en generation af uberejste danskere ud i verden. Det tal vil stige i det kommende årti.

Det vil også efterspørgslen på den unikke rejseoplevelse. Samtidig med en eksplosiv vækst inden for masseturismen bliver det kinesiske rejsepublikums smag mere sofistikeret. Xie Shuai, en ung møbelsælger fra Hebei-provinsen nær Beijing, der er taget på ferie og har efterladt sin kone og sin otte måneder gamle datter derhjemme, virker forholdsvis uimponeret af landskabet, selv om dette er hans første besøg i området.

Mens han sammen med hundreder af passagerer ved endestationen i Yangshuo løber spidsrod gennem det turisthelvede af souvenirboder, der fører op til busholdepladsen, forklarer han, at han i fremtiden overvejer at rejse til mere fjerntliggende destinationer.

»Jeg vil tage min familie med til Paris og til Australien. Det lader til at være gode steder at besøge,« siger han.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Gem eller send Artikel

Kinesisk turisme
Ekspeditionen tog med en af de mange både, der sejler turister på floden Li i Guangxi-provinsen. Området regnes som et af Kinas smukkeste, og masseturismen er forlængst kommet hertil.
Se billedserie
Turisme i Kina
  • Mere end 100 mio. kinesere rejste i 2007 som turister i Kina.
  • Det skabte 500.000 arbejdspladser i landets turist- og rejseindustri.
  • Guilin modtog sidste år over 14 mio. turister, heraf størstedelen fra Kina.
  • Byens direkte indkomst fra turisme svare til 4,5 mia. kr., omtrent 10 pct. af byens økonomi.
  • Det svarer til en fordobling på blot 10 år.
Kina har gennem de seneste år ...
Kina har gennem de seneste år gennemgået en økonomisk udvikling med gennemsnitlige årlige vækstrater på cirka 10 procent. Medvirkende hertil har været en stærkt stigende udenrigshandel og udenlandske investeringer i Kina. Store dele af den kinesiske befolkning har fået forbedret levestandarden, men uligheden mellem rig og fattig er også blevet større.
Takket være geologiske forandringer ...
Takket være geologiske forandringer for over 300 mio. år siden rejser forunderlige kalkstensformationer sig i området omkring Guilin. Motivet med de spidse bjerge er ofte brugt af kinesiske kunstnere. Også på den kinesiske 20 renminbi-seddel er området afbildet.