Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

I Kina spiser de ...

Det kinesiske reformprogram har haft indflydelse på næsten alle aspekter at dagliglivet, og en af de største forandringer har fundet sted i køkkenet, der i modsætning til tidligere nu bugner af kød.

Af Jes Randrup, Jette Elbæk Maressa og Niels Hougaard

Publiceret 14-07-2008

Mianzhu

Det er en udfordring for holdet, fordi politkommissær Jette er vegetar. Den sidste aften i Chongqing går det galt. Jes har besluttet, at holdet absolut ikke kan leve uden en omgang af den berømte Chongqing hotpot, en kinesisk fondue af kogende olie og stærke chilipeber. Han overlader arrangementet til en kinesisk pige, der lover en prægtig aften i selskab med de lokale.

Desværre er hun ikke bekendt med vestlig smag, hverken hvad angår atmosfære eller retter. Restauranten er ét stort lokale med betonvægge, og spisestedets vel knap 1000 kvadratmeter er tæt besat med gæster. Larmen er øredøvende. En del af de mandlige gæster løber med jævne mellemrum med bar overkrop råbende gennem lokalet

»Nej, hvor er her livligt,« siger pigen anerkendende, mens blyanten danser hen over bestillingssedlen.

Jettes eneste ønske er rejer. De to andre forventer kød. Få minutter efter kommer det rullende ind på en metalvogn og ligner ikke helt.

»Det er da ikke rejer,« siger vegetaren og peger på en bunke rejeformede, blålige kødstumper med trevler på den tallerken, hvor rejerne skulle have indfundet sig.

»De havde ingen rejer, så jeg har bestilt andetunger i stedet for. De knaser så dejligt,« svarer vores veninde med et smil.

Vegetaren ser sig i stedet om efter grøntsager og langer et par champignons ned i den mørkerøde, boblende suppe.

Vor kinesiske ledsagerske er tabt i sin iver. Ned i gryden kommer andemaver, fiskeboller, stænger af forarbejdet krabbekød, en tallerkenfuld af de lyseste rå oksefars nogensinde set iblandet rå æg samt små, hele fisk, der ligner en langefinger, og som hele tiden dukker op i overfladen for at give sit håndtegn.

Jette opgiver sine grøntsager, og spørger til en bordeaux, buddinglignende substans.

»Det er blod,« svarer pigen, tager tallerkenen og hælder indholdet ned i gryden.

 Det er dråben, der får vegetarens bæger med gulerodsjuice til at løbe over. Agitprop Niels væmmes også. Formand Jes, hvis svigermor har lært ham konfuciansk høflighed, forsøger at glatte situationen ud og undskylder over for pigen, der er knust. Hun havde jo bestilt det bedste, hun vidste.

Blodbuddingen blevet brun i det røde boblebad. Pigen fisker modstræbende klumperne op fra gryden og spiser dem. Jette er gået. Niels har slået sin kærlighed på en levende kat, der har fundet vej til vores bord. Jes bestiller mere kød.

Men det er tydeligvis Jes og Niels, der har fået det største chok. Ved det næsten aftenmåltid vælger Jette uanfægtet at spise i endnu et kødhelvede.

»De her steder plejer at være meget gode,« siger formanden spagt, vender sig om og ser fotografen klinet op ad ruden. Han er blevet hypnotiseret af lyset fra de gyldne buer fra en McDonald's på den anden side af gaden. Jes undskylder sig med at skulle hente et kort i bilen, og agitproppen har pludselig andre gøremål. »Jeg går lige ud og ryger,« mumler han og forsvinder ud i tusmørket.

Gem eller send Logbog


I Kina spiser de ...
Jes sluger et kyllingehoved.
Foto: Niels Hougaard