Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Det hvide Kenya

De hvide udgør deres egen lille stamme i Kenya. Livet er for de fleste af dem ekstremt luksuriøst, men knap så dekadent som i gamle dage i The Happy Valley.

Af JØRGEN ULLERUP og HELLE MAJ
Publiceret 25-09-2004

Crater Lake

Det ligner en film om engelsk landadel i kolonitiden. Fra Kenyas store farme kommer hvide til Gilgil i Rift Valley for at spille polo. Hver især har medbragt mindst seks heste til den fysisk krævende sport. Sorte hjælpere passer hestene ved kanten af den flade græsbane på 300 gange 200 meter.

»Der er meget nostalgi forbundet med polo. På farmene lever man stort set som i gamle dage. Min bedstefar kom hertil i 1920'erne som en af de britiske tilflyttere og blev farmer. I dag er der vel ca. 10.000 efterkommere tilbage efter de første hvide tilflyttere. Polo er fortrinsvis en hvid sport, men i de seneste år er også flere sorte begyndt at spille,« fortæller 44-årige Rowena Murray, tredjegenerations kenyaner.


Det hvide Kenya (1)
Fra Kenyas store farme kommer hvide til Gilgil i Rift Valley for at spille polo.
Foto: Ole Lind

De sorte er ikke kommet til den internationale turnering i dag. Kun vagtmandens kusine står bagest på tilskuerpodiet. »Kun for medlemmer«, står der på flere skilte op til banen.

Vigende rolle

Den hvide Rowena Murray lærte at spille polo af sin mor og er i dag Afrikas bedste kvindelige polospiller. Alle Rowenas fire børn er også bidt af en gal polo. Familien har 20 fuldblodsheste, de fleste tidligere galopheste omskolet til frygtløst og rådsnart at kunne følge den mindste befaling fra rytteren.

»Det er en relativ billig sport i Kenya. Her kan man holde 12 heste for samme pris som en hest i Europa. Men alligevel går det tilbage for sporten. For 40 år siden var der 13 polohold i Kenya, nu er der kun tre tilbage,« fortsætter hun.

Tilbagegangen er måske symptomatisk for de hvides rolle i Kenya. Selv om ingen af de hvide, som JP Explorer taler med, har oplevet anti-hvide følelser af betydning, vokser bekymringen for fremtiden blandt de hvide, som ynder at kalde sig for Kenyas mindste stamme. Masaier gør krav på deres fædrene jord ved at invadere hvide ranchers med deres kvæg, og kenyanske aviser er fulde af historier om voksende kriminalitet i form af voldelige røverier.

Problemet er fattigdom

»Problemet er, at der er stor fattigdom i Kenya. Der er mangel på arbejde, og eleverne lærer ikke meget i skolen, fordi der er 70 elever i hver klasse. Derfor nedbryder man også naturen. Det er meget svært at sige til mand, der fryser og er sulten, at han ikke må fælde et 300 år gammelt træ. Fattigdom fører til kriminalitet og usikkerhed, og vi hvide er selvfølgelig en udsat gruppe. Vi har generelt penge, og derfor er vi et naturligt mål,« siger Rowena.

Befolkningen i Kenya udgjorde ved selvstændigheden i 1963 6,5 mio. mennesker. I dag er tallet vokset eksplosivt til 32 mio. Heraf udgør de hvide mellem 30.000 og 50.000. Hvide i Kenya ejer under ti procent af Kenyas jord, men de kæmpemæssige farme og rancher på mange tusinde hektarer fylder godt i landskabet.

Jord en mangelvare

En af rancherne tilhører Rowenas bror, Gordon Murray, der er fløjet til polostævnet i sit eget gule fly. Han ejer en ranch på godt 4.000 hektarer, som lokale masaier i øjeblikket har invaderet, fordi de mangler græs til deres køer og geder. Gordon afviser, at situationen kan eskalere og blive identisk med Zimbabwe, hvor hvide farmere har fået beslaglagt deres jord.

»Alle regeringer efter selvstændigheden i Kenya har opmuntret os til at dyrke og udvikle jorden, så vi overlader det til regeringen at finde en løsning. Problemet er, at jord efterhånden er ved at blive en mangelvare, fordi befolkningen vokser så hurtigt. Vi føler, at vi gør meget for det lokale masaisamfund og etablerer skoler, sundhedsklinikker og skaber arbejdspladser. Desuden har vi skabt en økoturisme, som er unik i Afrika. Men selvfølgelig er vi interesserede i at finde en aftale med masaierne om græsningsret i vores område, når tørken rammer.«

En anden hvid rancher, Tony Church, mener, at masaier og samburuer må indstille sig på at have færre køer og geder i fremtiden, hvis Kenyas naturskatte skal bevares.

»Vi har brug for en regering, der kan disciplinere stammerne og skabe en national stolthed. Vi mangler en industrialisering, for der er alt for stort et pres på naturen. Masaierne er kun interesserede i kvantitet og mange køer i stedet for gode køer. Deres køer og geder er i færd med at ødelægge landet,« siger han.

Luksusliv

At være hvid i Kenya er et luksusliv for de fleste. Ligesom de rigeste af de sorte har de hvide kok, tjener, rengøringskone, vaskekone og gartner. Eller som den 67-årige hotelejer, John Goldson, med tør humor opsummerer situationen:

»Det er faktisk et ret behageligt liv. De, der siger det modsatte, lyver.«

Affærernes land

John Goldson har boet i Kenya i 44 år og har kendt nogle af de, der i 30´erne med deres dekadente livsstil sørgede for at Rift Valley skiftede navn til "The Happy Valley".

»Det var forkælede unge fra den engelske overklasse, som kom til Kenya, fordi deres forældre ville af med dem. I Kenya havde de ikke andet at lave end at holde fest. Hvis det ikke sluttede i et sexorgie, smed mændene deres bilnøgler i en stor bunke midt i dagligstuen, hvorefter kvinderne trak en nøgle og kørte hjem med ejeren af bilen.«

Derfor er Kenya kendt for at være affærernes land. Når man møder en fremmed, er det ifølge John Goldson en fast vending at spørge: »Er du lykkeligt gift, eller bor du i Kenya?«

Blandt de største personligheder i kolonitiden var Lord Delamere, der pantsatte sit gods i England for at opkøbe jord og udvikle landbruget i Østafrika. Men også Lord Errol og ikke mindst skønheden Diana, som med flere ægteskaber og talrige affærer var en fast bestanddel af selskabslivet.

»Vi holder fast i vores livsstil, men vi holder ikke så mange store fester hos hinanden længere. Dels er det blevet farligere at køre på vejene om aftenen, dels kommer vi hvide og sorte langsomt tættere på hinanden. Efterhånden som sorte kenyanere begynder at spille cricket og golf, kommer der flere blandede ægteskaber. Mine tjenere kalder dem for Kolubus-par opkaldt efter den sort-hvide abe, der kravler rundt i træerne udenfor,« fortæller John Goldson.

explorer@jp.dk

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Gem eller send Artikel

Hvis du vil vide mere