Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Teltbyen i Mianzhu

Jordskælvet i maj kostede mere end 80.000 livet og gjorde omkring 5 millioner hjemløse. Alene i Mianzhu skal der skaffes husly til 120.000 mennesker. Myndighederne går yderst systematisk til værks.

Af JES RANDRUP og JETTE ELBÆK MARESSA
Publiceret 17-07-2008

Mianzhu

Soldaterne sveder under den skarpe sol på marken i udkanten af Mianzhu. Ofrene for jordskælvet den 12. maj i år er lovet husly inden efteråret, og der skal arbejdes hurtigt for at nå det.


Lejren
Bag en sammenstyrtet mur rejser lejren sig.
Foto: Niels Hougaard

Umiddelbart efter jordskælvet i maj boede over 120.000 mennesker i telte på dette store område ved Mianzhu, der blev hårdt ramt af jordskælvet. Men efterhånden er de flyttet ind i nøjagtig ens hvide huse - rækkevis af elementbyggerier konstrueret af to tommer tykke plader af flamingopap, celler med én dør og ét vindue.

Byggematerialerne er kommet på lastbil fra alle dele af Kina, og myndighederne i Mianzhu forsikrer, at de er af højeste kvalitet.

»Husene beskytter mod varme og er brandsikrede,« siger kommunikationschef Yu fra Mianzhu amt.

Hvor lang tid, de skal bo der, er uvist. Oprydningen og genopbygningen efter jordskælvet vil tage år.

Sammen i store telte
Siden jordskælvet indtraf, har amtet arbejdet med at genhuse tusinder af mennesker, hvis hjem blev jævnet med jorden eller blev ubeboeligt på grund af fare for sammenstyrtning. De tildeles plads i prioriteret rækkefølge. De hårdest ramte genhuses først. Fra at have sovet sammen med 14 tilfældige mennesker i store telte vil familierne igen få deres eget hjem.

De hvide barakker er et stort fremskridt fra de interimistiske teltlejre, der skød op overalt i Mianzhu og andre jordskælvsramte byer i midten af maj. Umiddelbart efter katastrofen var alt kaos. Befolkningen flyttede ud på gaden, hvor de sov under presenninger eller under åben himmel. Arbejdspladser og skoler lukkede, familier søgte efter deres elskede i ruinerne, og fortvivlede forældre sendte deres børn ud af katastrofeområdet, så de ikke ville sakke bagud i skolen.

19-årige Nong Yangli opgav at vende tilbage til det gymnasium i nabobyen, hvor hun befandt sig, da jorden pludselig begyndte at ryste:

»Dørene til klasselokalerne klaprede, og læreren sagde, at vi skulle skynde os ud,« husker Nong Yangli.

Vel ud på det flade land, greb angsten hende, da jorden blev ved med at skælve. Hun tænkte på sin bedstemor i Mianzhu, som ikke ville være hurtig nok til at komme ud. Bedstemoren slap med et brækket ben. Nongs forældre slap begge uskadte fra jordskælvet.

For titusinder af andre betød jordskælvskatastrofen mistede sønner og døtre, fædre, mødre, bedsteforældre, brødre og søstre. Tusinder af skolebørn blev begravet under dårligt konstruerede skoler. I nogle af de hårdest ramte landsbyer overlevede kun en brøkdel af indbyggerne. Byer som Wenchuan og Beichuan, der tidligere havde titusinder af indbyggere, eksisterer ikke længere.

Men få måneder efter den største naturkatastrofe i Kina siden jordskælvet i Tangshan i det nordlige Kina i 1976, er området så småt ved at komme på fode igen takket være en massiv indsats fra den kinesiske centralregering og Kinas egen befolkning.

Den kinesiske regering har beordret landets rige provinser til at sponsere hver sin del af genopbygningen og adoptere hver sin by, og i Mianzhu er det blandt andet hjælp fra Kinas østlige Jiangsu-provins, der er med til at gøre livet udholdeligt for de mange hjemløse.

Oprydningsarbejdet foregår yderst systematisk.

I den del af Mianzhu-lejren, der er blevet opbygget på en sportsplads, underviser lejrens lærere de børn, der har mistet både deres hjem og deres skoler ved jordskælvet. Lejrens tusinder af indbyggere får mad tre gange om dagen tilberedt af Folkets Befrielseshær. I lange, ordentlige køer står de tålmodigt og venter på deres måltid.

Beskeder i radio
En lejrradio udsender nødvendige informationer om eksempelvis vaccinationer samt musik via et højttalersystem. Den bestyres af Liu Chao, en 20-årig universitetsstuderende fra byen Hanwang, der laver universitetsradio, mens han studerer. Hanwang blev bogstavelig talt jævnet med jorden, og Liu hastede hjem fra universitetet efter jordskælvet for at være sammen med sin familie.

