Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Tjære

Journalisters madpyramide ser anderledes ud end andre menneskers. Dér, hvor havregryn og brød befinder sig, findes også kaffe, smøger og alkohol

Af Jes Randrup, Jette Elbæk Maressa og Niels Hougaard

Publiceret 11-07-2008

Guilin

Det er et problem i Guangxi, hvor de indfødte avler tobak og hjemmebrænder risvin, men af uforklarlige årsager ikke drikker kaffe. For at føje spot til skade ernærer befolkningen i landsbyen Mengzai, hvor vi overnatter, sig ved at avle te.

Heldigvis findes der mindst én forudseende person i Pajeroen. Grundet sin egen koffeinafhængighed har politkommissær Jette selv påtaget sig opgaven at skaffe tjære til tropperne, og har som ét af sine første indkøb i Kina - ét blandt mange - anskaffet sig en termokande. Hun har måttet finde sig i en del drilleri fra resten af holdet, der har beskyldt hende for at ville åbne en café i bagagerummet, og termokanden for at være grim og utæt, hvilket den virkelig er.

Men termokanden er ingen universalløsning. Landsbyen har kun strøm om aftenen, og Jette mangler stadig at indkøbe en kogekeddel og en elgenerator, så kogende vand kan produceres under marchen. Uden varmt vand, ingen kaffe. Der må lides.

Formanden er uberørt af omstændighederne. Til trods for sit daglige arbejde som Kina-korrespondent har han aldrig brudt sig om ståtoiletter, og for ikke at skulle besørge i landsbyen, er han holdt op med at spise og drikke. I projektet med at sætte sit stofskifte i stå, har han selvsagt ikke brug for et laxativ som kaffe.

Uden kaffe vokser pessimismen. Gårsdagens kraftige regnvejr har skabt oversvømmelser og jordskred på store dele af de næste dages rute, og efter 20 km kørsel må holdet vende om. Vejen forude er skyllet i floden. Holdet iler tilbage til Guilin for at nå en flyver til Chongqing.

Det er held i uheld. Guilins lufthavn viser sig at indeholde en café, men for den kaffetørstige politkommissær, hvis ansigt har antaget en grålig nuance, venter en væmmelig prisoplevelse. Hun bestiller det, hun tror er en kande kaffe til den nette pris af 58 renminbi (40,50 kr.), men får blot en enkelt kop. Farven skifter fra grålig til hvid i en stund, indtil koffeinen får sparket gang i blodcirkulationen igen, og kinderne bliver rosa.

Agitprop Niels er så begejstret over at være tilbage i civiliserede omgivelser, at han lader sig midlertidigt smitte af Jettes indkøbsgen.

»Jeg skal have... Min søn skal have en fjernstyret helikopter,« råber han og styrer direkte mod en butik i lufthavnen, der selvfølgelig sælger den slags.

Han afprøver fire modeller, inden han nødlander en pansret kamphelikopter på hovedet af en oberst fra Kinas Bevæbnede Politi. Efter at have set politkommissæren blive plukket for en enkelt kop kaffe, overvejer han dog, om lufthavnens afgangshal kunne have en monopolistisk indstilling til salg af fjernstyrede helikoptere.

I mellemtiden er Formanden forsvundet. Hans viden om Kina er så detaljeret, at han har beregnet, at han i lufthavne af Guilin-typen vil kunne finde fire ståtoiletter og et enkelt siddetoilet på herre-WC'et, og Projekt Stofskifte synger på sidste vers. Han sætter sig tilfreds, uforstyrret af den flakkende lyd fra rotorblade, der nærmer sig.

Gem eller send Logbog


Logbog 8
Der er store problemer med trafikken. Vejen er skyllet i floden.
Foto: Niels Hougaard