Bang - sjov med krudt

Af SANNE GRAM, ANDERS LUND MADSEN og MIK ESKESTAD (foto)
Publiceret 23-08-2009

Dallas, Texas

Kahr mk9
Souschef Zack Bunsby demonstrerer her en Kahr mk9 i våbenbutikken DFW Gun Range i Dallas. Butikken er tillige et slags skydeuniversitet med 16 skydebaner og et samlingssted for mennesker med interesse i håndvåben og personlig sikkerhed.
Foto: Mik Eskestad

Våben er meget alvorlige. Den eneste, som er endnu mere alvorlig end et våben, er ham, som holder våbnet. Hvis der f.eks. kom en klovn ind i våbenbutikken DFW Gun Range på West Mockingbird Lane i Dallas, ville souschef Zack Bunsby nok være nødt til at skyde ham. Det ville teknisk set være selvforsvar, men umiddelbart var det nok mere en betinget refleks. Smilet ville dybest set være det, der dræbte klovnen.

DFW Gun Range i Dallas er en våbenbutik, men det er så meget mere end dét. Det er tillige et slags skydeuniversitet med 16 skydebaner og ikke mindst et hyggeligt samlingssted for mennesker med interesse i håndvåben og personlig sikkerhed. Personlig sikkerhed er en stor ting i DFW Gun Range. Souschef Zack Bunsby har således 11 håndvåben derhjemme - bare til sin egen personlige sikkerhed. Der er også en fru Bunsby, men hun har sine egne håndvåben til sin egen personlige sikkerhed, og derudover har Zack også en del knive til personlig sikkerhed - samt naturligvis hans yndlingspistol bag på ryggen, dér hvor skjorten dykker ned i bukserne. Det er rigtig meget personlig sikkerhed.

Måske er det derfor, Zack ser så sikker ud. Egentlig er han professionel musiker med otte års erfaring som bassist i diverse rock- og punkbands, men nu er der en datter på vej, og Zack har arbejdet i DFW GUN Range siden december sidste år. Det er mere sikkert, siger han. Sikkerhed er en rigtig stor ting hos Zack.

»Jeg er blevet carjacked to gange og berøvet én gang,« siger Zack en lille smule stolt og fortsætter:

»Jeg vil være bevæbnet.«

Første gang, han blev carjacked, var han kun 17 år gammel, og en egentlig carjacking var det ikke. Under en carjacking bliver man overfaldet, typisk mens man holder og venter på grønt lys og bortført i sin egen bil. Zack og en kammerat holdt en sen aften på en parkeringsplads, da fire fyre nærmede sig bilen på en truende måde, hvorefter Zack hurtigt bakkede ud af farezonen og slap væk.

»Jeg var heldig. Jeg så det ikke selv, men min ven sagde, at den ene af dem havde en pistol,« siger han.

Hamstrer våben i krisetid

Dengang var han ikke bevæbnet. Det var han næste gang. Altså under røveriet, der heller ikke var et egentlig røveri. Men det kunne være blevet det, hvis ikke Zack havde haft sin Smith & Wesson 38 special snubnosed revolver. Episoden ramte Zack nærmest samtidig med, at USA invaderede Irak i 2003. Han holdt i sin egen indkørsel om aftenen og ville lige høre de seneste nyheder om krigen i bilradioen færdig, da han bemærkede en mand bevæge sig op ad indkørslen, mens han puttede sin ene hånd i lommen. Og så var den sag ligesom afgjort. Heldigvis havde Zack sin skarpladte revolver liggende klar under højre lår, således at han i én glidende bevægelse kunne fremdrage sit våben og sigte det direkte på forbryderen.

»Så sagde han bare: "Ahhh-baaah, jeg er gået vild, ahhh-baaah, har du nogle penge?" Og så sagde jeg: "Du er kommet til det forkerte sted, buddy", og i samme øjeblik åbnede min kone døren, og hun havde selvfølgelig også sin pistol i hånden, og hun sigtede lige på ham, og så havde vi manden fanget i krydsild,« siger Zack og smiler beskedent:

»Og så løb han.«

Zack meldte ikke episoden til politiet. Der skete jo ikke noget. Men hvis det var blevet aktuelt, ville han have skudt manden i torsoen. Fordi det er der, de fleste vitale organer sidder.

Man lærer så meget i sådan en våbenbutik. Den sidste carjacking var godt nok heller ikke en decideret carjacking, men igen kunne det let have udviklet sig, hvis ikke Zack havde trukket sine to venner Smith & Wesson og peget dem på den herre, der forsøgte at åbne døren på Zacks bil, da Zack holdt for rødt i den grimme ende af Dallas.

Trods de mange uhyggelige oplevelser er Zack en uhyre sindig mand. Han mener, at folk fra Texas overdramatiserer, når de i disse måneder bestormer våbenbutikkerne for at hamstre våben og ammunition på grund af den økonomiske krise.

»De forventer kaos og anarki i gaderne,« siger han, mens en rødsprængt herre i 50'erne med tics ved øjnene og let rystende hænder kommer ind for at leje en skydebane til sin daglige træning:

»Vi prøver altid at tale dem til fornuft og fortælle dem, at de skal købe noget vand og mad i stedet for. Men de lytter ikke. Så nu er vi næsten løbet tør for ammunition.«

Den personlige frihed

Zack slår ud med hånden mod hylderne, hvor der dog stadig står en del æsker med forskelligt kalibreret ammunition. Og oven over dem, på væggen, hænger de mange dejlige våben. De fleste - og mest populære - er halvautomatiske pistoler af mærket Glock. Zack tager en 9mm Glock ned og lægger den kælent på disken. Den er smuk. Stålfarvet og kølig og kantet og tung i hånden.

