Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Pandabørnehaven

I Chengdu gør man sit til, at verdens pandabestand øges. Pandaerne går i pandabørnehave med vippegynge, og centret var de første til at fremavle kunstigt befrugtede pandaer.

Af JES RANDRUP og JETTE ELBÆK MARESSA
Publiceret 18-07-2008

Chengdu

Shulin og Shurong sover middagssøvn. De to tvillingebjørne er bare 10 måneder gamle og endnu så små, at de ikke kan spise bambus. Dyrepasseren er ved at gøre deres sutteflasker parate. Mælken vejes af og stilles i skåle. Klokken to er det fodringstid i pandabørnehaven.


Appetit på bambus
Otte to-årige vildbasser holder til i det ene bur med tænder og masser af appetit på bambus, som bæres ind i rigelige mængder til dem.
Foto: Jette Elbæk Maressa

De store holder til på stuen ved siden af Shulin og Shurong. Otte toårige vildbasser med tænder og masser af appetit på bambus, som bæres ind i rigelige mængder til dem.

Børnehavens yngste, en dunet ni-måneders sag, sover det meste af dagen og er sidst tilkomne i Chengdu panda-opfostringscenters børnehave.

Her blandt plasticvipper, gynger og brede senge gøres der alt for, at de skal få et behageligt pandaliv. Centret betegner sig som den største panda-økopark i verden og tiltrækker hvert år turister og forskere, der vil trænge dybere ind i pandaens hemmeligheder.

De 58 pandaer i forskellige aldre, som gnasker bambus i Chengdu, kommer aldrig tilbage til naturen. Centret sender dem i stedet ud som "ambassadører" til andre zoologiske haver. Sådan er det eksempelvis gået Bao Bao og Yan Yan, som boede i Berlin Zoo, men døde sidste år.

Mangel på bambus
I Kina, hvor den største pandabestand lever, er der kun omkring 1.000 vildtlevende pandaer tilbage. Deres leveforhold begrænses yderligere af, at bambusskove viger for landbrugsjord. Derfor er der i Wolong pandareservat i nærheden af Chengdu forsøg i gang med at genudsætte den truede kæmpepanda.

Ifølge dyrepasser Yang Kuixin er forsøgene i Wolong hidtil ikke faldet særligt heldigt ud.

»Det er et langtidsprojekt, De skal trænes til at begå sig i naturen, og derefter skal de overvåges - indtil videre er det ikke gået så godt,« siger han og fremhæver, at pandaerne i børnehaven i Chengdu har en stor legeplads udenfor.

Den orker pandaerne ikke at gå ud på, når temperaturen kommer over 27 grader. Under naturlige forhold lever en panda i noget køligere højder i bjergene. Centret anbefaler derfor, at man besøger det om efteråret eller foråret. I de varme sommermåneder er det eneste syn, de besøgende får, enten en bambusspisende panda eller en sovende panda. Under normale forhold bruger en panda op til 14 timer om dagen på at æde. På tidligere evolutionsstadier var pandaer kødspisende bjørne, men den moderne panda er blevet vegetar og spiser nu kun særlige sorter af forholdsvis næringsfattig bambus, som den til gengæld skal konsumere mellem 10 og 20 kilo af dagligt for at overleve.


Sløv i varmen
I de varme sommermåneder er det eneste syn, de besøgende får at se, enten en bambusspisende panda eller en sovende panda.
Foto: Jette Elbæk Maressa
 

En del bambus producerer centret i Chengdu selv, men meget importeres fra nærliggende landsbyer.

Begyndte med seks
Opfostringscentret blev oprettet for 11 år siden, da man gik i gang med at kurere seks syge pandaer. De er siden blevet til 72, og der udfoldes store bestræbelser på, at de skal formere sig.

Lykkes det ikke efter naturmetoden - hvilket i sig selv kan være problematisk, fordi hannens og hunnens brunsttid skal falde sammen - bruges kunstig befrugtning. I Chengdu fremhæver eksperterne, at de som de første havde succes med at bruge frossen pandasæd.

Dermed er arbejdet kun halvfærdigt.

