Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Man lemlæster da kvinder

Masaikvinden Agnes Pareyao er gået på krigsstien for at standse omskæring af unge piger. JP Explorer møder den slagkraftige kvinde i Narok i masailand.

Af JØRGEN ULLERUP, HELLE MAJ og OLE LIND (foto)
Publiceret 28-09-2004

Narok

Den 16-årige Judith Keiwua er først lige begyndt at tale igen. I tre uger har hun holdt hovedet bøjet i chok, skam, vrede og smerte. Mod sin vilje fik hun sit underliv maltrakteret efter ordre fra sin bror.


Man lemlæster da kvinder (1)
Agnes Pareyao med den 16-årige Judith og den 14-årige Dorcas, som begge for nylig har fået kønsdelene bortskåret.
Foto: Ole Lind

Allerede for fire år siden besluttede Judith og hendes lillesøster Dorcas sig for, at de ikke ville følge traditionen med at blive omskåret. De havde hørt et foredrag om konsekvenserne ved at få fjernet klitoris og de store og små skamlæber med et beskidt barberblad, en tomatdåse eller en lang skarpslebet negl.

»Min mor holdt med os, og det sagde min bror, at han også gjorde. Men så en lørdag for tre uger siden var min mor rejst bort til en anden landsby, og min bror bankede på vores dør klokken seks om morgenen,« indleder Judith sin beretning.

Maltraktering

»I dag vil du se, at jeg er en mand, og at jeg nu også er din far, sagde min bror til mig,« fortæller Judith, hvis far døde for 12 år siden: »Så kom fire mænd og fem kvinder ind og trak mig udenfor. Mens min bror slog løs på mig, bandt de andre mig med reb på hænder og fødder. Jeg advarede dem om, at de ville blive straffet, hvis de omskar mig mod min vilje.«

Da Judith lå bundet, gik mændene væk. Den ene kvinde tog et barberblad og skar. Bagefter kom turen til lillesøsteren. En læge har tilset Dorcas og konstateret, at der ikke er tale om en omskæring, men om maltraktering.

»De skar og skar hende på må og få. Når sårene er helet, håber jeg, at lægerne på hospitalet kan få hende nogenlunde pæn igen,« siger den dynamiske Agnes Pareyao.


Man lemlæster da kvinder (2)
13-årige Hellen Mchoshoi flygtede til V day-projektet og slap for at blive omskåret.
Foto: Ole Lind

Hun er masai-kvinde og leder af Tasani Girls Rescue Center, som hjælper de piger, der løber hjemmefra for at undgå omskæring og tvungne ægteskaber. Indtil videre har hun hjulpet 68 piger med husly, støtte og uddannelse. De 27 bor stadig på børnehjemmet, fordi det i mange tilfælde er umuligt at forsone pigerne med deres familier.

En tradition

»Omskæring er blandt masaier en tradition med dybe rødder. Ifølge vores kultur vil en pige aldrig blive kvinde, hvis hun ikke bliver omskåret. De fleste piger vil det gerne selv, og de er helt ned til 10-12 år. Lige efter omskæringen bliver de giftet bort og dropper dermed også ud af skolen i 3. eller 4. klasse,« forklarer den 46-årige Agnes Pareyao.

Hun blev også selv omskåret som lille pige og fortæller, at alt, hvad der kan minde om seksuel tilfredsstillelse, forsvinder, når kvinden med barberkniven kommer.

»Du føler absolut ingenting, når du går i seng med din mand. Du yder ham bare en service. Det er også derfor, at de fleste masaimænd gifter sig med flere kvinder. Der er ingen kærlighed mellem dem og deres koner. Ingen kærlighed overhovedet.«

Agnes Pareyao har siden 1995 kæmpet mod traditionen og er ikke i tvivl om, at omskæring nok skal forsvinde en dag, når piger og kvinder bliver bevidste om konsekvenserne. Ustoppelige blødninger, utålelige smerter, urinvejsinfektioner og ar, der gør det ekstremt smertefyldt at føde børn. Intet tilfredsstillende sexliv resten af livet er den ultimative pris for en masaipige, der følger en tradition, hvis oprindelse ingen kender.

»Vores liv er bundet meget op på traditioner. Som barn får man to tænder i undermunden fjernet, senere får man huller i ørerne, og så bliver man omskåret. Det er en kultur, som uden tvivl vil dø, men det tager lang tid, og ingen andre end os selv kan standse den,« forklarer Agnes Pareyao.

Kvinder står bag

Hun rejser rundt til landsbyerne med en træmodel af et kvindeunderliv og udskiftelige dele, som illustrerer de forskellige omskæringsformer. Hun prøver at lære både mænd og kvinder, at mennesket er født med forskellige organer, og at de alle er vigtige.

»Hvis en fremmed kom ud i landsbyerne og begyndte at tale om vagina og klitoris, så ville masaierne lukke ørerne. Men når jeg kommer, så bliver de nødt til at lytte, fordi jeg er en af dem,« siger hun og understreger, at kvinderne faktisk er det største problem.

»Mænd bestemmer ellers alt, men de har intet med udførelsen af den kvindelige omskæring at gøre. Hvis det ikke var på grund af kvinderne, så var omskæring af piger afskaffet i dag.«

I flere religioner

Kvindelig omskæring er udbredt i Kenya og er ikke kun forbundet med islam. Traditionen følges af nogle stammer uanset religiøst tilhørsforhold. De masaier, der ikke er omvendt af kristne missionærer, dyrker således stadig deres gamle naturreligion, og omskæring følger med.

Nogle stammer nøjes ikke bare med at skære alt væk. For at sikre sig, at piger forbliver jomfru til bryllupsnatten, syer de også pigerne sammen, så der kun er et lille hul, hvor blod og urin kan komme ud. Når pigen bliver gift, åbner mandens forlover hende med hornet fra en gedebuk.

Et frustreret liv

Judith Keiwua på 16 havde håbet på et lykkeligt liv med en god uddannelse og en kærlig mand.

»Jeg er meget ked af det nu, for jeg ved, at jeg vil komme til at leve et frustreret liv for altid,« siger hun stille.

De øvrige piger på Tasani Girls Rescue Center krydser fingre for, at de undgår Judiths skæbne. Mange af dem er løbet hjemmefra for at undgå omskæring og ægteskab. Som13-årige Evelyne Siron, der flygtede som 10-årig, fordi hendes far ville gifte hende bort til en 50 år gammel mand.

Agnes Pareyao vil bruge sagen om maltraktering af Judith og Dorcas som en prøvesag for at få masaierne til at indse, at omskæring er ulovlig. Indtil videre er meget få blevet dømt, og straffene har været milde. Lykkes det at vinde sagen, står Judiths bror til to år i fængsel.

»Jeg tror aldrig, at jeg kan tilgive min bror. Jeg håber, at han vil blive straffet, og først når han har afsonet sin dom, vil jeg tale med ham igen,« siger Judith.

explorer@jp.dk

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Gem eller send Artikel

Hvis du vil vide mere