Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Sådan flyves en varmluftballon

I Kenya skal JP Explorer flyve med DONGs ballon, Frigg. Ballonen er en af Danmarks største og skipper Christoffer Mundt fortæller her om hvordan en ballon flyves og hvilke udfordringer ekspeditionen forventer at møde i Kenya.

Af Peter Iver Petersen, DONG
Publiceret 27-07-2004

I sagens natur finder ballonflyvning sted i roligt vejr. Altså ikke så meget vind og ingen turbulens eller termik. I praksis betyder det, at man i sommerhalvåret i Danmark flyver i de første par timer efter solopgang og i de sidste timer inden solnedgang. Det gør man, fordi vindforholdene normalt er rolige, og den solskabte turbulens er borte i de perioder på døgnet.

At der opstår turbulens efter solopgang, skyldes at solen varmer luften og jorden op. Den varme luft stiger til vejrs (termik), og da der jo skal noget andet luft derhen, hvor den varme luft lige var, opstår der vind, eller turbulens, som det også kaldes. Om vinteren i Danmark kan man i princippet flyve hele dagen, men nedbør og blæst begrænser antallet af dage. Den solskabte turbulens bliver derimod noget af en udfordring i Afrika. Det skyldes naturligvis, at solen står op meget hurtigt så tæt på Ækvator, og derfor vil der formentlig være gang i vindsystemerne meget hurtigt.

Inden ballonen skal fyldes med luft, skal dens tre hoveddele samles. De tre dele er kurven, typisk lavet som traditionelt fletværk, brænderen, som kører på flaskegas med propan, og ballonen, som i vore dage er lavet af en slags nylon. I Kenya er det svært at skaffe propan og derfor skal der flyves på butan, som har en ringere brændværdi og leveres under et lavere tryk. Ved at pumpe enten nitrogen eller CO2 ind i flaskerne sammen med butanen opnåes et højere tryk. Gassen lægger sig øverst i flasken og bliver således presset ud af enten nitrogen eller CO2.

Med på turen har man også forskellige instrumenter til at måle højde over jorden og temperatur i ballonen samt et variometer, som måler, hvor hurtigt man stiger eller falder. Samlingen foregår i hovedreglen ved, at man folder ballonen ud på jorden, hægter brænderen fast på kurven og kurven fast i ballonen. Så fylder man luft i ballonen med en simpel blæser, ikke ulig den man bruger indendørs på en varm sommerdag. Når først selve ballonen er fyldt op med luft, begynder man at varme luften op med gasbrænderen. Det bliver man ved med, indtil ballonen står op. Hvis man fortsætter opvarmningen, stiger ballonen. Derfor tøjrer man ballonen og lader passagererne stige om bord. Med passagererne vel indenbords er man klar til opstigning.

Hvor højt man flyver, afhænger af, hvor varm luften i ballonen er i forhold til den omgivende luft. Normalt vil temperaturen i ballonen være mellem 60-100 grader Celcius. I Danmark, hvor det jo ikke nødvendigvis er rasende varmt om sommeren, skal man altså bruge mindre gas end i Afrika, hvor det jo er langt varmere. Også derfor har Explorer-holdet en masse ekstra gas med.

Det er vinden, som bestemmer flyveretning og hastighed. Men vindretningen er ikke nødvendigvis den samme i forskellige højder. Vinden blæser i en bestemt retning ved jordoverfladen og må derved nødvendigvis fortrænge noget anden luft på sin vej. Denne fortrængte luft skal være et sted, og hvis den er lettere - altså varmere - end den luft, den fortrænges af, søger den op og giver i princippet en vind i modsat retning af den vind, som den blev fortrængt af. Derudover er der naturligvis de vinde, som opstår på grund af de normale lav- og højtryk. Et lavtryk defineres af et højtryk. Der findes nemlig ikke en særlig værdi, som bestemmer, hvornår et lavtryk er et lavtryk. Det afgøres alene af trykket i den omkringliggende luft. I højtryksområder synker luften normalt ned, og disse områder er ofte præget af smukt vejr med få skyer.

I Afrika forventer ekspeditionen at have meget svag vind fra øst den første time efter solopgang. Derefter bliver vinden kraftigere, formentlig omkring 10 sekundmeter svarende til et sted mellem jævn og hård vind.

De forskellige vinde giver altså lejlighed til at styre retningen lidt. Men typisk ikke mere end 20-60 grader. At ballonen flyver med vinden betyder, at flyveturen opleves som vindstille, fordi der ikke er nogen vindmodstand, som skal overvindes med deraf følgende friktion og støj. Til gengæld skal du passe på, hvad du siger nede på jorden, når en ballon flyver forbi. Lyden af din stemme rammer nemlig ikke nogle forhindringer og kan derfor høres tydeligt om bord i ballonen. 

Gem eller send Undervisningsartikel

Fakta om Frigg
Navn: Frigg
Registrering: OY - GON / Oskar Yankee Golf Oskar November
Størrelse: 120.000 cubicfeet eller 3398 kubik meter luft
Højde: 29.52 m
Bredde: 23.60 m
Løfteevne: 1048 kg
Egenvægt: 418 kg
Max last: 630 kg
Bygget år: 2000
Fløjet tid: 123 timer

Varmluftballon

Hvis du vil vide mere