Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Leksikon

2

2015 Målene
2015 Målene, også kaldet FN's 2015 mål, er otte konkrete, tidsbestemte mål for at bekæmpe verdens fattigdom frem til 2015. De blev vedtaget i år 2000 af en række stats- og regeringschefer på FNs Årtusindetopmøde. Målene er inden 2015 at:

1: Halvere andelen, som lever for mindre end én dollar om dagen, og halvere andelen som lever i hungersnød. 

2: Alle børn skal have adgang til en grundskoleuddannelse.

3: Fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder, herunder ligestilling på grundskole- og alle uddannelsesniveauer. 

4: Reducere spædbarnsdødeligheden og mindske dødeligheden blandt børn under fem år med to tredjedele.

5: Reducere dødsfald i forbindelse med fødsler og graviditet med tre fjerdedele.

6: Standse udbredelsen af hiv/aids, malaria og andre sygdomme, der truer menneskeheden.

7: Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling, herunder halvere andelen af mennesker uden adgang til rent drikkevand, og forbedre levevilkårene væsentligt for mindst 100 millioner mennesker, der lever i slumområder inden 2020. 

8: Opbygge et globalt partnerskab for udvikling og sikre øget bistand, retfærdige handelsregler og gældslettelse for udviklingslandene.

A

Afrikas Horn
En trekantformet halvø i det nordøstlige Afrika, som ender i en spids, der ligner hornet på et næsehorn. Navnet bruges også som samlet betegnelse for landene Somalia, Etiopien, Djibouti og Eritrea, og nogle gange tilstødende områder i Sudan og Kenya. Afrikas Horn betegnes også af og til som skæringspunktet mellem den arabiske verden og resten af Afrika, og det er et af verdens allerfattigste områder.

AIDS
[Se Hiv/aids]

Amnesti
Ophævelse af alle retsfølger af lovovertrædelser - dvs. at man ikke kan blive retsforfulgt eller straffet for forbrydelser, hvis man får amnesti.

Analfabet
En person, der ikke kan læse og skrive. Bruges kun om voksne - grænsen sættes ofte ved 15 år. Ca. 20 pct. af verdens voksne befolkning er analfabeter; i Afrika er andelen ca. 40 pct., i Asien ca. 25 pct. (tal fra 2000). Analfabetisme er mere udbredt på landet end i byerne, og der er flere kvinder end mænd, der ikke lærer at læse og skrive.

Annektere
At tage noget i besiddelse; i politik: at indlemme et landområde, sædvanligvis med magt.

Apartheid
Apartheid betyder "adskillelse" og er betegnelsen for det race-diskriminerende system, som frem til begyndelsen af 1990'erne opretholdt det hvide mindretals herredømme og undertrykkelse af især den sorte, men også den farvede og asiatiske befolkning, i Sydafrika. Apartheid-systemet blev indført i 1948, men har historiske rødder tilbage til 1600-tallet, hvor de første hollændere bosatte sig i området, udryddede lokalbefolkningen og begyndte at handle med slaver.
Apartheid-politikken adskilte fysisk den hvide og ikke-hvide befolkning med regler for, hvor folk måtte bo, arbejde og opholde sig. Kun de hvide havde politiske rettigheder, ligesom de havde adgang til bedre uddannelse, lægehjælp og økonomiske muligheder. Afrikanerne kunne få midlertidig opholdstilladelse i hvide områder, hvor de blev udnyttet som billig arbejdskraft, men var henvist til at bo i "reservater", bantustans, hvortil hundredetusinder blev tvangsforflyttet.
Modstandsbevægelsen blandt sorte blev forbudt og holdt nede med vold - bl.a. blev flere end 1.000 dræbt og flere tusinde fængslet og tortureret efter en opstand i bydelen Soweto i 1976 - men voksede. Den mest fremtrædende leder, Nelson Mandela, sad fængslet i mange år.
FN fordømte fra 1973 apartheid og indførte sanktioner mod Sydafrika, og under presset fra de sortes modstandskamp og den internationale fordømmelse blev apartheid først modificeret og siden formelt afviklet ved overgangen til sort flertalsstyre i Sydafrika i første halvdel af 1990'erne. Nelson Mandela blev præsident i 1994.
I Namibia, som var besat af Sydafrika, blev apartheidsystemet også indført, ligesom det hvide mindretalsstyre i Rhodesia (nuværende Zimbabwe) havde træk af apartheid frem til 1980.

