Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Deltagere

Jes Randrup
Journalist, 33 år.
Morgenavisens Jyllands-Postens korrespondent i Kina, hvor han siden 2005 har besøgt næsten alle landets provinser. Dette er hans første Explorer. Jes har boet i udlandet i 10 af de seneste 11 år, heraf de seneste fem år i Beijing og Hong Kong. Han er uddannet sprogofficer i russisk, har læst politik og kinesisk på Cambridge University i England og har et eller andet sted tiltusket sig et skibsrøgdykkercertifikat fra Søværnets Havariskole. Han har også bungeejumpet fra en kran opstillet på en parkeringsplads i sin hjemby, Holstebro.
Jette Elbæk Maressa
Udlandsredaktør, 47 år.
Jette sad bag rattet, da den allerførste JP Explorer blev sendt af sted fra Morgenavisen Jyllands-Postens redaktion for 10 år siden. I mange år derefter var det Christiansborgs gange, hun efterforskede, først som politisk reporter og siden som leder af avisens politiske redaktion. I 2007 blev hun udnævnt til udlandsredaktør. Jette har rejst mange steder både professionelt og privat. På den private front går turen mest til Italien, da hun er italiensk gift. Fritiden bruger hun ofte i en havkajak eller på ryggen af en islandsk hest.
Niels Hougaard
Fotograf, 36 år.
Niels har rapporteret fra samtlige kontinenter pånær Antarktis. For JP Explorer har han bl.a. rejst Jorden rundt i forbindelse med ekspeditionen Kloden og klimaet, som også bragte ham til Kina. I 2007 tog han turen tværs gennem Latin- og Mellemamerika som et led i Morgenavisen Jyllands-Postens dækning af Galathea Ekspeditionen. Niels har en fortid som lastbilchauffør på Hirtshals Havn og kranfører på en limtræsfabrik. Han har hverken stort kørekort eller kranførerbevis.

Ekspeditionen dag for dag

Kig eksploratørerne over skulderen i logbogen, der er ekspeditionens dagbog og dagligt blev opdateret på avisens bagside og her på hjemmesiden, så længe deltagerne var af sted.
Læs logbogen

På flugt fra syndfloden

Først tog jordskælvet deres hjem. Nu trues tusinder af beboere langs flere floder i Kinas jordskælvsramte Sichuan-provins af flodbølger.
Læs artikel

Kinesisk markedsliv

Det vrimler med alverdens dyr i burene på markedet i Shaoguan. Alle dyrene er til salg - og de kan alle sammen spises.
Se billedserien

Riget i midten lukker op

Moderne og international kultur fra specielt Østasien og Vesten har for alvor holdt sit indtog i Kina i det nye årtusinde, og Kinas unge i dag lader sig inspirere af ideer og tanker fra hele verden. Men sådan har det ikke altid været.
Læs landeportræt