Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Masaier på krigsstien

Kenyas masaier kræver deres fædrene jord tilbage. Omfattende tørke får dem til at bryde ind på private rancher for at finde græs til deres dyr.

Af JØRGEN ULLERUP og HELLE MAJ
Publiceret 14-09-2004

Nanyuki , Kenya

Nogen frygtindgydende masai-kriger ligner Lepose Lerongo ikke just med sine tre tænder i overmunden og sin avancerede påklædning med guldklokker i ørerne, en Reebok strikhue på hovedet og et orange Shuka-sjal over en slidt amerikansk t-shirt.

Men den 69-årige masai med to koner og 10 børn har indledt et regulært oprør mod den kenyanske regering. Han vil have den jord, som masaierne fik beslaglagt i kolonitiden, tilbage, og han er parat til at bryde loven for at få ret. Foreløbig har han klippet hul i hegnet ind til en hvid ranch og sendt sine 100 sultne køer og 300 får ind for ulovligt at græsse. Men det er kun begyndelsen, forsikrer han.

»Regeringen dræber vores sønner, selv om den jord, hvor vores dyr græsser, tilhører os. Det er ingen forbrydelse. Denne krig vil vare længe, fordi både regeringen og ejerne af rancherne nægter at give os jorden tilbage,« siger han, mens et farverigt opløb stimler sammen om os på hovedgaden i masaiflækken Dol Dol.


Masaier på krigsstien (1)
Lepose Lerongo har sendt sine får og køer til græsning på en hvid ranchejers jord, og mere vil følge, bebuder han.
Foto: Ole Lind

Regnen udebliver

For at komme til Dol Dol har vi fra byen Nanyuki 56 km væk gennemført et flere timer langt forhindringsløb i en højbenet firehjulstrækker ad hullede jordveje. Et smukt bakket landskab med klippefremspring har foldet sig ud foran os, men også givet forklaringen på, hvorfor oprøret er brudt ud netop nu.

Jorden er afsvedet, træerne knastørre og græsset bidt ned til jordhøjde. Det har ikke regnet i månedsvis, og her er intet at æde for masaiernes dyr. Samtidig springer kontrasten mellem de indhegnede rancher med store mængder langt tørt græs og masaiernes golde områder i øjnene.

Konflikten optager både kenyanske og internationale medier, fordi den allerede har kostet blod og skabt frygt for, at det vil gå de hvide ranchejere i Kenya på samme måde som i Zimbabwe. 21. august blev den 70-årige masai Ntinai Moiyare dræbt og fire andre masai-hyrder såret, da Kenyas paramilitære politi, GSU (General Service Unit) åbnede ild mod en gruppe masaier, der med deres dyr havde invaderet en stor ranch.

I de følgende uger optrappedes konflikten, og politiet anholdt 210 masaier, der dog for langt størstedelens vedkommende siden er løsladt mod kaution. En af dem er Lisabe Sawoi, der blev fængslet i 10 dage efter skudepisoden. Hans bror måtte stille med sit skøde på sin jord for at få ham ud af cellen.

Lejeaftale udløbet

»Foreløbig fortsætter vi med vores aktioner, indtil det begynder at regne. Vi har ikke andet valg, hvis tørken ikke skal dræbe vores dyr. Men samtidig vil vi gå rettens vej for at få vores jord tilbage«, siger han.

En talsmand for masai-bevægelsen Osiligi (Håb, red.), John Ole Tingoi, afviser, at hans organisation har planlagt de ulovlige indtrængninger, men tilføjer, at tørken ikke giver masaierne andet valg. Osiligi kæmper for at skaffe jorden tilbage af rettens vej. Da det britiske kolonifolk beslaglagde størstedelen af masaiernes jord i Rift Valley i 1904 og sendte krigerfolket ud i reservater, blev det officielt præsenteret som en 99-årig frivillig aftale mellem kolonimagten og masaiernes leder, Olanana. Aftalen udløb midt i august i år.