»Der er hele tiden folk, der kommer og beder mig efterlyse deres slægtninge. Det kan være, at familierne er blevet splittet, da de flygtede. Og så er der hele tiden forældre, hvis børn er blevet væk i lejren,« siger han, inden han afbrydes af en mand, der leder efter sin hustru.

Han siger, at de fleste af lejrens indbyggere er tilfredse med tilstanden.

»Vi har mad, rent vand og husly. Selvfølgelig er der problemer. Vi vil alle sammen gerne have et brusebad, og nogle har endda forsøgt at tage bad på toiletterne. Men vi forstår også, at det ikke kan lade sig gøre under de nuværende vilkår,« siger Liu Chao og tilføjer, at humøret i lejren bliver stadig bedre, fordi ofrene for jordskælvet tydeligt har kunnet mærke, at de har støtte og opbakning.

Partiet styrket
Trods ufattelige menneskelige og materielle tab er den kinesiske regering, og dermed Kinas almægtige kommunistparti, kommet styrket ud af katastrofen. Få dage efter jordskælvet var mere end 100.000 tropper på vej til området, hvor de begyndte to ugers gennemsøgning af ruinhobene.

Landets ledere var ikke sene til at udnytte dette i propagandasammenhæng. Ligesom ved de store oversvømmelser langs Yangtse-floden i 1998 og ved næsten hver eneste naturkatastrofe - snestorme, oversvømmelser og tyfoner - har myndighederne også denne gang udnyttet jordskælvet til deres egen fordel.

Billeder af soldater, der hjalp de ramte, kørte næsten i døgndrift på tv-kanalerne, og efter få dage blev de levende billeder udskiftet med tominutters kavalkader med baggrundsmusik fra "Gladiator", der viste soldater, brandmænd og kommunistpartiets ledere i aktion i katastrofeområdet. Premierminister Wen Jiabaos gentagne besøg i området kørte med jævne mellemrum på en række kanaler.


Militær-hjælp
Kinas soldater blev darlinge efter jordskælvet.
Foto: Niels Hougaard

Politisk var jordskælvskatastrofen noget nær en kærkommen opgave, der kunne samle nationen bag Beijing, der i månederne forinden gennemlevede et internationalt pr-mareridt i forbindelse med OL-faklens rundtur i verden. Regeringen havde med nogen succes forsøgt at vende folkestemningen ved at udpege en fælles fjende - udenlandske medier - men skærmydslerne var hurtigt glemt i den følge af død og ødelæggelse, der udsprang i epicentret i Wenchuan.

Ironisk nok var det få dages trods mod landets mediecensorer, der gav regeringen og hjælpearbejdet det største puf i ryggen. I katastrofens første dage besluttede næsten alle medier uafhængigt af hinanden at blæse på påbud om kun at benytte den officielle, autoriserede version af virkeligheden. Talrige medier - både elektroniske medier og aviser - sendte deres egne folk til katastrofeområdet, og befolkningen fik med øjeblikkelig virkning ødelæggelserne lige ind i stuen.

Effekten var overvældende, samlende og hidtil uset i kinesisk historie. Overalt i Kina blev der holdt store indsamlingsshows, og tusinder af frivillige drog af sted for at hjælpe. Private mennesker indledte tøjindsamlinger og begyndte for første gang at give større pengebeløb til et stort antal ikke-statslige hjælpeorganisationer, der opstod spontant efter katastrofen.

Frivilligt arbejde
En del af disse frivillige arbejder i lejren i Mianzhu. Midt på eftermiddagen er der underholdning for både børn og voksne ved Dunhuang Kulturgruppe fra Beijing, der turnerer i områdets flygtningelejre. Gruppens musikere underholder børnene med fløjte- og harpespil og har sørget for at engagere en smuk sangerinde, der bagefter overfaldes af små hundrede autografjægere i lejren.

Andre frivillige sørger for at uddele medicin og hjælper ofrene med administrativt arbejde. En del universitetsstuderende har droppet studierne for en periode og er taget til Mianzhu for at undervise lejrens mange børn. En af disse er Xie Hong, 22 år og fra Chengdu. Hun underviser dagligt tre klasser med hver 30 elever.

»Jeg er her imod mine forældres ønske. De mente, det ville være for farligt at tage af sted,« forklarer hun.

»Men der er mennesker, der er i nød. Det mindste, jeg kan gøre, er at hjælpe, hvor jeg kan.«

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Gem eller send Artikel

Flygtningebyen Mianzhu
Flygtningebyen er bygget til de evakuerede fra jordskælvet den 12. maj 2008 i Sichuan-provinsen. Lejren ligger tæt på jordskælvets epi-center ved byen Chengdu og husede lige efter jordskælvet 120.000 flygtninge.
Se billedserie
De kinesiske myndigheder kalkulerer med ...
De kinesiske myndigheder kalkulerer med, at det vil tage otte år at genoprette ødelæggelserne efter jordskælvet den 12. maj. Først skal de hjemløse genhuses, derefter skal infrastrukturen genopbygges, og endeligt skal områderne sikres mod fremtidige naturkatastrofer.