Autonomi
Selvstyre; et lokalt områdes eller et nationalt mindretals ret til at bestemme over deres egne anliggender.

Autoritært styre
Et styre, som ikke tillader opposition. Et diktatur er et autoritært styre.

B

Befolkningstilvækst
Den årlige forøgelse af et områdes folketal. Man angiver tilvæksten i promille af det samlede befolkningstal. En stigning i befolkningstal fremkommer, når antallet af fødsler og indvandrede er større end antallet af dødsfald og udvandring.

Bilateral bistand
Bistand fra et land til et andet land, altså en aftale mellem to lande ("bi-" betyder to). Modsat multilateral bistand, der ydes til mange lande gennem internationale organisationer.

Bistandsorganisationer
Organisationer, der arbejder med udviklingsbistand - både statslige og private. Traditionelt har religiøse og humanitære foreninger og organisationer spillet en stor rolle i bistandsarbejdet, og også udviklings- og miljøorienterede organisationer blander sig i stigende grad i debatten og i selve bistanden. Nationale og internationale NGO'er indsamler selv penge til bistand og forsøger samtidig at påvirke den officielle bistand, og de kanaliserer dele af den officielle bistand til ulandene. 16-17 pct. af den udviklingsbistand, der går direkte fra Danmark til modtagerlandene, går gennem private folkelige organisationer.
[Se også Uland]
[Se også Udviklingsbistand]

BNI
[Se Bruttonationalindkomst]

BNP
[Se Bruttonationalprodukt]

Borgerkrig
En militær kamp mellem forskellige grupper eller partier i det samme land. Borgerkrige starter tit som et oprør mod magthaverne i et land - eller når der er et "magtvakuum", dvs. ingen, der klart har magten. Det er f.eks. sket i en række afrikanske lande, da de endelig fik uafhængighed efter kolonitiden. USA og Spanien er også lande, der har haft store borgerkrige. I borgerkrig kan mennesker, der tidligere var gode naboer, blive fjender, slås og slå hinanden ihjel. Sårene fra en borgerkrig kan derfor være meget svære at hele, og i nogle tilfælde fører det til dannelse af nye stater, som det f.eks. er sket i det tidligere Jugoslavien. Sidste gang, der var borgerkrig i Danmark, var i 1500-tallet med "Grevens Fejde".

Boykot
En organiseret modstand mod noget eller nogen, man er utilfreds med og derfor ikke vil f.eks. samarbejde eller handle med. Et eller flere lande kan indføre en boykot mod et andet land, eller forbrugere kan vælge at boykotte et bestemt produkt. På den måde kan man forsøge at tvinge et land eller en producent til at forandre det, man er utilfreds med, oftest politiske forhold.

Britisk Commonwealth
Et forbund af cirka 50 lande, der tidligere var en del af Det britiske Imperium. Det korrekte udtryk på engelsk er "The Commonwealth of Nations". Dette udtryk blev første gang brugt i 1800-tallet om sammenslutningen mellem Storbritannien og de britiske kolonier Canada, Australien, New Zealand og Sydafrika. Efter 2. Verdenskrig blev de fleste britiske kolonier selvstændige, men de fleste af dem valgte at blive medlem af The Commonwealth. Statsledere og andre repræsentanter for landene mødes stadig for at forsøge at styrke samarbejdet og forståelsen mellem landene.

Bruttonationalindkomst
Den samlede indkomst, som et lands indbyggere skaber gennem deres produktive indsats i en periode.

Bruttonationalprodukt
Værdien af et lands samlede produktion af varer, tjenester og investeringer minus værdien af de råstoffer, der bliver brugt.

Bureaukrati
En administration styret ved hjælp af embedsmænd. Man bruger det ofte kritisk om en stiv og formel, langsom og besværlig administration, det, man med et dansk ord kalder "skrankepaveri".

Bæredygtig udvikling
Udvikling, der ikke ødelægger fremtidige generationers mulighed for at få opfyldt deres behov for føde, rent vand, ren luft osv. Det betyder bl.a., at der skal lægges vægt på teknologi og produktionsmetoder, som ikke skader miljøet.

