Logbøger

Stormfulde højder
Det sandsynligvis mest bureaukratiske JP Explorer projekt er skudt i gang, og de tre exploratører er samlet i Nepals kaotiske hovedstad. Med kufferterne fulde af tilladelser og dokumenter, for ikke at tale om seks kasser elektronisk udstyr og en bærbar strømgenerator.

Ingen venner i himlen
Guderne er ikke med os. Allerede på tredjedagen er vi blevet tvunget til at lave vores rejseplan drastisk om.

Ventetid på vej mod toppen
Everest-betvingere, eksploratører og andet godtfolk venter på at tågen letter. »Hvorfor starter vi ikke?« spurgte Mik oprigtigt.

Det vandrende menneske
Mennesket har været vandrer lige fra urtiden. Vore tidligste forfædre flyttede sig af nød, men også af nysgerrighed.

Impulskøb før afrejsen
Annapurna massivet ligger lige for vores snuder. De tårner op bag hotellet, store, snehvide og stejle; Daulagiri og Fiskehale-bjerget, som ingen har besteget - det er helligt for både buddhister og hinduister og derfor forbudt at betræde - og Annapurna 1 på 8091 meter.

Hippier afløst af cyberfreaks
Han sad under baseballkasketten med sine mørke solbriller og vinkede farvel.

Drømmen om alternativ transport
»Yes - Ghandruk does have a telephone,« stod der på byskiltet med tilføjelsen:

Exploratørerne i åben strid
Vi bevægede os en hårsbred fra intern krise. Lejrene var delt i to. Valget af herberg for natten var der ikke enighed om.

Morgensurt
Årtusindets første Explorer-projekt har rundet de første ti dage, og alle har overlevet.

Rygestop - men hvornår?
»Nu er du vel begyndt at ryge,« sagde lægen og så på Mik med et strengt blik.

Der blev trukket søm ud
Der blev ikke kun trukket søm ud. Dræberetapen fra Tatopani til Lete knuste skruer og møtrikker og alt, hvad der normalt får maskineriet til at fungere.

I lopaernes land
Inde i Lo. Myternes land. Et magisk område oppe i himlen, højt over isgrænsen, forbi træernes sidste opholdssted. Støvet, hvirvelstormende, kvast af tørke og en bidende sol. Frostsprængt fra det øjeblik, solen forsvinder bag en tinde.

Buddhistisk lykke på rejsen
Vi står for foden af Lo Manthang. Nattelejren er i Charang, tre timers vandring fra Los hovedstad. Endnu en gang vækker vi opsigt. Ud af støvet kommer folk i grove uldklæder, sorte af skidt og rører ved os, glor, rækker hænderne frem og beder om penge.

Tilbage til Holberg
Det er tørt, bart og barsk, landet vi er kommet til. Vi krydser høje pas og dybe dale omgivet af forvitrede bjergsider. Den bidende bitre vind, den skarpe sol og de iskolde nætter har skabt dette månelandskab af sand, sten, skærver og forrevne tornebuske.

Explorer angrebet af frost
Det blev en bekostelig affære for avisen at udstyre os med alskens polarudstyr, før vi rejste hjemmefra, men det har vist sig at være en af de bedste investeringer nogensinde.

Godt nytår
Det blev ikke noget længerevarende bekendtskab med den sorte gedebuk, som stod og brægede ved stengærdet foran den nedfrosne teltlejr, da vi dukkede op fra vores nedfrosne "hotel" for at inhalere morgenteen.

Foretræde for kongen
Nu kunne man fristes til at tro, at der altid er bidende koldt på hotel Mystic Himalayan Resort.

En aften i adelsstuen
Sidder i en adelig købmandsgård i landsbyen Ghemi i sydenden af kongeriget Lo og forbander den moderne teknik til et sted endnu længere væk end det, vi selv er havnet i.

Nat i åndernes hus
Det grå morgendis hang endnu mellem bjergene, da vi blev purret. Det skulle blive en lang dag. Vi krydsede fire pas i 4.000 meters højde - og der er langt til bunden hver eneste gang. Derfor var vi MEGET tidligt ude af soveposerne. Men kl. 6.00 var slet ikke tidligt nok til at imponere nogen i vores hovedkvarter i Ghemi, Bista-familiens herregård ved siden af campingpladsen.

Exploratørerne er godt gift
På JP Explorer går man ind for arrangerede ægteskaber og flerkoneri.

Fut i exploratørerne
Guru Rinpoche tog ved exploratørerne her til morgen. Buddhisternes hellige bjerggud satte fut til ild og sjæl. Vi spænede som aldrig før.

Farvel fra en storbycowboy
Jan og Jakob helt på toppen, inden de vendte tilbage til Kathmandu. Jan siger farvel (også til opsynsmanden, der står til højre og skuler) og lader resten af holdet gå videre til Mount Everest i næste uge.

Værn mod højdesyge
Det styrter ned. Vi har hviledag i Namche Bazaar, og det er vist meget godt. Det har regnet hele natten og ser ud til at ville forsætte det meste af dagen med.

Dårligt vejr i skyerne
Det gik op i skyerne i dag, og feltet blev splittet. Til gengæld gav vores nepalesiske rejsebureau Ama Dablam en opvisning i organisation.

Venlige guder
Vi ved ikke, hvordan den alvorligt højdesyge kvinde, der blev båret ned fra bjerget i expressfart i går, har det. Men vi håber det bedste. Himalayas guder har i hvert fald vist sig at være venligt stemte.

I Himalayas skygge
Frafald i truppen. Og en uvorn yak, der busede ind i arbejdsteltet. Med andre ord: Dagen var "fifty-fifty", som vores nepalesiske tropsfører, Shankar, ynder at sige, når han ikke kender svaret på et spørgsmål.

Det er koldt på toppen
Mod øst en gletscher. Et frossent vandfald inde til venstre. Bag vores ryg vælter iskolde skyer op gennem dalen mod os. Man skutter sig bag en klippe for den evindelige vind. Endelig en "by" med et enkelt stenhus og en familie af frostbidte børn og vindtørrede voksne, hvor konen laver en kop stærk te med yakmælk og tre spiseskefulde sukker.

Højdesyge på Mount Everest
Målet er nået. For en del af os. Exploratørerne har delt sig op, og Jakob var den eneste, der var frisk nok til at gå videre til Mount Everest Base Camp, basislejren for foden af verdens højeste bjerg, det vil sige to trediedel oppe ad det.

Undskyld skat..
Holdkaptajn Jakobs kropssprog talte for sig selv. Den sammenkrummede stilling over computeren, de dybe rynker mellem øjnene, og den udtalte koncentration fortalte tydeligt om en mand i krise.

I Everests skygge
Det blev en vild nat på morænegrus, skærver og klippestykker. Dybt under teltene arbejder gletscheren konstant. Det knager og runger.

Værsågod, en klippe til d'herrer
De kære ulveunger sprang ikke i målet. Tværtimod.

Lejr 3 etableret
I dag kom så endelig det vejrskift, vi har ventet på i næsten ti dage. Natten var kold og klar, men med betydelig mindre vind end de foregående døgn. Jan og Bo forlod Base Camp lidt i seks i morges imod Lejr 2, mens Henrik foretrækker at bliver hernede nogle dage endnu på grund af forkølelse og konstant generende hoste.

Kold nat på kanten
Ekspeditionens første nat i Lejr 3 i 7400 meters højde var kold. Cirka minus 25 grader.

Hverdag på bjerget
På et kvarter - mellem 7.10 og 7.25 - stiger temperaturen i vore telte med 30 grader.

Rygter i Base Camp
I aftes hørte vi fra Bo i Lejr 2 - og det var noget af en overraskelse. For vi troede, at han var sammen Jan i den meget højereliggende Lejr 3 i 7400 meter.

Hviledag og whist
Endnu en hviledag i basislejren for alle medlemmer af truppen.

De syge er nu raske
Bo og Henrik er som de eneste endnu ikke fuldt højdeakklimatiseret. Bo på grund af sin skade i låret - Henrik, fordi han har været forkølet med en grim hoste.

Eftertanke og opladning
Det er årsdagen for den store katastrofe i 1996, da 11 klatrere døde under topforsøg her på Mount Everest. Heldigvis har de fleste taget ved lære - i hvert fald kommer ingen nu til bjerget med en på forhånd fastlagt topdato.

Gaseksplosion mens vi venter
Bo klatrede op til Lejr 2 her til formiddag for at akklimatisere yderligere, men hans tur blev ikke uden dramatik.

Topforsøg undervejs
Straks efter morgenmaden stiller vi walkien ind på 144,000 MHz - Henry Todds frekvens. Hans hold gik til deres Lejr 4 i går, så det kan være, at de står på toppen nu!

Benjamin på bjerget
Mount Everest Base Camp Jeg glemmer ikke ankomsten til bjerget. Stien ned over morænen og over isen ind mod basislejren var trådt til af mange fødder. Vi kom ikke til at være ene.

Trykket stemning
Vågnede op til solskin og ingen vind i Base Camp. Alle lyttede spændt til walkien for at høre, om nogen var på vej til toppen. Men i løbet af formiddagen kom meldingen om, at der i South Col havde været meget stærk vind, og at alle var vendt om. Ingen på toppen endnu.

Helikopter-evakuering
Helikopteren fejer hen over Base Camp for at lægge an til landing på den helikopterlandingsplads, som flere af ekspeditionerne i fællesskab har bygget. Én fra basislejrpersonalet i den britiske lejr har fået en muskelskade i låret og må som den første evakueres med helikopter herfra.

Hul til toppen
Så er der omsider hul igennem til toppen. Først på eftermiddagen lykkedes det to koreanere, tre spaniere, tre briter og tre sherpaer som de første i dette årtusinde at komme til tops på Mount Everest fra sydsiden. Asmus, Allan, Jan, Mads og Bo går efter den foreløbige plan op til Lejr 2 onsdag morgen tidligt for at starte på deres topforsøg.

Afgang mod toppen
Nu Endelig! Lidt før klokken seks her til morgen drog Allan, Asmus, Bo, Jan og Mads efter et let morgenmåltid af sted mod toppen af Mount Everest. Hvis vejret holder, skulle topforsøget kulminere lørdag morgen eller formiddag.

Op- og nedture
En dag med op- og nedture for ekspeditionen.

Så er det nu!
Nu gælder det! Efter studier af vejrudsigten torsdag aften besluttede holdet i Lejr 2 oven på en hviledag at fortsætte mod toppen som planlagt. I bedste fald står vi på toppen af Mount Everest lørdag morgen. Efter næsten to måneders forberedelser på bjerget.

Hul igennem til toppen
Så er der trafik på toppen.

Verden er af drømme
Det er sjældent, at en drengedrøm går i opfyldelse.