Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

A Chili a Day Keeps the Elephant Away

En elefant kan lugte en moden majsmark på 10 kilometers afstand. Og på en enkelt nat kan en flok elefanter så let som ingenting spise, hvad der skulle have været en bondes majshøst for et helt år. Det kan efterlade en landmand uden mulighed for at brødføde sin familie det næste år. Mens turisterne elsker Afrikas vilde dyr, er kenyanerne efterhånden godt trætte af dem.

Af Helle Maj, JP Undervisning
Publiceret 14-07-2004

Før i tiden havde Kenyas vilde dyr al den plads, de havde brug for, og var derfor ikke til særlig gene for landets indbyggere. Men en høj befolkningstilvækst har ført til, at de vilde dyr nu er under pres fra mennesker. Tidligere skove og savanne-områder er blevet omdannet til landbrugsjord, og dyrene må gå efter landmændenes afgrøder og husdyr, hvis de vil overleve.

Der lever i dag omkring 28.000 elefanter i Kenya. Selv om elefanten ikke er kødædende, er den farlig, hvis den føler sig truet. Verdensnaturfonden anslår, at elefanter gennem de seneste syv år har slået 200 mennesker ihjel alene i Kenya. Løver, hyæner, krokodiller, bøfler og flodheste har dræbt mange flere.

Hvis en elefant går amok og angriber mennesker, vil Kenya Wildlife Service rykke ud og forsøge at skyde den. Det skønnes, at et sted mellem 50 og 120 elefanter hvert år bliver slået ihjel, fordi de har været en trussel for mennesker.

Mange andre vilde dyr bliver skudt af folk, der tager loven i egen hånd. Løver er for eksempel et eftertragtet syn for turisterne, men for en masai eller samburu er de en sand plage. De kommer snigende og angriber deres geder, får og kvæg.

I årtier har de kenyanske myndigheder forsøgt at sikre de vilde dyr mod de mennesker, der vil dem til livs. Dyrene er værdifulde for turismen, som er en vigtig indtægtskilde for landet. Men beskyttelsen har taget overhånd, mener mange. De føler, at regeringen passer bedre på de vilde dyr end på befolkningen i landet. Sidste år skød masaierne 12 løver i protest - det svarer til halvdelen af bestanden i et reservat som Nairobi National Park.

En del af charmen ved Kenya er, at de fleste naturparker er uden hegn, så dyrene frit kan lede efter grønnere græsgange, når de måtte have lyst til det. Men når naboerne til dyrene stort set ikke får en krone for at lægge jord til de grådige og farlige dyr, går en del af begejstringen tabt for befolkningen.

80 procent af Kenyas vilde dyr lever uden for naturparkerne, men mindre end én procent af overskuddet fra parkerne går til den lokale befolkning. Det store Masai Mara-reservat besøges af 60 procent af de turister, som kommer til Kenya. I 1997 tjente parken 325 millioner kroner på turismen, men byrådet i Narok brugte kun 190.000 kroner på skoler, sundhedsklinikker og veje i området.

Den største trussel mod Kenyas vilde dyr er imidlertid ikke bønder, der vil beskytte deres afgrøder, men sultne mennesker, som ikke har råd til at købe f.eks. gede- eller oksekød, og som derfor kan gå ud og skyde en gazelle eller et andet vildt dyr. Nogle har også fundet ud af, at de ligefrem kan tjene penge på det. De skyder vildtet og sælger det til små slagterbutikker, som så videresælger det som "ged" eller "får".

Det såkaldte "bush meat" udgør en tredjedel af alt det kød, som sælges i Kenya. Det er ulovligt, og Kenya Wildlife Service forsøger nu at finde en måde at få bugt med krybskytterne.

Nemt bliver det ikke. En undersøgelse fra Kitui i Kenya viser, at en familie på syv i gennemsnit spiser 14 kilo bush meat om måneden. Det skader bestanden af vilde dyr, og dermed turismen, men samtidig sikrer kødet, at familierne får en ernæringsmæssigt bedre kost.

Det koster også penge at forsøge at løse konflikten mellem mennesker og de vilde dyr i Kenya. Mange landmænd presser på for at få regeringen til at give mere i erstatning, når et vildt dyr slår et menneske ihjel eller spiser deres husdyr og afgrøder. I dag får en familie 2.800 kroner i erstatning, hvis et familiemedlem bliver dræbt af et vildt dyr.

At prøve at holde de vilde dyr væk fra marker og husdyr er en svær udfordring. Elefanter er for eksempel ikke bare store, de er også meget intelligente. De kan regne ud, hvordan et elektrisk hegn kan sættes ud af drift, og det gamle trick med at slå to grydelåg sammen, når elefanter nærmer sig, har de store dyr for længst fundet ud af at kategorisere som "ikke skræmmende". Derfor må man tage anderledes og utraditionelle metoder i brug.

Elefanter har ét blødt punkt, som måske kan blive landmændenes redning: De kan ikke lide krydret mad. I Kenyas Transmara-distrikt har en kombination af vagttårne og chilibuske rundt om markerne vist sig at være yderst effektiv. Chilibomber eller brændende reb smurt ind i olie og chili er simpelthen for stærk kost for en følsom elefantsnabel. 

Gem eller send Undervisningsartikel

Hvis du vil vide mere