Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Kenyanerne har succesopskriften

På Wilson Kipketers gamle løbeskole i Iten afslører to af Kenyas sikkert kommende verdensstjerner hemmeligheden bag deres succes.

Af JØRGEN ULLERUP, HELLE MAJ OG OLE LIND (foto)
Publiceret 16-09-2004

Iten

Alverdens kloge hoveder har forsøgt at løse gåden i årtier, men på vej op til Iten i 2.300 meters højde får vi et første svar på, hvorfor Kenya producerer stribevis af verdensmestre og guldmedaljevindere i løb.

Børnene løber hele tiden. Mange kilometer til og fra skole, hen til købmanden, efter køerne, de vogter, og ud gennem majsmarkerne. De gemmer sig, når vi forsøger at fotografere dem, og løber så videre, når vi har fjernet os.

Men det er næppe hele sandheden, for i en undersøgelse har 14 af 20 af Kenyas internationale løbere svaret nej til, at de løb i skole. Så vi søger et svar på St. Patrick Secondary School, kostskolen, der tilsyneladende har en magisk opskrift på, hvordan man får unge drenge til at løbe hurtigt.

I skolegården er plantet et træ for hver mester, skolen har produceret, og det er ved at udvikle sig til en lille skov. Wilson Kipketer, verdensmester i 1995, 1997 og 1999, har fået et Nandi Flame-tree, mens andre af skolens stjerner som William Chirchir, Mike Boit, Ibrahim Hussein eller Mike Kipyego har fået andre eksotiske træer med deres navne skrevet ved dem.

Den legendariske irske munk Colm W. O'Connell, der har viet sit liv til at træne løbere og er blevet en reservefar for de unge drenge, er på besøg i Nairobi, men flere af de bedste bud på fremtidige løbestjerner kommer ud i deres skoleuniformer med lysegrå sweatere. En ting lyser ud af dem alle sammen. En utrolig selvtillid og tro på, at de når helt til tops.

Hurtigere end Kipketer

»Jeg er sikker på, at jeg vil blive endnu hurtigere end Wilson Kipketer på 800 meter,« siger 20-årige Edwin Letting, der stadig mangler fem sekunder for at nå ned til verdensrekorden.

Også vennen Bernard Kiptanuy på 18 år er sikker på, at han en dag vil se det kenyanske flag gå til tops ved et VM eller OL. Målet er at toppe ved VM i Helsinfors i 2006. Begge har allerede deltaget i internationale løb og har vundet medaljer ved internationale stævner og VM for unge.


Kenyanerne har succesopskriften (1)
I Wilson Kipketers by, Iten, drømmer mange om at kopiere verdensrekordholderens bedrifter.
Foto: Ole Lind

Motivationen, fortæller de, kommer ikke mindst fra de sparsomme kår, de er vokset op under. I Kenya kan en ung løbe sig ud af fattigdommen, ligesom en sort i USA kan bokse sig til rigdom.

»I Kenya er det svært at tjene penge. Man skal være en ualmindelig dygtig student for at få et job, så vi løber for at få en karriere, og vi er glade på Kipketers vegne for, at han blev dansk. Det har givet ham et bedre liv,« siger Bernard Kiptanuy.

Eksperter har længe ment, at det måtte være noget i luften i det kenyanske højland, der gjorde forskellen. Den kenyanske befolkning på 32 mio. udgør 0,5 pct. af verdens befolkning, men bortset fra det seneste OL har de mandlige kenyanske løbere i det seneste årti vundet omkring halvdelen af titlerne i internationale løb i 800 meter, 1500 meter, forhindringsløb og langdistance.

Hurtig stamme

Endnu mere bizarre bliver tallene, når de udregnes på kalenjin-stammen i Nandi-bjergene omkring Iten, som leverer flertallet af kenyanske løbere. Stammen udgør kun 0,005 pct. af verdens befolkning, og en antropolog fra det californiske Berkeley-universit, Vincint Sarich, anslår, at en gennemsnits kalenjin kan løbe fra 90 pct. af verdens befolkning.

Teorien om den tynde luft har ikke overbevist alle, for mange andre folkeslag lever også i højlandet uden af vinde, så nogle eksperter tror derfor på, at talentet er genetisk betinget. Senest har danske forskere på Rigshospitalet fastslået, at de kenyanske løbere har meget tynde og muskuløse underben, og at det må være svaret på gåden.

Træner Samuel Keitany på St. Patrick-skolen er enig i, at kenyanere er bygget slanke og atletiske. Men svaret for ham ligger i hård træning. De unge løber to gange om dagen i seks dage om ugen, skiftende mellem lette træningsture på 8 til 15 kilometer ud gennem markerne om morgenen og så bakke- og hastighedstræning om aftenen efter en otte timers skoledag.

Når Kenyas kommende stjerner kæmper om 1førstepladserne til nationale stævner, møder 400-600 gode løbere op. Højlandet vælter sig i talenter, så de unge lærer fra begyndelsen, at de skal være ekstra gode for at vinde. OL-skuffelsen med kun én kenyansk guldmedalje og seks i sølv og bronze gør det blot endnu vigtigere at klø på, mener Keitany.

»De fleste mister modet, for ekstremt få når til tops. Det er dem, der har talentet og mentaliteten til at træne hårdt og til at lytte til de råd og den opmuntring, vi giver dem. De fleste kommer fra fattige familier, og at løbe er for dem en vej til berømmelse og rigdom,« siger træneren igennem de sidste otte år.

Men kunne det også være maden? Næppe, mener både løberne og træneren, selv om folk i området spiser mange kulhydrater. På kostskolen serveres te og brød til morgenmad, kogte bønner og majs til frokost og majsgrød med kål til aftensmad, men det samme spiser befolkningen i store dele af den tredje verden.

»Vi får kun kød to gange om ugen, men til gengæld får vi masser af mælk« fortæller Bernard..


Kenyanerne har succesopskriften (2)

Foto: Ole Lind

Guds hjælp

Løberne morer sig over alle de fine teorier og skrøner om deres succes og over alle de journalister, der kommer forbi for at finde hemmeligheden. Først langt henne i samtalen kommer afsløringen fra Bernard Kiptany. Den hemmelighed, som alle har ventet på i årevis, kan JP Explorer nu langt om længe bringe.

»Gud har haft en plan med at skabe gode løbere her. Kenya er et fattigt land, så der en højere mening med, at vi her er blevet ekstra gode til at løbe, og at vi træner ekstra hårdt for at vinde. Vi ved, at vi kan vinde, og Gud har givet os ret,« siger han.

Efter skoletimerne trækker drengene i træningstøjet, og vi følger dem - i bil - ud på en kort hyggetur på seks kilometer gennem et bakket landskab, der bortset fra de lerklinede hytter med spidse stråtag, små majsparceller og fritgående køer og geder minder meget om det danske.

Tilsyneladende uden at være blot en smule forpustede kommer løberne tilbage og skifter tilbage til skoleuniformen. Så afslutter de en lang dag med en tur i den katolske kirke lige overfor skolen med en bøn til den store karriereplanlægger.

explorer@jp.dk

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Gem eller send Artikel

Hvis du vil vide mere
Emner
Sport

Stednavne
Kenya

Fag
Dansk

Klassetrin
7.-10. klasse