»En førstegangsfødende pandamor ved ikke, hvordan hun skal tage sig af sine unger. Derfor skal vi hurtigt tage dem fra hende, da hun ellers risikerer at træde dem ihjel,« fortæller Yang Kuixin.

En nyfødt panda er ganske lille. Den måler under 15 centimeter og vejer bare 50-200 gram, er lyserød og uden pels. Først når den er en måned gammel, begynder pelsen at vokse ud, og efter et halvt år lærer den at gå. Når den er omkring et år, er den klar til selv at spise bambus.

Selv som voksne er pandaer skrøbelige størrelser. I Chengdu mærkede man

rystelserne efter det store jordskælv, der ramte Kina i maj, og i lang tid derefter var pandaerne skræmte og fik ikke lov til at komme ud. I pandareservatet Wolong, der ligger tættere på epicentret, var pandaerne skrækslagne.

»Mennesker og pandaer krammede hinanden, så bange var de,« fortæller en dyrepasser i Chengdu.

Mens forholdet mellem mennesker og dyr sydpå i Kinas Guandong-provins primært baserer sig på, at førstnævnte spiser sidstnævnte, handler dyreliv i Chengdu om menneskeliggørelse og indlevelse.

»Pandaer opfører sig som mennesker,« lyder det fra en dyrepasser på den film, der vises for publikum.

På den baggrund er det ikke underligt, at pandaen stod stærkt i konkurrencen om at blive maskot for OL i Beijing. Bortset fra dragen, der næppe omfattes af Darwins evolutionsteorier, er pandaen utvivlsomt det nemmest genkendelige kinesiske dyr.

Alligevel var den ikke stærk nok til at få eneretten som maskot. Af uforklarlige årsager valgte Beijing at ligestille den prægtige bamse med svalen, den tibetanske antilope, fisken og det femte maskotdyr, faklen.

Kæmpepandaens lille røde fætter, den røde panda, blev der ikke plads til på listen. Men den har stadig sit eget hjørne i Chengdu. Her lever den ret fredeligt, også for besøgende, som foretrækker at spejle sig i de kluntede sort-hvide bjørne, hvis blik er bedende som en hunds.

Og skulle man blive forelsket, kan kærligheden købes for penge. For omkring 40.000 kroner pr. år kan man adoptere en panda, og for 400.000 kr. er der tale om et livslangt bånd med garanti for fotografering med sin bamse.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Gem eller send Artikel

Pandabørnehaven
I Kina, hvor den største pandabestand lever, er der kun omkring 1000 vildtlevende pandaer tilbage. Deres leveforhold begrænses yderligere af, at bambusskove viger for landbrugsjord.
Se billedserie
Den kinesiske kæmpepanda
- Først i 1869 blev den store panda beskrevet. Det skete, da den franske missionær Pére Armand David var inviteret til te hos en godsejer i Sichuan-provinsen, hvor han fik forevist et skind af en lille sort-hvid bjørn. Der gik endnu 50 år, før det lykkedes en vestlig ekspedition at få en levende panda at se.

- På dette tidspunkt havde kineserne i årtusinder vidst, at der levede pandaer i bambusskovene.

- Videnskaben har svært ved at artsbestemme pandaen, fordi den oprindeligt var et rovdyr, der siden er skiftet til planter. De fleste mener, at den er beslægtet med halvbjørne som vaskebjørnen og næsebjørnen.

- En panda er gravid i cirka fem måneder. Ungen vejer 100 gram. En voksen panda vejer mellem 85 og 110 kilo og kan blive op til 30 år gammel.

- Pandaen lever i de kinesiske tågeskove i 1500- 3500 m højde.

- Der findes omkring 1600 pandaer i verden.

- Pandaen er et truet dyr og symbol for Verdensnaturfonden. Den var tidligere eftertragtet på grund af sit skind, men er nu truet fordi dens levesteder i skovene bliver færre og færre.

- Læs mere om centret i Chengdu på www.panda.org.cn

- Kilde: WWF/ Chengdu Research Base of the Giant Panda.