Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Ballonhistorie

I grove træk kan man sige, at mennesket kan flyve ud fra kun to grundlæggende principper, hvis vi altså ser bort fra flyvning uden for Jordens atmosfære. Det ene er det aerodynamiske, som er det væsentlige princip for flyvning med traditionelle vingede fly, helikoptere og raketter. Disse maskiner kræver stor hastighed og et glid. Det andet princip er det aerostatiske, hvor opdriften opnås ved hjælp af en ballon. Derfor kaldes balloner også aerostater.

Af Peter Iver Petersen, DONG
Publiceret 27-07-2004

Den 21. november 1783 fløj Jean-Francois Pilatre de Rozier og Marquis Francois d'Aerlandez den første registrerede bemandede tur i varmluftballon. Turen varede 25 minutter, strakte sig over 9 kilometer og nåede en højde af 1 kilometer. Knap to år senere mistede de Rozier livet, da han prøvede at krydse Den Engelske Kanal i ballon.

Sensationen fra Frankrig i 1783 spredtes hurtigt, og allerede samme år var de første eksperimenter i gang i Danmark. Første gang en ballon steg til vejrs i Danmark var således allerede 27. december samme år, da apoteker Johan Andreas Mühlenstedt sendte en lille varmluftballon lavet af ferniseret taft op. Mühlenstedt fortsatte sine eksperimenter, og den 12. februar 1784 sendte han endnu en ballon op.

Men den tidlige ballontid havde også sine plattenslagere. Således kongelig skuespiller Urberg som lokkede entré ud af tilskuerne for at dække udgifterne til ballonopsendelserne. Det løb dog af sporet for ham, da han på et tidspunkt lokkede gæsterne med, at der var et levende væsen i ballonen. Publikum forventede et menneske, men i kurven var blot en hane. Urberg forsøgte sig sidste gang med en opsendelse den 21. februar 1787, men den måtte han flygte fra for ikke at få prygl af harmdirrende tilskuere.

Den første bemandede ballonflyvning i Danmark fandt først sted den 1. oktober 1806 i København. I kurven stod belgieren Etienne Gaspard Robertson. Københavnerne var oppe på mærkerne, fordi det denne gang var en mand med et ry for rent faktisk at have fløjet. Det halve af byen var på plads, de kongelige var tilstede og butikker og offentlig kontorer lukket. Et kvarter i to steg ballonen og Robertson op. Et stykke oppe frigjorde han en hane fastgjort i en faldskærm. Hanen landede velbeholden på Nørrebro og Robertson selv i Roskilde.

Men danskerne var faktisk pionerer på et ganske særligt område. Da Danmark erklærede Sverige krig i 1808, blev postbesørgelsen mellem landsdelene noget uregelmæssig, men den unge ballonentusiast Johan Peter Colding havde en løsning. Derfor sendte han den 2. juni 1808 en ballon over Storebælt med et brev til kong Frederik VI. Dette menes at være verdens første luftpost.

I 1843 åbnede Tivoli i København, og fra 1851 blev ballonopstigninger en tilbagevendende del af Tivolis image.

I begyndelsen af det ny århundrede fik ballonerne konkurrence fra de første egentlige fly, men der var stadig danskere med hang til at være aeronauter. Første Verdenskrig lagde en dæmper på ballonflyveriet af mange forskellige grunde. Ballonerne havde for det første ikke en chance manøvremæssigt mod flyvemaskiner, som kunne bevæge sig mod vindretningen, og desuden var de ekstremt sårbare over for angreb. Under Anden Verdenskrig flyttedes fokus fra ballonerne, og det var først i starten af 60´erne, at der igen for alvor kom gang i balloninteressen. Nu var det fremkomsten af bedre brændere og nylonballoner, der gjorde det til en overkommelig sag for almindelige mennesker at give sig i kast med ballonflyvning.

Gem eller send Undervisningsartikel

Hvis du vil vide mere
Emner
Luftballoner

Stednavne
Kenya

Fag
Dansk

Klassetrin
7.-10. klasse