Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Spøgelsesbyer

Fengxian er et besynderligt sted. Efter endnu en smuk etape gennem stejle, grønne bjerge og slugter kommer byen først til syne som en tåge af pink og blåt neonlys i tusmørket. Niels begynder at tale om UFO'er og nærkontakt med rumvæsener.

Af Jes Randrup, Jette Elbæk Maressa og Niels Hougaard

Publiceret 17-07-2008

Pingliang

Forklaringen er mere jordisk. Byen er ved at opgradere sin status i kraft af de naturskønne områder i omegnen, og bystyret har besluttet at sparke økonomien i gang ved at tiltrække turister. Neonudsmykningen er et led i denne plan, og de lokale fortæller, at lysshowet kører hele natten. En anden del af planen består i at installere skjulte højttalere i byens gader. Tonerne fra Kenny G's bløde saxofon blander sig med den kulmættede aftenluft.

Et tredje tiltag får vi at se, da vi kører ud af byen, hvor vi passerer en palmeplantage. Lederne i Fengxian har fundet ud af, at det gælder om at distancere sig fra pøbelen. I de fleste andre småbyer i Kina, er palmerne røde, blå og gule, og af plastic. I Fengxian er de ægte.

Også andet kan overraske i denne del af Shaanxi-provinsen. Samtlige fire kort, vi benytter os af, inklusive ét fra 2002, viser, at der burde findes en motorvej fra Baoji mod vest, men da vi ankommer til motorvejsopkørslen, er der i stedet en hullet vej med lastbilkø. Motorvejen er stadig ved at blive bygget. På to timer rykker vi os blot 30 km, og vi beslutter os for at vende om.

Derefter går det lystigt frem, indtil vi når ind til Gansu. Da vi krydser provinsgrænsen, bliver vejen igen hullet og ufremkommelig. Der er smukt men ludfattigt. Vi holder en pause i en sodet landsby. Jette har set en hampplante fra bilen, og Jes bliver ivrig. Niels siger, at man kan tørre planten ved at hænge den i klemme i bagsmækken, men det lykkes aldrig holdet at finde planten igen, og Jette må hårdt presset indrømme, at hun ikke kan kende forskel på hamp og kamille,

Byens indbyggere har også givet op. En forbipasserende fortæller os, at byen er næsten tømt for mennesker efter lukningen af en maskindelsfabrik for 10 år siden. Det ser sådan ud. Vi passerer en familie, der på en særlig kinesisk trehjulet motorcykel med lad kører ud af byen med noget, der minder om deres ejendele. De fleste huse har smadrede ruder og ser tomme ud. Men vasketøj afslører, at nogle er blevet.

»Jojo, der er stadig folk,« siger en anden mand, der står på gaden. »Men de gemmer sig derhjemme. Der er ikke noget at lave udenfor.«

Det er en sandhed med modifikationer. For at lave et eller andet begyndte folkene i byen for to år siden at grave et enormt hul ind i bjergsiden, som med tiden skal blive til en kulmine. Endnu har de intet kul fundet. Det er en ringe trøst, at der er idyllisk natur og ingen forurening.

Men de lokale myndigheder giver ikke op. Da vi kører ud af landsbyen mod nord, passerer vi et optimistisk banner.

»Vi byder investeringer velkommen,« står der.

Gem eller send Logbog


Forurening ved byen Pingliang
Foto: Niels Hougaard