C

Centralistisk
Når den politiske magt er samlet på få hænder, koncentreret i et "centrum" som f.eks. ét politisk parti, har man et centralistisk styre.

Civile
"De civile" er det samme som civilbefolkningen og noget, man især taler om i forbindelse med krig. De civile er de borgere, der ikke er med i militæret. Civil kan også betyde ikke-uniformeret (som en betjent i civil) eller det, som har at gøre med en persons private liv.

Coltan
Et metallisk mineral, som anvendes i en lang række små elektroniske apparater, f.eks. mobiltelefoner og bærbare computere. Det meste af verdens coltan udvindes i DR Congo. En rapport fra FNs Sikkerhedsråd har slået fast, at meget coltan udvindes illegalt og smugles ud af landet af militær fra Uganda, Rwanda og Burundi, og dermed er med til at finansiere disse hæres krigsførelse. Coltan-minerne har også alvorlige miljømæssige konsekvenser for skove og dyreliv i området.

D

Danida
Danida står for "Danish International Development Assistance", som oversat til dansk betyder: Dansk international udviklingsbistand. Danida er det danske udenrigsministeriums bistandssamarbejde - dvs. at det er Danida, der står for de penge, der gives til udviklingsbistand fra Danmark. Ud over Danida yder Danmark udviklingsbistand gennem EU samt internationale politi- og forsvarsopgaver.

Demilitarisering
Fjernelse af militær fra et område. Det samme som afrustning.

Demobilisering
Afvæbning af soldater, som forlader militæret og overgår til det civile liv. Demobilisering er altid en del af fredsaftaler, dvs. regler for, hvor mange soldater hver part må beholde, og hvor hurtigt man skal nå ned på det antal. Demobilisering kan også betyde at fjerne militære styrker eller anlæg i et område, eller at lade en hær i krigsberedskab gå tilbage til at være fredsstyrke.

Demokrati
Folkestyre, dvs. at borgerne i et samfund har afgørende politisk indflydelse og fri og lige ret til medbestemmelse, i modsætning til f.eks. diktatur eller enevælde. Fordi det ikke er praktisk muligt, at alle er med til at træffe alle beslutninger, vælger folket repræsentanter, der så træffer beslutningerne - f.eks. Folketinget i Danmark. Nogle gange er alle dog direkte med til at træffe beslutninger, nemlig når der er folkeafstemning om et spørgsmål.

Demokratisering
En proces, hvor et samfund gøres mere demokratisk. Det kan f.eks. ske ved afholdelse af frie valg og ved at sikre en fri offentlig debat. En af hovedmålsætningerne for dansk bistandspolitik er at støtte demokratisering i udviklingslandene.

Diktator
Leder af et diktatur.

Diktatur
Diktatur er en styreform, hvor én person eller en lille gruppe af personer har ubegrænset magt, og folket er uden reel indflydelse.

Diplomati
Den formelle forbindelse mellem stater - og de repræsentanter for landene, som varetager denne forbindelse gennem ambassaderne.

Donor
En, der giver. I forbindelse med udviklingsbistand er donorerne de lande eller organisationer, som giver bistanden.

E

Eksil
En tvungen eller frivillig landflygtighed, ofte af politiske grunde.

Eksilregering
En regering, der er flygtet eller fordrevet fra sit land under krig eller oprør. Fra et sted i udlandet - i eksil - fortsætter den med at arbejde og repræsentere sit folk.

Eksport
Salg af varer og tjenesteydelser til udlandet.

Enevældig
Med uindskrænket herredømme - f.eks. en enevældig konge.

Erosion
Når jordoverfladen nedslides eller helt forsvinder. Erosion kan skyldes to processer: en fysisk eller kemisk nedbrydning (kaldet forvitring), og en fjernelse af forvitringsmateriale, f.eks. pga. vand, is eller vind. Tyngdekraften er også en eroderende faktor. Landbrugsjord kan blive ufrugtbar eller helt umulig at dyrke, hvis det øverste muldlag skylles væk af vand eller vind. På den måde er nyttejord blevet til steppe eller ørken mange steder. Det skyldes især skovrydning og for hård udnyttelse af jorden.

