Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Når far og mor dør af aids

Kan man forestille sig en mindre dansk provinsby, hvor op mod hver femte indbygger er hiv-positiv, så er man et godt stykke ad vejen til den aidsramte by Butanga i Kenya.

Af HELLE MAJ, JØRGEN ULLERUP og OLE LIND (foto)
Publiceret 21-09-2004

Butanga

Mama Paulinas liv lyder som et mareridt. Den nu 74-årige, krogede og svækkede kvinde blev forældreløs som et-årig og voksede op hos en tante. Som 12-årig blev hun for 11 køer giftet væk til en gammel mand, der i forvejen havde tre koner og adskillige børnebørn.

Med ham fik Paulina 12 børn. Ni af dem er i dag døde af aids, og ingen af de tre overlevende hjælper hende. Derimod har hun flere gange fået tæsk af sin søn, som bor på nabogrunden, fordi han vil have fingre i hendes fem tønder land.


Når far og mor dør af aids (3)
16-årige Florence Omoint har tre søskende og sit eget spædbarn at forsørge. Hendes forældre er døde af aids.
Foto: Ole Lind

Alligevel stråler Mama Paulina som en lille sol, da Explorer ekspeditionen kommer på besøg. For takket være en lokal hjælpeorganisation har hun fået udskiftet sin utætte hytte med et lille hus med tre små rum, hvor hun kan sikre syv af sine børnebørn tag over hovedet. Og hun har fået en ko, der, når Gud engang byder den at give mælk, skal sikre et vigtigt kosttilskud.

»Jeg har haft lykkelige år, men ikke noget godt liv. I dag er jeg glad for, at det ikke mere regner på mig, og at jeg er sikker på at få mad hver dag, så jeg kan sørge for mine børnebørn,« siger Mama Paulina og giver aids skylden for, at hun helt frem til sin død skal kæmpe for sin overlevelse.

»Aids er ikke nogen forbandelse kastet ned over os. Det er noget, mænd selv går ud og henter sig på gaden i stedet for at sørge for deres familie. Jeg er bitter på mine børn, som aldrig lyttede til mig. Jeg forsøger at tilgive, men uden hjælp udefra ville både jeg og deres børn være døde nu.«

Den furede kvinde har en seng og en kurvestol, men ellers er her sparsomt med møbler i det lille hus. Børnebørnene sover på flettede underlag, og køkkenet ude i haven med en lille bålplads tjener også som stald for koen om natten. Lokummet er et hul i jorden i en lille hytte i haven.

Børnene står op klokken fem for at grave i haven, så familien kan være selvforsynende med majs, rodfrugter og andre grøntsager.

Frodig egn ramt

Takket være jorden og hjælpen klarer Mama Paulina sig væsentligt bedre end mange andre her på egnen mellem Kisumu og grænsen til Uganda, som er Kenyas mest aids-inficerede område.

De officielle skøn over udbredelsen svinger voldsomt, fordi kun et fåtal testes. Hjælpeorganisationer skønner, at mellem 15 og 20 pct. af de voksne på egnen er HIV-positive. For Kenya som helhed har FN's særlige organisation for sygdommen, UNAIDS, derimod netop nedskrevet tallet fra 13,5 pct. til 6,7 pct. med den forklaring, at det statistiske materiale er blevet bedre. I sin årsrapport for 2004 konstaterer UNAIDS, at udbredelsen af sygdommen er faldet i 15 lande syd for Sahara i perioden 2001 til 2003, mens tallet forblev uændret i yderligere 10.


Når far og mor dør af aids (2)
Mary Makokha måtte i sin kamp imod aids tage voldsomme opgør ikke bare med den lokale overtro og tradition, men også med den katolske kirke.
Foto: Ole Lind

Landbrugsjorden ved Victoriasøen er frodig og søen fyldt med fisk, men aids har skabt en uoverskuelig og dramatisk situation. Sygdommen udraderer hele familier og har sat den traditionelle afrikanske familiesolidaritet på en hård prøve. Mange småbørn opdrages i dag af deres ældre teenagesøskende, som hutler sig igennem.

Enkelte har dog fået chancen for et bedre liv bl.a. takket være et pilotprojekt under FN-organisationen World Food Programme, der giver fødevarehjælp til 32.000 særligt udsatte personer i området ved grænsebyen Busia. En familie på seks får en gang om måneden en madpakke på 55 kilo fordelt på majs, soja, bønner, olie og sukker. Det svarer til ca. halvdelen af det, en familie har brug for, så det tvinger også familien til fortsat at dyrke grøntsager.

Ifølge WFP's danske medarbejder i området, Lene Olsen, betyder hjælpen, at hverken børn eller aidssyge forældre sendes sultne i seng, så de kan koncentrere sig om andet end næste måltid.


