Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Dansen om Mao

Sidst på eftermiddagen giver Yan'ans gademusikere koncert på pladsen ved floden. Gamle mænd sidder med deres instrumenter, og de, der har lyst, stiller sig op og synger eller danser til.

Af Jes Randrup, Jette Elbæk Maressa og Niels Hougaard

Publiceret 22-07-2008

Yan'an

Senere på aftenen udvikler koncerten sig til en sand folkefest, når borgerne bevæger sig i kæder og danser med røde vifter.

Agitprop Niels mener, at det vil være glimrende propaganda, hvis den politiske kommissær giver en smagsprøve på den danske sangskat.

Jette, der i skolen altid blev bedt om at holde mund, når de andre sang, tror ikke helt så meget på propagandaeffekten.

Desuden er hun også kommet i tvivl om sit seneste indkøb. En blågrå kasket med rød stjerne og nøjagtig magen til den, Den Røde Hær gik med. Faktisk turens dyreste indkøb til hele 80 renminbi (cirka 60 kroner) og tiltænkt sønnen på flippergymnasiet..

Den blev udbudt af sælgere på den tidligere revolutionsbase og var kun en blandt mange muligheder for at erhverve sig en souvenir fra Mao-tiden. Selv de drillende drenge kunne ikke holde sig i ro og kom triumferende ud fra souvenirbutikken med Mao-oplukkere, magiske Mao-dimser til at hænge i bakspejlet, cigaretetuier og en CD med Den Røde Hærs sangkor.

Storladent, kitschet og sjovt på en gang, syntes vi.

Men så meldte tømmermændene sig.

Hvor sjovt vil det lige være for den dissident, der har siddet i pinefuld flyverstilling under Kulturrevolutionen at få åbnet sin øl med en Mao-oplukker?

Og hvor sjovt er det lige for de studenter, der risikerede livet i 1989 at køre i bil med formand Mao som talisman?

Indkøbet giver anledning til intens diskussion om, hvorfor kommunistiske souvenirs med Mao, Lenin og Marx virker mere tilforladelige end tilsvarende nazistiske eller fascistiske. Og hvorfor køber vi dem, når vi ikke kunne drømme om at investere i Mussolini-buster eller Hitler-aggregater?

Jes husker fra sin tid i Rusland, hvordan Sovjettiden blev solgt som souvenirs, og Jette erindrer ture til Berlin, hvor tingel fra DDR-tiden falbydes af gadesælgere i nærheden af checkpoint Charlie.

Nogen egentlig konklusion når vi ikke til, ud over at der er forskel på hedengangne kommunistiske nationer som DDR og Sovjetunionen og det stadigt levende kommunistiske Kina, hvor formand Mao stadig dyrkes som nationens grundlægger, men dog også må finde sig i en vis form for latterliggørelse.

Hvor stort er det lige at blive solgt som en kopi blandt kopier af kopier af falske mærkevarer?

Gem eller send Logbog


Logbog 19
Foto: Niels Hougaard