Etnisk minoritet
En mindre del af en befolkning, som har et andet etnisk tilhørsforhold - f.eks. defineret ved kulturel tradition, sprog eller racemæssig oprindelse - end den befolkningsgruppe, som er i majoritet og som også typisk vil være den dominerende i et land.

Etnisk/etnicitet
"Etnisk" bruges ofte om noget, der er fremmed, udenlandsk eller i minoritet - f.eks. "etnisk mad". Det er imidlertid en forkert anvendelse af ordet, da etnicitet betegner tilhørsforhold til alle typer befolkningsgrupper. At høre til en etnisk gruppe er socialt og kulturelt defineret - f.eks. gennem et fælles sprog - men etnicitet bruges også af og til om biologisk afstamning (race). I Danmark er de fleste mennesker således etniske danskere, og så er der mindre grupper med andre kulturelle og nationale baggrunde. Selv om disse grupper er meget forskellige, omtales de gerne under ét som "etniske minoriteter" eller "folk med anden etnisk baggrund end dansk".

F

Familieplanlægning
Regulering af, hvor mange børn, en kvinde/et par får. Familieplanlægning indebærer bl.a. oplysning om, hvordan man bliver gravid - eller undgår at blive det gennem prævention. Familieplanlægning er en vigtig del af udviklingsprojekter mange steder.

Fattigdomsgrænse
Forskellige lande har forskellige definitioner af, hvornår man er fattig - det kaldes fattigdomsgrænsen og er fastsat som den mindste indkomst, man kan opretholde et ikke-fattigt liv for i det pågældende land. Når Verdensbanken definerer fattigdom på tværs af regioner og lande, går de ud fra en absolut fattigdomsgrænse svarende til 1 dollar, eller ca. 6-7 kroner pr. dag. Ud fra denne definition skønnes ca. 21 % af befolkningen i ulandene at leve i absolut fattigdom. FN opererer også med en grænse for ekstrem fattigdom på 1 dollar om dagen til at leve for og har som et af sine 2015-mål at halvere antallet af mennesker i verden, som lever under denne grænse. Men fattigdom er et relativt begreb og svært at definere. Derfor har FNs udviklingsprogram, UNDP, nedsat en tænketank, International Poverty Centre, IPC, der skal forsøge at finde en bedre definition af fattigdom. Det kan ikke bare måles i, hvor mange penge man har, og om man får noget at spise eller har et sted at bo. Det afhænger også af adgang til sundhedsydelser, uddannelse, sociale ydelser, basal infrastruktur og sårbarhed i forhold til økonomiske kriser og social udstødelse. Opfattelsen af, hvad der er "nok" til ikke at være fattig, varierer også meget fra kultur til kultur; en fattig amerikaner kan i en inders øjne se ud som en rig person.

Fertilitetsrate
Det antal børn, kvinderne i et land eller en befolkningsgruppe i gennemsnit får. I Danmark får kvinder i gennemsnit 1,74 børn hver.

FN / Forenede Nationer
De Forenede Nationer, i daglig tale FN, er en organisation af selvstændige stater, som tæller 191 medlemmer. Den er den eneste af sin art i verden og blev oprettet efter Anden Verdenskrig i oktober 1945, da 51 stater gik sammen for at arbejde for verdensfred og økonomiske og sociale fremskridt. Via 14 særorganisationer og 35 programmer, fonde og andre underorganisationer, som alle dækker forskellige områder, er FN repræsenteret i næsten hele verden. Disse organisationer og programmer mv. udgør sammen med FN dét, man kalder FN-systemet. FN har hovedkvarter i New York.

FN's 2015 Mål
[Se 2015 Målene]

FN's Børnekonvention
Det officielle navn er Konvention om Barnets Rettigheder; et sæt retningslinjer for blandt andet børns ret til mad, husly, udvikling, beskyttelse og medbestemmelse, som FN vedtog i 1989.

Folkedrab
Ifølge FNs konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab defineres folkedrab som de handlinger, der begås i den hensigt helt eller delvis at ødelægge en national, etnologisk, racemæssig eller religiøs gruppe. Disse handlinger kan være: at dræbe medlemmer af gruppen; at tilføje medlemmer af gruppen betydelig fysisk eller psykisk skade; med forsæt at påføre gruppen levevilkår, der sigter mod gruppens fuldstændige eller delvise fysiske ødelæggelse; at gennemføre forholdsregler for at forhindre børnefødsler indenfor gruppen; med magt at overføre en gruppes børn til en anden gruppe.
I 1948 vedtog FN Folkedrabskonventionen, som forbyder folkedrab og pålægger det internationale samfund at gribe ind over for folkedrab.

Forfatning
En forfatning er et dokument, som beskriver de grundlæggende principper og spilleregler i en stat. F.eks. er Grundloven Danmarks forfatning.

Forsoning
Genoprettelse af en fredeligt forhold efter en konflikt.
[Se også Sandheds- og forsoningskommission]

Fraktion
En del af en gruppe, bevægelse eller parti, som adskiller sig fra eller står i modsætning til andre dele.

Frihandel
Udenrigshandel, der er fri for told, regler for import og eksport og andre begrænsninger på handelen. Dem, der taler for frihandel, mener, at det vil betyde større velstand for alle nationer, fordi enhver vare vil blive produceret i det land, der kan lave den bedst og billigst.
[Se også Handelsbarrierer]

Føderation
En sammenslutning af organisationer eller af stater, som så kaldes en forbundsstat.

G

Guerrilla
En person eller gruppe, som bekæmper regeringsmagten eller en fjendtlig hær i et land. Navnet kommer fra spansk La Guerrilla, som betyder "den lille krig". Guerillaers strategi er typisk hurtige overfald på små fjendtlige enheder, attentater på fjendens førere, afskæring af forbindelseslinjer og forsyninger samt sabotage. Guerillaer kan udnytte deres gode lokalkendskab til at klare sig i vanskeligt terræn, f.eks. i ørkenen og, som i Vietnam, i junglen. Guerillaerne er oftest afhængige af civilbefolkningens støtte i form af husly, mad og oplysninger; de kan også få våben- og pengehjælp udefra. I danmarkshistorien har vi også haft guerillaer: gjøngerne og modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig.

H

Handelsbarrierer
Forhindringer for, at lande kan handle med hinanden - f.eks. regler for import og eksport, man har lavet for at beskytte nogle landes varer og velstand.
[Se også Frihandel]

Hiv/aids
Hiv er forkortelse for Human Immundefekt Virus. Det virus, man bliver smittet med - og som siden kan medføre, at man bliver syg af aids, der er en forkortelse for Aquired Immune Deficiency Syndrome. HIV angriber immunforsvaret og nedbryder det. Når immunforsvaret er nedbrudt, kan selv helt banale sygdomme som influenza blive livstruende. Man kan være smittet med hiv i mange år uden at have symptomer.
Omkring 40 mio. mennesker i verden lever med hiv og aids - de fleste af dem i Afrika syd for Sahara.

Human Rights Watch
En uafhængig selvejende institution, der har til formål at undersøge, hvorvidt menneskerettigheder bliver overholdt, støtte ofre og aktivister, der kæmper for menneskerettigheder over hele verden - og informere verdenssamfundet om krænkelser af menneskerettigheder.

Humanitær bistand
Hjælp til akut nødlidende, f.eks. ved naturkatastrofer og hungersnød, men også indsatser for at redde liv og mindske menneskers lidelse ved længerevarende og komplekse kriser som krige. Danmark brugte 866 mio. kr. på humanitær bistand i 2004, hovedparten i Afrika og Asien.
[Se også Udviklingsbistand]

Humanitære hjælpeorganisationer
Organisationer, der arbejder med at skaffe og bringe hjælp til nødlidende mennesker, f.eks. ved naturkatastrofer, hungersnød og krige. Den humanitære hjælp, som Danmark giver, går eksempelvis gennem danske NGO'er som Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Flygtningehjælp, gennem FN's humanitære organisationer som UNHCR (flygtninge) og WFP (fødevarebistand) og gennem den internationale Røde Kors-bevægelse.
[Se også Humanitær bistand]

I

Iland
Iland står for "industrialiseret" land, i modsætning til "udviklingsland" eller "uland".
[Se også Industrialisering]
[Se også Uland]

IMF
Den Internationale Valutafond (International Monetary Fund), som blev etableret i 1945 for at fremme internationalt samarbejde om stabile valutakurser, for at fjerne valutabegrænsninger og bidrage til væksten i international handel. IMF giver lån til lande med betalingsbalanceproblemer og har spillet en stadig vigtigere rolle i udviklingslandene. Ofte er en aftale med IMF en forudsætning for, at et land får adgang til kapital fra andre kilder, f.eks. lån fra banker i de rige lande. IMF og Verdensbanken samarbejder i mange lande tæt om økonomiske omstruktureringer.

