Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Skønheden i slummen

Caroline Ngina er lykkelig. For i maj blev hun kåret til Miss Pumwani, og nu forsøger hun at puste lidt håb og optimisme i et land med masser af sociale og økonomiske problemer.

Af JØRGEN ULLERUP og HELLE MAJ
Publiceret 07-09-2004

Kenya

Måske ville de fleste danske piger takke nej tak til tilbuddet. Men for 21-årige kenyanske Caroline er en drøm gået i opfyldelse, og hun bobler af stolthed. Som den heldige blandt 80 håbefulde piger vandt hun for tre måneder siden en skønhedskonkurrence og blev kåret som den smukkeste kvinde i sin slumby i Nairobi.


Skønheden i slummen (1)
Caroline Ngina viser med stolthed rundt i den af Nairobis slumbyer, hvor hun bor, og hvor hun er valgt som skønhedsprinsesse.

Foto: Ole Lind

Prisen i Miss Pumwani konkurrencen var et gavekort på 3.000 shillings, omkring 300 kroner, som Caroline omsatte i en madras og nogle gryder til køkkenet. Samtidig forpligtede den 21-årige sig til at arbejde i mindst et halvt år som frivillig for organisationen St. John's, der hiver unge ind på skolebænken og udfører andet velgørende arbejde i slumbyen.

»Det er et enormt privilegium at få lov til at arbejde her, også selv om jeg ikke får løn, for de fleste her har ikke noget arbejde. Jeg er stolt over at have nået noget, og jeg har et stort håb om, at dette kan være et springbræt til noget bedre, måske en uddannelse,« fortæller Miss Pumwani, da hun guider os på en tur igennem scener af nedrig fattigdom.

Udenfor de små træskure uden kloak eller vand er kvinder i gang med at friturestege fisk og kartofler i wok over åbne bål. Barfodede børn løber rundt i de hullede og beskidte jordveje, og foran interimistiske barer tilbringer grupper af mænd dagen med at stirre ud i luften.

Skønhed of fattigdom

På den baggrund kan det virke bizart, at Caroline med et funklende smil erklærer sig for lykkelig. Men skønhedskonkurrencer er for Kenyas kvinder blevet en vej ud af slummen på samme måde, som kenyanske løbere har spurtet sig væk fra fattigdommen.

»Alle ser op til mig nu, og de vil gerne være ligesom mig. Jeg kan virke som en model for dem, og jeg forsøger at fortælle dem, at man kan tackle fattigdommen, hvis bare man tænker positivt. Men det kræver, at man selv er indstillet på at gøre noget, og at man f.eks. går sammen med andre om at lave en lille virksomhed. Men de fleste vælger bare at gå til bunds,« siger hun.

Nævn et problem, og slumbyen Pumwani er med stor sandsynlighed leveringsdygtig. Aids er udbredt ligesom vold, prostitution og misbrug af rusmidler. De foretrukne er tygning af khat og brygning af en grødet hvedealkohol, busaa, der dagligt får mange af mændene til at glemme miseren.

»Mange forældre sender deres døtre ud i prostitution for at skaffe penge. Ofte er pigerne kun ti år gamle. Det er på alle måder hårdt at være ung. Mange fædre handler med stoffer, og de leder også deres egne børn ind i et misbrug. Derfor er det vigtigt at få fat i forældrene, og det er vigtigt at give børnene en uddannelse,« siger Caroline.

Kenya er ifølge statistikker det land i verden, der næst efter Brasilien har størst ulighed mellem rig og fattig, og de fattige er i stort overtal. Bruttonationalproduktet målt pr. indbygger ligger på 1.100 dollars (små 7.000 kr.) om året, og gennemsnitsindkomsten pr. indbygger på en tredjedel, omkring 360 dollars. Ifølge tal fra 2003 rangerede Kenya som nummer 146 på en liste over verdens 175 rigeste lande.

Så selv om Kenya normalt går for at være et af de mere velfungerende afrikanske lande, og selv om Kenya byder på en natur og et dyreliv uden megen sammenligning, har den 73-årige præsident Mwai Kibaki siden sin valgsejr i 2002 regeret et smukt, men fattigt land med 32 mio. indbyggere og masser af problemer.

Korruption

Et af problemerne er korruption. Kenya ligger som nummer 122 på en liste over verdens 133 mest korrupte lande. Det har udviklet sig til et økonomisk problem, fordi de donorer, der sikrer en stor del af statsbudgettet, har protesteret. Både de store internationale institutioner som Verdensbanken og enkeltlande har gentagne gange fastfrosset hjælpen i protest mod korrupte embedsmænd og ministre, der stak pengene i egen lomme.

Under Kenyas tidligere stærke mand gennem 24 år, præsident Daniel arap Moi, menes fire milliarder dollars at være forsvundet fra de offentlige kasser. Efter magtskiftet i 2002 har regeringen lovet at slå ned på problemet, og store skilte i lufthavnen og i offentlige kontorer fraråder at betale bestikkelse. Det har mildnet donorerne, og bl.a. Danmark har hævet hjælpen fra 70 til godt 100 mio. kr. om året.

Problemerne blev kun værre, da turistindtægterne svigtede efter et islamisk terroranslag mod den amerikanske ambassade i Nairobi i 1998 og efter al Qaida angrebet mod USA 11. september 2001. Nu er turismen igen på vej op i fulde omdrejninger, men så har et andet problem meldt sig. Voldsom tørke navnlig i den nordlige del af landet har smadret høsten, og situationen er alvorlig. Før landingen i Nairobi appellerer piloten i Kenya Airways flyet indtrængende de rejsende om at give et humanitært bidrag til 2,3 millioner mennesker, der er truet af sult.

Røveri er hverdagskost

For folk som Caroline Ngina er kriminalitet dog et mere påtrængende emne i dagligdagen. Nairobi optræder ofte sammen med Johannesburg i toppen af hitlister over forbryderbyer i Afrika. En undersøgelse foretaget af en kenyansk avis viste forleden, at omkring halvdelen af de to mio. indbyggere i Nairobi føler sig usikre i deres hjem, selv om dagen, fordi de jævnligt udsættes for røveriske overfald.

Alkoholmisbrug er skyld i, at kvinder som Caroline ikke har planer om at få sig en mand foreløbig. Over halvdelen af kenyanske kvinder over 15 år har oplevet vold, og gamle traditioner i et mandsdomineret samfund betyder, at de voldelige mænd ofte går fri for straf.

»Jeg får masser af invitationer til biografen og restauranter, fordi jeg nu er Miss Pumwani, men jeg siger normalt nej tak. Jeg har ikke nogen kæreste, for jeg har ikke lyst til at være afhængig af en mand. Kvinder i Kenya gør, som manden siger, og det har jeg ikke lyst til. Jeg skal nå en masse, før jeg skal giftes,« siger 21-årige miss slumby.

explorer@jp.dk

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Gem eller send Artikel