Fut i exploratørerne

Guru Rinpoche tog ved exploratørerne her til morgen. Buddhisternes hellige bjerggud satte fut til ild og sjæl. Vi spænede som aldrig før.

Jomsom, tirsdag d. 18. april 2000

Himalayas mindste morgenmand "Yan Lung" lignede en dugfrisk spejderudgave af yetien - den afskyelige snemand - mens fotograf "Ming Islamabad" storkede afsted og svingede sin issyl til fare for yakokser og pilgrimme.

TV-Pema' skånede vores nepalesiske assistenter for eder og red smilende ud i morgensolen i de grønlandske travestøvler og khaki safarihat som en anden Crocodile Dundee.

Lamamunken "Yak Ob" derimod trimlede ud af teltet i comaagtig søvntilstand. Først længe efter de andre fik han bevægelse i sit fedtede morgenhår og de krøllede, møgbeskidte shorts.

Også han nåede dog snart topfart. Med de andre kunne han zigzagge ind i Jomsom mellem netop tilfløjne amerikanske turister med skistave og vindsikre nissehuer. Tre timers turen tog under to. Khali Gandaki kløftens runde sten og fossiler blev knap berørt.

For Jomsom var endemålet. Varme bade, hotelsenge, måske en kølig øl, menneskeliv, et bymiljø glimtede som en guldskat i det fjerne. Også de 18 bærere, de fire sherpaer, sirdaren, gruppelederen, tibetanske Wang Mo og kokkegruppen piskede af sted.

Alle længtes efter at få gået færdig.

Der er opbrudsstemning. I morgen siges der farvel. Bærerne skal gå det meste af vejen tilbage til Kathmandu, dog uden vores oppakning. Resten flyver, det vil sige nepaleserne først, når der bliver plads for turister, som betaler femdobbelt pris og derfor får førsteprioritet til sæderne i de små maskiner.

Vi sidder tavse og får lidt te med noget stærkt. Der bliver ikke sagt så meget. Alle er mætte af oplevelser, der skal fordøjes.

Vi ringede for sjov til avisens Explorer-koordinator, der kaldes Thomsen, og sagde, at vi var i akut pengenød og skulle have expresstransmitteret en formue til nogle flybilletter. Hans gulp! fik vi noget morskab ud af. En kort tid.

Hvem skulle have troet, at Jomsom kunne virke som den rene civilisation. Strømmen er for svag til at få lys i pærerne, og bysboerne må deles om to telefonlinjer. Vores backinggruppe har brugt timer på at få bekræftet flybilletterne til i morgen tidlig mellem seks og otte, der på grund af de stærke vinde er det eneste tidspunkt, fly kan lande.

En ung smilende tjener af nepalesisk landæt med store, åbne sår på hænderne serverer mere te. Ude i blæsten er vores 29 mand store backing gruppe ved at forberede en fest til i aften.

Vi tager en varm afsked med en gruppe utroligt hjælpsomme mennesker uden hvis hjælp, det ikke havde kunnet lade sig gøre. Under kaptajn Yaks hovedpude ligger 29 kuverter med drikkepenge til alle.

Af Yak Ob, Yan Lung og Ming Islamabad (foto)