Når far og mor dør af aids (1)
"Jeg har haft lykkelige år, men ikke noget godt liv," siger den 74-årige Mama Pasulina, der nu bor sammen med syv forældreløse børn i et lille hus.
Foto: Ole Lind

»Kun en brøkdel af aidsramte får den livsforlængende medicin, der tilbydes i Vesten. Men sikkerhed for mad betyder, at mange også får det fysisk bedre. I en familie med mange børn er det vigtigt, at forældrene kan leve fem år længere for at sikre deres børns opvækst,« siger hun.

Aids blev ignoreret

WFP samarbejder med den dynamiske lokale ildsjæl i byen Butanga, Mary Makokha, der har stiftet den lokale hjælpeorganisation Reep. Mary er 39 år og arbejdede som journalist i Nairobi, indtil hun vendte tilbage til sin fødeegn for at gøre en forskel, da folk begyndte at dø som fluer.

»Folk troede, at byen var forhekset og havde allerede udpeget den skyldige. Han fik sit hus brændt ned. Så helvede brød løs, da jeg ved begravelsen af en af mine fætre i 1997 stillede mig op og sagde, at han var død af aids. Alle troede, at aids kun var noget, de havde i Uganda,« fortæller hun.

Et af problemerne er, mener hun, at mændene fra de dominerende luo- og luhyia-stammer i området er polygamister. Når mændene har penge nok, gifter de sig med en kone mere, fordi de så opfattes som mandige og rige. Fætteren havde således været gift med 12 forskellige kvinder.

Så Mary Makokha stiftede en organisation, skaffede penge fra private donorer og begyndte en sej kamp op ad bakke for at skabe bevidsthed om problemet. Det var svært. F.eks. fortæller hun om, hvordan en mand i byen gik til en åndemaner eller healer for at blive kureret for aids. Healerens opskrift var, at manden skulle gå i seng med en jomfru, hvorefter den syge voldtog en handicappet pige, der både blev smittet og senere fødte en HIV-positiv datter.

»Når jeg delte bøger ud om aids, rev folk dem i stykker og brugte siderne som indpakningspapir på markedet. De ville ikke vide af sygdommen. Situationen ændrede sig først, da to aidsramte kvinder i december 1998 besluttede at stå frem og fortælle om deres sygdom. Begge var katolikker og blev smidt ud af kirken.«

Opgør med kirken

Mary Makokha beskylder den katolske kirke for at bidrage til, at det tager så lang tid at udrydde aids i Afrika. 90 pct. af indbyggerne i området er katolikker, og i kirken får de det råd, at de skal lære at være tro mod deres partner og seksuelt afholdende for at undgå aids. For paven i Vatikanet har bandlyst kondomer.

»Kirken optræder hyklerisk. Den accepterer stiltiende, at folk er polygame, og den gør ikke noget for at stoppe traditionen med, at en enke arves af sin mands familie, selv om netop det er med til at sprede aids. Da jeg havde stiftet Reep, mødte jeg en dag præsten på gaden, og han gav mig en ordentlig lussing. Jeg slog igen, og slåskampen skaffede mig en masse reklame. Men også jeg blev smidt ud af kirken.«

I dag er stemningen ved at vende, fortæller hun, og selv ledende katolikker kommer for at hente de kondomer, som organisationen uddeler gratis. Reep holder også workshops for at vise, hvordan kondomerne skal bruges.

Men som mange andre steder i Afrika er det svært at få mændene til at beskytte sig selv og kvinderne. Blandt de gængse historier er variationer over, at kondomer er fyldt med HIV-virus, at der er hul i dem, og at de sprænger. Den mest sejlivede er dog, at aids er den hvide mands våben for at udrydde afrikanerne.

De hvides våben

Myten blev i slutningen af august holdt i live på regeringsniveau, da den kenyanske viceminister, professor Wangari Maathai, på en konference i Nyeri i det centrale Kenya betegnede aids som et biologisk masseødelæggelsesvåben fabrikeret af den rige verden for at udrydde den sorte race på det afrikanske kontinent. Hun tilføjede, at afrikanere igennem årtier har været naive nok til at falde for den hvide løgn om, at aids kommer fra aber.

»Vi ved at de udviklede lande bruger biologisk krigsførsel og overlader geværer til primitive folk. De har ressourcerne til at gøre det, og aids er et redskab udviklet af nogle onde videnskabsmænd,« sagde Maathai ifølge kenyansk presse.

Holdninger som denne er medvirkende til, at aids fortsætter med at spredes. I nabolandet Uganda, hvor selveste præsidenten er gået i spidsen for kampen, er kurven således knækket.

Reep opfordrer kvinder til at nægte at lade sig arve og til at f

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Gem eller send Artikel

Hvis du vil vide mere