Temaartikler

Fred og demokrati
"Demokratiske lande går ikke i krig med hinanden." Sådan lyder kort fortalt den nok mest berømte teori inden for studier af international politik: teorien om demokratisk fred. Indtil videre er der nemlig ikke nogen eksempler på, at lande, hvor regeringen er valgt af befolkningen ved frie valg, er gået indbyrdes i krig.

Negative konsekvenser af FN-intervention
Når FN sender fredsbevarende styrker til et konfliktområde, er formålet at skabe fred og sikkerhed for den civilbefolkning, som rammes af konflikten. Heldigvis lykkes det ofte for FNs udsendte at forbedre situationen, men desværre er det ikke altid, at FN-interventioner kun har positive konsekvenser.

Styreform og konflikt
Et af de gennemgående kendetegn ved lande, der rammes af konflikt, er, at de ledes af udemokratiske regimer. Lande med autoritært og korrupt styre kastes langt oftere ud i borgerkrig end andre.

Andre landes engagement i Afrika
Afrikanske konflikter er sjældent kun afrikanske. Nok foregår de rent geografisk i Afrika, men der er en lang tradition for, at lande i andre dele af verden er involveret i konflikterne på det afrikanske kontinent.

Børnesoldater
Børn helt ned til ni år gamle bliver brugt som soldater i afrikanske konflikter. Mange bliver kidnappet eller tvunget ind i hærene. Dem, der overlever, risikerer at være traumatiserede resten af livet.

Danske soldater i Afrika
I øjeblikket er der ca. 40 danske soldater på FN-missioner i Afrika. Der er udsigt til, at antallet af danskere i Afrika stiger i løbet af efteråret, når FN-missionen i Sudan kommer på plads.

Er afrikanske grænser trukket med lineal?
Hvis man kigger på et kort over Afrika, er der en ting, der hurtigt springer i øjnene. Mange af grænserne ser ud til at være trukket med en lineal. For eksempel mellem Algeriet og Niger, mellem Egypten og Sudan og mellem Kenya og Somalia, hvor hundredvis af kilometer grænse følger en snorlige streg.

FNs fredsskabere i Afrika
I øjeblikket har FN udsendt otte fredsbevarende eller fredsskabende missioner i Afrika. Syv af dem drejer sig om overvågning af fredsaftaler i borgerkrige.

Folkedrab og flygtningestrømme
FN definerer folkedrab som de handlinger, der begås i den hensigt helt eller delvist at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe. FNs Folkedrabskonvention forbyder folkedrab og pålægger det internationale samfund at gribe ind, hvis det skulle ske.

Fredens udfordringer
Vejen fra væbnet konflikt til fred kan være lang og fuld af udfordringer. I mange afrikanske konflikter har parterne gentagne gange forhandlet sig frem til fredsaftaler, men alligevel er konflikten blusset op igen.

Når naboen blander sig
Krige begynder enten som borgerkrige eller internationale krige mellem to eller flere lande. Men selv om en krig har et overskueligt antal parter i den første tid, er der ingen garanti for, at det bliver ved med at være sådan. Krige har det med at sprede sig.

Reformer af Sikkerhedsrådet
Sammensætningen af FNs Sikkerhedsråd har ikke ændret sig i de seneste 40 år. Det har verden til gengæld - og Sikkerhedsrådet er blevet kritiseret for ikke at have fulgt med den politiske og økonomiske udvikling. Der er rejst krav om reformer, og dette efterår skal det afgøres, om Sikkerhedsrådet skal se anderledes ud i fremtiden.

Regionale fredsprocesser
"Afrikanske løsninger på afrikanske problemer". Det blev af USA's tidligere præsident Bill Clinton gjort til et slagord i international politik.

Retsforfølgelse af krigsforbrydere
I kølvandet på de krige og konflikter, som hører til dagens uorden i mange lande, opstår der et stort behov for retsforfølgelse og forsoning. Det er nødvendigt at gøre op med uretfærdighederne, for at sikre at folk kan komme videre, og at der ikke er uforløste problemer, som kan forårsage en ny konflikt.

Sikkerhedsrådets samarbejde med afrikanske organisationer
At have effektive diplomatiske forbindelser såvel som militære midler i et konfliktramt område er afgørende for, om Sikkerhedsrådet kan løse problemerne der. Derfor er samarbejdet med regionale organisationer vigtigt for FN.

Væbnede konflikter og deres årsager
Hvad er en væbnet konflikt? Er det en krig mellem to lande, borgerkrig, terror, oprør, statskup eller noget helt sjette? Og hvad er de væsentligste årsager til de mange væbnede konflikter, der finder sted i Afrika?

Væbnede konflikter og naturressourcer
Naturressourcer som diamanter, olie, ædeltræ og dyrkbar jord spiller ofte en vigtig rolle i væbnede konflikter. Det er der tre grunde til. Enten kan naturressourcer udgøre motivet til konflikten, påvirke muligheden for konflikten, eller være væsentlige for identiteten hos konfliktens parter.

FNs oprettelse
Det var den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt, der i 1942 fandt på betegnelsen De Forenede Nationer, eller FN. Organisationen blev dannet for at forhindre krig og sikre økonomisk og social udvikling for hele verdens befolkning.

Sikkerhedsrådets funktioner
"At sikre opretholdelsen af mellemfolkelig fred og sikkerhed." Sådan beskriver FN-pagten Sikkerhedsrådets hovedopgave. Lige nu vedrører det meste arbejde i Sikkerhedsrådet afrikanske konflikter.