Hviledag og whist

Endnu en hviledag i basislejren for alle medlemmer af truppen.

Mount Everest Base Camp, mandag den 8. maj

Solen skinner gennem teltdugen, og derfor vågner mange af os tidligere end ventet. Vejrudsigten, der ellers står på sne, stemmer åbenbart ikke. Det er alligevel for tidligt at stå op, klokken viser ikke mere end syv, og soveposen krænges over hovedet.

Mads, Allan, Jan og Asmus er nu klar til et første topforsøg. Vi har alle fire haft en nat i Lejr 3, hvilket var det sidste trin i vores akklimatisering. Vi fire har ikke meget andet at gøre nu end at få en god periode hvile nede i basislejren, mens vi venter på godt vejr. I dag diskuterer vi strategier med hensyn til vores topforsøg. Vi er opsatte på at komme i gang, så snart vejret er godt, men ikke før Lejr 4 er placeret, hvilket let kan tage op til 10 dage.

Henrik og Bo er lidt bagud i akklimatiseringen, og især Bo er opsat på at nå op til Lejr 3 og sove inden for de næste par dage.

Vi diskuterer, hvordan vi mest effektivt bruger den hjælp, som sherpaerne kan tilbyde, og hvor mange, vi vil være på første forsøg. Konklusionerne er svære at nå, men enige bliver vi om, at der bliver to topforsøg, Lejr 4 skal sættes så hurtigt som muligt, og at der skal være vel udhvilede sherpaer til hvert topforsøg.

Mens vi planlægger og diskuterer, kommer der høje hyl og hujen uden for messeteltet. En koncentreret rundkreds af nepalesere er i gang med et spændende kortspil. Det er vores sherpaer, køkkenpersonale og en god samling nepalesere fra de andre ekspeditioner. Hver mand har sin egen bunke pengesedler, og de skifter ejermand lige så hurtigt, som kortene smækkes i bunken med stor kraft.

Asmus foreslår et slag whist, og inden længe er vi selv i fuld gang. Der er ingen penge indblandet, men stemningen og støjniveauet taget i betragtning kunne man let tro det.