»Den er østrigsk. Det er de mest robuste pistoler i verden. Du kan køre sådan en her over med en bil, du kan slå den med en hammer, du kan kaste den i vandet og begrave den i jorden i et år - og den virker stadig,« siger Zack.

»Lige som Arnold Schwarzenegger,« spørger vi.

»Øh, jo,« siger Zack.

Men han ler ikke. Til gengæld demonstrerer han Glock'en, og lige da han demonstrerer, hvorledes man sigter mod f.eks. en dør, så åbner denne dør, idet det er butikkens indgangsdør, og ind kommer en sort kvinde med et flakkende blik.

»Hvad sker der?« siger hun og smiler nervøst, hvorefter hun haster ind på skydebanen for at træne.

»Dette land er baseret på personlig frihed, og vi har ret til at forsvare os selv,« siger Zack lidt senere filosofisk.

Og så kan de politikere og andre tossede organisationer, der forslår en øget våbenkontrol, godt pakke sig sammen. I hvert fald hvis de vil overleve. For i dette land er folk-ets ret til at bære våben skrevet ind i forfatningen, og den rører man ikke ved. Særligt ikke med fjollede politiske initiativer, der lægger op til noget så skørt som at begrænse amerikanerens ret til at have mindst 11 håndvåben i hjemmet. Heller ikke selv om landet flyder med våben, og børn tager en shotgun med i skole og skyder alle deres klassekammerater. Våben er en ret, og det skal der ikke røres ved eller laves sjov med.

»Friheden er et dobbeltægget sværd,« indrømmer Zack, der tænker lidt, hvorefter han storsindet tilføjer:

»Vi er ikke et perfekt land, men vi er bedre end nogle af de der afrikanske lande. Og Mexico.«

Må man skyde pga. af dårlig vits?

Manden med ticsene ved øjnene og de mildt rystende hænder kommer ud fra skydebanen. Zack fortæller lavmælt, at han er fra Tjekkiet og kommer hver eneste dag for at øve. Og tjekken hedder Glen Klasek og viser beredvilligt sine skydeskiver frem, så alle kan se, at han i hvert fald ikke ryster på hænderne, når han har en pistol i hånden. Alle skuddene sidder lige i hjerteregionen af silhuetten på papiret. Han har også lært sin søn på otte år at skyde. For at lære ham ansvarlighed naturligvis.

I Texas er det lovligt at have våben i hjemmet til personlig sikkerhed. Følgelig er det også lovligt at have våben i bilen, idet bilen teknisk set er en forlængelse af hjemmet. Men hvis man vil have våben på kroppen, skal man gennemgå et kursus i at bære våben på kroppen. Det tager otte timer og er lovpligtigt. Sikkerhed er en stor ting i Texas.

»Hvad med motorcykler? Må man så have våben på en motorcykel?«

»Teknisk set, ja,« siger Zack.

»Hvad så med en cykel?«

»En cykel .?« gentager Zack langsomt.

»Ja, eller en barnevogn? En barnevogn må også være en forlængelse af hjemmet, og så må man gerne have våben nede under dynen i barnevognen, ikke?« spørger vi.

Zack piller lidt ved Glock'en, der stadig ligger på bordet, men han siger ikke noget. »Hvis nogen fortæller en dårlig vits, må man så gerne skyde ham?«

»Nej, så kommer man i fængsel,« siger Zack tålmodigt.

»Også hvis det er en virkelig dårlig vits?«

»Det er ulovligt bare at skyde folk,« siger Zacks kollega gravalvorligt.

»Overfald med en dødelig vittighed?«

Terapeutisk at skyde

Nu er der slet ingen, der siger noget. Men de ser på hinanden på samme måde, som to børnehavepædagoger en mandag formiddag lige efter jul.

»Jeg finder det terapeutisk at skyde,« fortsætter Zack:

»At sigte, at skyde, at føle den kontrollerede eksplosion. Jeg ville savne at skyde, hvis det blev forbudt at bære våben.«

Han ser nærmest drømmende ud. Kontrolleret drømmende. Men bringes tilbage af spørgsmålet, hvorvidt der findes fjollede våben. For det gør der. Han forsvinder en stund og kommer tilbage med en mærkværdig og enorm revolver.

»Dette er en Smith & Wesson .460 magnum. Officielt sælges den som et Emergency Bear Protection Kit - altså til at beskytte sig selv mod bjørne. Dét er fjollet,« siger Zack og tilføjer;

»Man siger ligefrem, at hvis man skyder grizzlybjørne med sådan én, så skal man sørge for at sikre sig, at alle de skarpe kanter er filet ned.«

»Hvorfor dog det?«

»For så gør det ikke helt så ondt, når bjørnen tager revolveren og stikker den op i ens røv,« siger Zack og ler hjerteligt. Kollegaen ler med. Og hvis de ikke er holdt op, så ler de stadigvæk.

Revolveren er på tilbud til 1.060 dollars. Og det er gravalvorligt.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten