Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Lost in translation

Det lykkedes aldrig Den Kinesiske Mur at forhindre noget som helst i at komme ind i landet. Til gengæld er den kinesiske sprogbarriere 100 procent effektiv, når man først befinder sig der. Intet slipper igennem.

Af Jes Randrup, Jette Elbæk Maressa og Niels Hougaard

Publiceret 23-07-2008

Yan'an

Jette og Niels har måttet sande, at det er stort set umuligt at få noget som helst udrettet uden en sprogkyndig, fordi folk i Kina kun ganske sjældent taler engelsk. Jes har således i tre uger fungeret både som formand og som rejseleder, og det har givet ar på sjælen.

Udover sproget er der særlige kinesiske årsager til, at alting bliver kompliceret. Hvor mærkeligt det end kan lyde, er Kina en nulfejlskultur, lidt ligesom de steder, der i Danmark kaldes borgerservice, og hvor man ved, man kommer ud med flere problemer, end man kom ind med. Nulfejlskulturen dikterer, at man for alt i verden ikke må begå fejl. Så hellere undlade at gøre noget overhovedet.

I Kina betyder det, at det er umuligt blot at give en simpel instruktion og så vente på, at den bliver udført. Og sprogbarrieren gør det endnu værre. Et eksempel fra det virkelige liv:

Jes: »Vi skal til højre her ved skiltet.«

(Farten sagtnes)

Chauffør: »Skal vi til højre?«

Jes: »Ja.«

(Bilen er nu standset helt foran et enormt grønt skilt, der tydeligt viser, at vi skal til højre.)

Chauffør: »Er du sikker? Skal vi godt nok til højre?«

Jes: »Vi skal til højre.«

Fra bagsædet, på dansk: »Vi skal til højre. Hvorfor kører vi ikke til højre?«

Jes, med indestængt arrigskab, på dansk: »Det gør vi også.«

Jes, tankebobbel: Hold nu kæft.

(Kommentaren fra bagsædet har forstyrret Jes' koncentration, og chaufføren har set sit snit til at springe ud af af bilen for at spørge den første og den bedste, i dette tilfælde en 85-årig tigger med grå stær og vadsæk.)

Chauffør: »Jo, den er god nok. Vi skal til højre.«

(Bilen sætter i gang, mod højre.)

Bagsæde, på dansk: »Hvad var det I diskuterede? Hvorfor kørte vi ikke bare til højre?«

Kinesisk nulfejlskultur betyder også, at man ikke må indrømme, at man ikke ved noget. Det er et problem, når man skal spørge om vej, eller når man går på restaurant. For eksempel hvis den Kina-uvante helst vil undgå kød eller de i Kina så vellidte hønsehoveder, kløer, brusk og indvolde i retten sammen med de dele, man gerne vil spise. Et eksempel fra det virkelige liv:

Jes: »Jamen, så vil vi gerne have den der anderet. Er det kød eller brusk?«

Servitrice: »Det er... kød.«

Jes: »Det er brusk, er det ikke?«

Servitrice: »Nej, det er kød.«

Jes: »Er du sikker? Er det kød eller brusk?«

Servitrice: »Det er kød... Det er kød. Ja, kød. Kød.«

Kina-uvant: »Vi vil ikke have noget brusk.«

Jes: »Det er lige det jeg er ved at undersøge.«

Jes, tankebobbel: Hold nu kæft.

Kina-uvant: »Jamen, vi vil altså ikke have nogen fødder eller brusk eller noget.«

Jes, til servitricen: »Jamen, hvis ikke det er brusk, så tager vi den.«

(Efter fem minutter kommer retten, der er med brusk og særlig pænt anrettet med hoved og fødder, der stikker ud over tallerkenen.)

Kina-uvant: »Jeg troede ellers, vi havde sagt, at vi ikke ville have brusk.«

Gem eller send Logbog


Uden brusk, tak
Jes forsøger at bestille en anderet uden brusk, hoveder og fødder.
Foto: Niels Hougaard