Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Ukristelig rap om kondomer

Ord som "lårkort nederdel", "fri abort", "bøsser" eller "kondomer" kan få hårene til at rejse sig i nakken på den store del af den kenyanske befolkning, der går i kirke hver søndag. Og når hip-hop-bandet   Circuite & Jo-el brager ud på Radio Kiss 100 FM hver dag med sangen "Juala", er Kenyas katolske præster på randen af et nervøst sammenbrud.

Af Helle Maj, JP Undervisning
Publiceret 14-07-2004

Da radiostationen Kiss 100 FM efterhånden havde modtaget utallige klager over sangen med titlen "Kondomer", inviterede de en dag bandets medlemmer i studiet for at lade dem forklare sig. Var det en vulgær sang, eller havde den et sundt budskab? Bandet forklarede baggrunden for sangen med, at deres jævnaldrende har sex som kaniner. Og hvis de ikke vil dø, men vil blive ved med at have sex, så skal de til at bruge kondomer.

Det budskab er kontroversielt i et land, hvor næsten 30 procent af befolkningen er katolikker, og hvor de katolske præster prædiker Vatikanets påbud om ikke at bruge kondom.

Nogle præster er gået så vidt som til at brænde bøger om seksualundervisning og til at påstå, at HIV-virus godt kan komme ud gennem mikroskopiske huller i kondomerne. Det faktum, at over to millioner kenyanere i dag er HIV-smittede, har ikke ændret de katolske præsters holdning til kondomer.

Religion har imidlertid tusindvis af andre ansigter i Kenya. Her er protestanter, muslimer, hinduer, Jehovas Vidner, lokale sekter med natlige trommeritualer, oprindelige trosretninger og alt, hvad man ellers kan forestille sig. Bare i telefonbogen for hovedstaden Nairobi er der seks sider med kirker.

Den religiøse debat i landet er naturligvis lige så sammensat. Nogle går til angreb på kvinder i lårkorte kjoler. Andre på de folk, som mener, at fri abort er bedre end ulovlig abort. Så er der spørgsmålet om homoseksuelle: Kan en bøsse være præst? Aldrig i livet, siger de fleste kristne kirker i Kenya, og truer nu med helt at trække sig ud af samarbejdet med de amerikanske og europæiske kirker, som anerkender homoseksuelle præster.

For de fleste kenyanere handler religion ikke så meget om den slags diskussioner, men mere om at sikre sig et alternativ til en ofte deprimerende virkelighed. Behovet for at tro på en eller anden Gud er stort i et land, hvor det er en kamp bare at holde sig selv i live, for ikke at tale om at skaffe et job, få råd til nyt tøj eller bare et ordentligt måltid mad én gang om dagen. Så er det for mange en trøst at høre en præst fortælle, at Gud vil holde hånden over dig trods alt. Eller at høre en gadeprædikant forkynde, at miraklernes tid endnu ikke er forbi.

Kirkerne har spillet en stor rolle for udviklingen i Kenya, både på godt og ondt. Især ude i landdistrikterne har religionens indflydelse været stor.

»Jeg vil altid være katolik, fordi kirken hjalp mig, fra jeg var helt lille. Den byggede en skole til os. Så takket være den katolske kirke kan jeg i dag læse og skrive. Den gav også mig og mine søskende mad to gange om dagen. Og vi fik en t-shirt, så vi ikke skulle gå nøgne i skole,« fortæller taxachaufføren Joseph Mathenge, som går i kirke hver søndag for at bede til sin Gud.

Kirkerne kræver som regel noget til gengæld. De kræver for eksempel, at folk opgiver sine oprindelige guder fra de traditionelle religioner. I Samburu-land ser man i dag skolepiger i lasede kjoler, doneret af kirkerne, som mener, at samburuernes tradition med at gå i bar overkrop er for ukristeligt.

Også økonomisk har kirkerne interesse i at få tilhængere. De fleste præster slutter gudstjenesten med at bede menigheden om penge til kirkens arbejde. Ti procent af folks indtægt har hidtil været det normale krav. Men tiderne skifter og nogle præster har lært af de store, amerikanske tv-evangelister og beder for eksempel deres tilhængere om penge til at sende deres egne børn i skole i USA - eller som en præst i Nairobi en dag sagde i kirken: »Min hustru kan ikke gå pænt klædt, hvis I ikke giver godt med penge.«

Alligevel valfarter folk til kirkerne. Især de nye kirker og sekter - hvor af de fleste er udbrydere fra de almindelige kirker - er blevet så god en forretning, at det i dag er en udbredt opfattelse i Nairobi, at den hurtigste vej til rigdom er at blive en succesrig prædikant. Hjulpet godt på vej af mirakler, bønner og korstog kan en ny prædikant snart se sig selv køre rundt i en Mercedes Benz, klædt i det nyeste designertøj, og bo i et smart hus i den bedste del af byen.

Gem eller send Undervisningsartikel

Hvis du vil vide mere
Emner
Kristendom

Stednavne
Kenya

Fag
Kristendom

Klassetrin
7.-10. klasse