Højdesyge på Mount Everest

Målet er nået. For en del af os. Exploratørerne har delt sig op, og Jakob var den eneste, der var frisk nok til at gå videre til Mount Everest Base Camp, basislejren for foden af verdens højeste bjerg, det vil sige to trediedel oppe ad det.

Mount Everest Base Camp, mandag den 1. maj

I morgen kommer Mik og TV-Peter forhåbentlig godt frem hen ad formiddagen. De overnatter i Gorak Shep, civilisationens allersidste frostbidte skur før bjerget 200 meter længere nede. I Base Camp skal vi have lavet de sidste tre artikler og derefter afleveret depechen videre til Danmarks bedste bjergbestigere fra Big E ekspeditionen, der er ved at være klar til at gå mod toppen.

Det blev en tur hertil med lidt mere spænding, end godt er. Turen fra Lobuche til Mount Everest Base Camp stiger jævnt med godt 450 meter hen over en gammel gletscher med kolossale dynger morænegrus.

Man går på is. Forbi frosne søer, hvis midte ligner et frossent springvand. Presset fra isen skyder det frosne vand op i mange meters højde. Andre steder ligger store klippeblokke til hvile på is, der endnu ikke er smeltet.

Stilheden er rungende stor.

Turen over gletscheren var lige ved at være for meget. Jakob havde to sherpaer med sig og en bærer med computer, telefon, sovepose og den store grønne pølsetaske med varmt tøj. Sherpaerne skulle vise vej, men havde også til opgave at undersøge, om det kunne lade sig gøre for hele truppen at overnatte her.

I over 5000 meters højde er enhver stigning pinsom, hvis man ikke er højdetilvænnet. Jakob troede, at han efter over 30 dage i højden var bedre forberedt, men det skulle vise sig at være overvurderet.

Da han trådte ind mellem Base Camps mange telte, der står stillet op på klippestykkerne under Khumbu gletscherens hvide og krystalblå masser, var det med en dundrende hovedpine og kvalme. Big E deltagerne var øjensynligt glade for besøget. De havde meddelt os, at vi var velkomne, når vi ønskede det. Der ville være nudelsuppe og et sted at rulle soveposen ud.

Jakobs hoved værkede faretruende. Hovedpinen syntes at vokse og vokse i stedet for at aftage. Kvalmen blev ikke bedre. Big E's læge, højdesygespecialisten Henrik Jessen, undersøgte Jakob og fandt, at han ikke var så voldsomt medtaget af højdesyge, at han nødvendigvis skulle gå ned med det samme.

Det blev til mange timer i soveposen med alt tøjet på. Planen var at tage en dag tidligere til Base Camp for at organisere de næste to dages arbejde, men det var der ikke overskud til. Efter en massiv gang opkast var det, som om det gik bedre. Hovedpinepillerne begyndte at virke, og de store væskemængder, Henrik Jessen anbefalede, blev heldigvis indenbords.

Om aftenen kom han på højkant. Inde i Big E's messetelt blev det til lidt nudler og suppe. Uden for vælter lavinerne ned fra Pumoribjerget og fra Lho La-passet ved Everest. Temperaturen falder til minus ti. At skrive denne logbog med alt tøjet på var lidt af en opgave.

Og nu skal der soves.