Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Værn mod højdesyge

Det styrter ned. Vi har hviledag i Namche Bazaar, og det er vist meget godt. Det har regnet hele natten og ser ud til at ville forsætte det meste af dagen med.

Publiceret 25-04-2000

Namche Bazaar, tirsdag d. 25. april

Dagen er beregnet som den første af tre akklimatiseringsdage på vores vej mod Mount Everest Base Camp. Kroppen skal vænnes gradvist til højderne, som for vores vedkommende kulminerer omkring 5600 meter på toppen af Kala Pattar bjerget, det eneste vi skal bestige.

De to andre falder i Dingboche (4343 meter) og Lobuche (4930 meter). Vi tre exploratører (inklusive vor nye ven TV-Peter) har en væsentlig fordel i forhold til de 16 læsere, der tilsluttede sig vores tur i forgårs. Vi har netop været 15 dage i over 3000 meter. De andre er lige landet fra højder under Yding Skovhøjs.

I 5600 meters højde er iltmængden i luften halveret. På Mount Everest's top (8848 meter) er den blot en trediedel, hvilket heldigvis ikke bliver vores problem, men klatrernes fra den første rent danske Everest-ekspedition, kaldet The Big E. Når vi har afleveret depechen til dem på Base Camp, går de mod toppen.

Et par af Big E-folkene har i øvrigt fået den glimrende ide, at de vil bestige bjerget uden brug af iltmasker, kun for at øge spændingen. Uhu uhu. Halleluja.

Det er sådan, at man ville dø inden for max 10 minutter, hvis man blev fløjet fra havoverfladen til Mount Everest top. Blev man sat af i Base Camp i 5400 ville en stor del ligeledes dø indenfor kort tid. Der er eksempler på dødsfald på grund af højdesyge i helt ned til 3000 meter.

Akklimatiserer man kroppen på den rigtige måde, vil de fleste være i stand til at bevæge sig op til 5600 meter uden at komme i problemer. Imidlertid er det vigtigt at være særlig opmærksom på kroppens signaler. Får man to eller flere af følgende symptomer: Stærk hovedpine, vejrtrækningsproblemer, kvalme, appetitløshed, vaklende gang og usammenhængende tale har man højdesyge. Så er der kun én vej: Ned. Så hurtigt som muligt. Ofte er det nok at bevæge sig 4-500 højdemeter ned, før en tydelig forbedring indtræffer. Hvis ikke: Ned. Og hjælper det ikke: Ned.

Medicin, tryktanke, kunstig ilt er ikke i sig selv nok. Indtræffer højdesyge, lider hjernen varig skade.

Allerede i nat var flere mærket af højden. De kunne ikke sove. Hviletilstanden får deres vejrtrækningsfrekvens til at dale, og dermed får de ikke ilt nok. Når det sker, vågner man pludseligt og kan ikke få vejret. Efter at have gispet og snappet i nogle minutter, går det bedre. For nogle blev det kun til få timers søvn og mange timers snappen. Det er ret ubehageligt.

Det dårlige vejr har fået os til at gå vores udstyr efter. Vi mangler vandtætte overtræksbukser for at være bedre forberedt i tilfælde af snestorm.

Gem eller send Logbog

Hvis du vil vide mere