Immigrant
En, der er immigreret til et nyt område eller land; en indvandrer.

Immigrere
Det samme som at indvandre, altså rejse ind i et land for at bosætte sig der. Det modsatte af emigrere.

Imperialisme
Når et land stræber efter at få politisk eller økonomisk herredømme over andre områder uden for landets egne grænser.
[Se også Kolonialisme]

Import
Køb af varer eller tjenesteydelser fra udlandet. Man kan også tale om import af kultur eller livsstil, f.eks. import af ord fra det engelske sprog i det danske.

Industrialisering
Udvikling i samfundet, hvor det forandrer sig fra landbrugssamfund til bysamfund, der er præget af industri. Et industrialiseret land eller industriland er betegnelsen for et samfund, hvor industrien er blevet et bærende erhverv - i modsætning til f.eks. agerbrugssamfund. Det, man kalder industrialismens gennembrud, skete først i England i 1700-tallet, derefter i det øvrige Vesteuropa og Nordamerika og i vor tid også i Japan, Østeuropa m.fl. De industrialiserede lande kalder man også for ilande, i modsætning til ulande, som står for udviklingslande.
[Se også Uland]

Inflation
En stigning i prisniveau, som betyder, at pengene bliver mindre værd. Det kan ske ved, at efterspørgslen efter varer og tjenesteydelser bliver større end udbuddet. Inflationsraten er et tal for, hvor store prisstigningerne er.

Infrastruktur
Det fælles navn for alle de ting, som er nødvendige for, at et samfund kan fungere og udvikles økonomisk. Et lands infrastruktur består f.eks. af jernbaner, veje, lufthavne, el- og vandværker, telefonnet og andet, som er nødvendigt for kommunikationen.

Intervention
Indgriben. Bruges om en udefrakommende indblanding ved mægling, magt eller trussel om anvendelse af magt i en stats anliggender.

Invasion
Militær indtrængen på fjendens område for at overtage kontrollen med det.

Islam
Islam er den yngste af verdensreligionerne, og dens hellige skrift er koranen. Det er en lovreligion, dvs. at loven (Sharia) omfatter både de religiøse forskrifter og de sociale og juridiske forpligtelser. Et vigtigt træk ved islam gennem historien er ideen om, at politik og religion ikke kan adskilles. Den som bekender sig til islam, kaldes en muslim. Islam betyder underkastelse eller overgivelse til én gud, Allah, og religionen blev grundlagt af profeten Muhammed. Islam har over 1 milliard tilhængere i verden. Islams gamle kerneområder - Mellemøsten med den arabiske halvø - er i dag talmæssigt blevet overhalet af Pakistan og Bangladesh (200 millioner), Indien (100 millioner), Indonesien (180 millioner) og Afrika. Langt de fleste muslimer er sunnitter (90 %), den mest ortodokse retning. Den største ikke-ortodokse retning er shiitterne, som har deres egne traditionsbøger, men i øvrigt følger Koranen. Shiitterne udgør henved 10 % af muslimerne og findes især i Iran og Indien.

K

Kampagne
I krig: et felttog. I øvrigt: et fremstød for en sag, f.eks. oplysningskampagne.

Kapitulation
At kapitulere er at overgive sig og holde op med at gøre modstand, f.eks. i krig. Bruges også om en påtvungen aftale, hvor en militær enhed overgiver sig selv og sine tropper til fjenden. Betegnelsen blev tidligere brugt om traktater, hvor et u-land blev tvunget til at give europæiske og amerikanske statsborgere særrettigheder i landet. De fleste islamiske og fjernøstlige lande måtte i det 16.-19. århundrede udstede sådanne traktater, og enkelte gjaldt helt op til Anden Verdenskrig.

Koalitionsregering
En koalition er et midlertidigt samarbejde mellem politiske partier. Politiske partier, der hver for sig ikke har fået stemmer nok til at få regeringsmagten, kan ved at lave en koalition tilsammen få flertal og danne regering.