»Vi kræver en millioner tønder land i vores distrikt tilbage. Det er gammelt masailand, men de 30.000 masaier i Laikipia-området råder kun over 11 pct. mens en lille håndfuld ranchejere fylder 64 pct. Resten dyrkes som landbrug navnlig af kikuyuer,« fortæller John Ole Tingoi og fortsætter:

»Helt frem til selvstændigheden i 1963 blev masai-jord beslaglagt uden kompensation. Siden er vi blevet marginaliseret, og nu er vi presset ud til kanten af overlevelse. Vi risikerer samme tørkekatastrofe som i 2000, da størstedelen af vores dyr døde. Men ingen gør noget for os. End ikke turismen i Kenya har vi nydt godt af.«

Urimelig jordfordeling

Osiligi-organisationen er samarbejdspartner med Mellemfolkeligt Samvirke (MS), hvis holdning er, at problemet med jordfordeling i Kenya er et af de vigtigste at få løst, hvis udviklingen af landet skal komme de fattigste til gode.

»Kenya har en jordfordeling, der producerer fattigdom. Jorden er på så få hænder, at fattige bønder, der kunne få en lidt bedre tilværelse med mere jord, ikke har en jordisk chance for at få fat i den,« siger Kristian Sloth fra MS-kontoret i Nairobi.


Masaier på krigsstien (2)
Kenyas masaier kræver deres fædrene jord tilbage.
Foto: Ole Lind

Alligevel er sagen sprængfarlig for de kenyanske myndigheder. Giver landets højesteret masaierne ret, hvilket er tvivlsomt, kan det åbne en Pandoras æske, fordi kolonitidens Kenya var en lang historie om beslaglæggelse af jord og tvangsflytning af hele stammer. Andre stammer vil derfor bruge en masaidom til også at kræve jord eller erstatning, og ranchejerne vil hævde, at deres retmæssige ejerskab blev bekræftet ved Kenyas selvstændighed.

Samtidig bruger masaierne konflikten som en politisk kamp for at skaffe sig mere indflydelse i Nairobi. Selv om masaierne afviser, at konflikten har racistiske undertoner, ligner det PR-mæssigt mere end en tanke, at samtlige indtrængninger er sket på 13 rancher ejet af hvide, enten efterkommere af kolonitidens tilflyttere eller rige vestlige jetsettere eller internationale firmaer, hvoraf mange har indrettet dyrereservater. Mange andre af de 38 store rancher i området er ejet af sorte kenyanere, heriblandt flere politikere.

De hvide i klemme

John Ole Tingoi afviser, at situationen i Kenya kan sammenlignes med Zimbabwe, for her var det regeringen, der besatte de hvides farme. Men han erkender, at Osiligi kun går efter at få de store rancher tilbage og ikke ønsker at fratage andre tilflyttede stammer deres jord i området.

For de hvide ranchejere, hvis jorder er så kæmpemæssige, at de ofte strækker sig, så langt øjet rækker, er konflikten ubehagelig. Selv om der ikke umiddelbart synes at være nogen sammenhæng med konflikten i Dol Dol, vakte det bestyrtelse, at en britisk farmer i Naivasha, Martin Palmer, blev overfaldet og dræbt i sit hjem ni dage efter skudepisoden i Dol Dol.

Foreløbig har de holdt lav profil og henholdt sig til, at de har skøde på jorden, og at de gør et stort arbejde for beskyttelsen af de vilde dyr i området. Ifølge masaiernes talsmand åbnede en af de hvide ranchejere, Michael Dyer, dog forleden på kenyansk tv for forhandlinger. Ifølge John Ole Tingoi erkendte Dyer, at jorden er gammel masailand og opfordrede derefter til at løse striden gennem forhandlinger.

Imens fortsætter masaierne med at drive deres køer, geder, får og kameler ind på deres gamle, nu forbudte og indhegnede jord. På vej tilbage kører vi igennem den engang danskejede Olenaisho ranch og møder talrige masaihyrder, der indtil videre fredeligt passer på deres dyr.

explorer@jp.dk

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Gem eller send Artikel