Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Pamp og pragt

Om noget sted markerer begyndelsen på Det Nye Kina - navnet på den stat, der af de fleste kendes som Folkerepublikken Kina - er det Ruijin, et provinshul i den fattige Jiangxi-provins, der er ukendt af de fleste.

Af Jes Randrup, Jette Elbæk Maressa og Niels Hougaard

Publiceret 05-07-2008

Ruijin

Ruijin var hovedbyen i Jiangxi-sovjetten, et område i Sydkina kontrolleret af kommunisterne i slutningen af 1920'erne og begyndelsen af 1930'erne, og ved kommunegrænsen byder et stort skilt henover vejen os velkommen til Den Røde Hærs hjemsted.


Ruijin
Stedet, hvor formand Mao indledte den lange march.
Foto: Niels Hougaard

Allerede få minutter efter ankomsten ved vi, at vi er på rette spor. Kommunismens tvivlsomme fortræffeligheder åbenbarer sig på stribe.

Først bliver folket opsætsigt. Vores chauffør klager over, at vi ikke vil arrangere hans overnatningsmuligheder og måltider, selvom vi allerede har indvilget i at betale for begge dele. Dernæst dukker sikkerhedspolitiet i Ruijin op i form af den plakatfulde chef Xie, der begynder at udspørge os om vort forehavende, inden han fortrækker med en kvindelig ledsager. Og endelig påduttes vi hotellets sjældent benyttede præsidentsuite for en slik, fordi hotellet nægter at udleje andre værelser.

Genvordige chauffører og emsigt politi findes mange steder i verden. Men det kræver en sand socialistisk ånd at indrette en suite som den, vi får tildelt. På 13. etage, ganske få meter fra hotellets formentlig noget lumre "forlystelsescenter" findes en suite med forgyldte træpaneler, guldstole, forgyldte døre, gyldne dørhåndtag, en plastikstuebirk og en buket af efterårsrøde plastikahorngrene. Ud over et forgyldt mødelokale, to værelser, to badeværelser, en computer og en kondicykel, findes også det obligatoriske majiang-bord, uundværlig for den spillegale pamper, og en minibar med tre flasker whisky. Sengelinnedet er rent, men det er udsmykningen, der er pengene værd. Vi føler, at vi begynder at forstå, hvad ægte kommunisme drejer sig om.

I dag var også dagen, da Formand Jes uddelte kinesiske navne til Politkommissær Jette og agitprop Niels. De hedder henholdvis "Fru Jæh" og "Hr. Ni", begge korrekte kinesiske efternavne. På kinesisk kan én stavelse repræsentere op mod 25 tegn og endnu flere betydninger, og det går ud over Niels, hvis efternavn Formand Jes får koblet sammen med tegnet for "mudder." Dernæst kommer turen til marchens alderspræsident, hvis efternavn, Jæh, bliver mishandlet til at betyde "gammelfar." Det kinesiske kontingent i bilen morer sig fortræffeligt.

Marchen synes at tage form. Vi har fået sikkerhedspoliti i hælene og et gedigent skud pamperi i årerne. Men på transportsiden synes den kommunistiske samfundsorden at lade noget tilbage at ønske: Efter 75 års revolution har kommunisterne endnu ikke haft overskud til at harmonisere trafiksikkerheden.

Gem eller send Logbog