Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Én march - en drøm

Mao skulle holde sammen på 100.000 soldater, da han i 1934 stred sig gennem den lange march. Formand Jes har bare to at hundse med og må forlige sig med det faktum, at han ikke bare kan lade dem dø og erstatte dem med tvangsudskrevne tropper fra de landsbyer, vi passerer.

Af Jes Randrup, Jette Elbæk Maressa og Niels Hougaard

Publiceret 04-07-2008

Shanghai

Til gengæld har han som en ægte hærfører udvalgt sine folk med omhu.


Explorer-holdet
JP Explorers hold er klar i Shanghai. Fra venstre Jette Elbæk Maressa, Jes Randrup Nielsen og Niels Hougaard.
Foto: Niels Hougaard
  

Fotograf og propagandist, også kaldet agitprop, Niels er hærdet af sin opvækst i Hirtshals og er vant til at befinde sig i modvind fra alle retninger. Han er B-menneske, spiser på klokkeslæt tre gange om dagen. Han vil være den bedste.

»Du skal ikke sige bare til mig,« fnyser han, hvis nogen vover at lægge overlæggeren forlavt. Hans forhold til sport og det faktum, at Kina snart åbner for OL, kan beskrives kort: »Det må andre om.«

I den lidt længere version holder Niels gerne foredrag om, hvor tåbeligt, han synes, at det er, når folk fjoller rundt med et spyd eller en bold .

»Når OL har konkurrencer i synkronsvømning, hvorfor så ikke stangtennis eller kroket?« spørger Niels undrende.

Niels vifter med kameraet. Uden dokumentation, vil ingen tro på vores bedrifter, konstaterer han.

Og så er han stædig.

Politkommissær Jette hævder, at hun med en baggrund i Skagen og Esbjerg er vant til endnu mere modvind end Niels. Allerede som blå pigespejder forberedte hun sig på den lange march ved at gå 35 kilometer Vesterhavsmarch i strid storm. Hun er oppe, før fuglene synger, sidder tungt på den ultimative trumf: kreditkortet med snabel til partikassen. Hun springer gerne et måltid over - det gælder om at få noget ud af dagen.

Og så er hun stædig.

Hærfører Jes selv bekender sig gerne til B-traditionen, men må erkende, at B-mennesker og kinesisk dagligdag, der gerne begynder ved 6-tiden om morgenen, ikke er en heldig cocktail. Jes er vokset op bag klitterne, men fastslår, at folk fra Mejrup ved Holstebro er mindst lige så stædige som andre vestjyder.

Virker hans naturlige autoritet ikke, vifter han gerne med sin reserveofficersgrad fra hæren og påstår i øvrigt, at han i modsætning til Jette har bevis for, at han har gennemført lange marcher.

Jes sidder med nøglen til, at vi overhovedet kan gøre os forståelige: Han kan kinesisk.

Forude ligger 6000 kilometer eller som kommunistpartiet hævder, 25.000 li, hvilket er dobbelt så meget, som ruten er opmålt til. De skal tilbagelægges til fods, til vands og ikke mindst sammenklemt i en bil.

For Mao og hans mandskab tog turen godt et år. Vi har bare tre uger.

Når temperamenterne støder sammen, når vi møder modgang på vor vej, vil vi ikke klynke, men som kinesiske skolebørn sætte tingene i perspektiv. Alle besværligheder reduceres, når man messer det stykke revolutionspoesi, ethvert skolebarn kan udenad:

»Modgang eller ej
Tænk på det igen og igen
På Den Røde Hærs 
lange March.
På de 25.000 li.«

Gem eller send Logbog