Kolde krig, den
Den kolde krig var ikke en egentlig krig med væbnede sammenstød, men betegnelsen for det spændte forhold efter Anden Verdenskrig mellem Vest- og Østmagterne, anført af hhv. USA og Sovjetunionen. Den kolde krig var kendetegnet ved gensidig bekæmpelse med propaganda og ved truslen om regulær krig, som i nogle år ledte til militær oprustning på begge sider. Gennem 1960-80'erne skete en nedtrapning af spændingerne, og det er svært at sige, hvornår den kolde krig ophørte. Mange regner dog Berlin-murens fald i 1989 og opløsningen af Sovjetunionen som afslutningen på den kolde krig.

Kolera
En tarminfektion, der spreder sig som epidemi. Den giver bl.a. let feber, kvalme og meget voldsom diarré, som kan være livsfarlig pga. dehydrering. Symptomerne kommer et par dage efter, man er blevet smittet med bakterien.

Kolonialisme
Når en stat gør et andet land til sin koloni, dvs. tager magten og bestemmer over landet og dets befolkning og ressourcer. Da europæerne tog ud på de store opdagelsesrejser i 1400- og 1500-tallet, koloniserede de mange lande i Afrika, Asien og Amerika. De europæiske kolonimagter havde store økonomiske interesser i kolonierne, der var rige på råstoffer og arbejdskraft - mange steder i form af slaveri. På den måde blev hele verdensdele aktivt ændret både økonomisk, politisk og kulturelt - de lande, der i dag omtales som ulande, har stort set alle været underlagt kolonialismen. I 1900-tallet blev kolonialisme mere og mere fordømt, og de eksisterende kolonier fik selvstyre, mange steder gennem uafhængighedskrige.

Koloniherrer
De mennesker eller det land, som koloniserer et andet land.
[Se også Kolonialisme]

Kolonisere
[Se Kolonialisme]

Kolonitiden
[Se Kolonialisme]

Korruption
At misbruge sin stilling for at fremme sine egne interesser - f.eks. ved at modtage bestikkelse, dvs. penge eller andre goder.

Kup
En pludselig og ulovlig regeringsomvæltning, ofte med militær magt.

L

Landminer
[Se Miner]

Levestandard
Et mål for, hvor godt et lands befolkning eller en befolkningsgruppe har det, nemlig den mængde materielle goder, de har til rådighed. Man kan ikke måle levestandarden præcist, men man kan bruge det som et mål til at sammenligne to landes eller to befolkningsgruppers levestandard samt at følge udviklingen i et land eller en befolkningsgruppes over tid.

LRA / Lord's Resistance Army
En rebelhær i det nordlige Uganda, der siden slutningen af 1980'erne har bekriget Ugandas hær og terroriseret civilbefolkningen i det nordlige Uganda, blandt andet ved at bortføre tusindvis af børn for at bruge dem som soldater. Det politiske mål for oprørshæren, ledet af Joseph Kony, er angiveligt et Uganda regeret ud fra Biblens Ti Bud. I sommeren 2006 accepterede LRA en våbenhvile. Joseph Kony og andre af LRA's ledere har imidlertid endnu ikke lagt våbnene, men kræver, at den sigtelse for krigsforbrydelser, som Den Internationale Domstol i Haag har rejst mod Kony og fire andre LRA-ledere, annulleres.

M

Malaria
Malaria er, hvis den ikke behandles, en langvarig sygdom, der medfører blodmangel og kraftesløshed og til slut døden. WHO anslår, at mindst 1 mio. mennesker om året dør af malaria i udviklingslandene - størstedelen i Afrika. Malaria er mest udbredt i troperne, specielt i Afrika syd for Sahara, hvor 90 % af alle malariatilfælde forekommer. Malaria er betegnelsen for en gruppe infektionssygdomme, som smitter ved stik af hun-malariamyg, der fører malariaparasitter ind i blodet. De røde blodlegemer angribes og går til grunde, og det giver kulderystelser og feber. Det kan også give gulsot og miltforstørrelse. Sygdommen kan behandles med medicin, men myggene er i stigende grad blevet modstandsdygtige over for de sædvanlige typer medicin.

Menneskerettigheder
Rettigheder, som ethvert menneske bør have, og som bør respekteres og bevares af staten. Når man taler om menneskerettigheder i dag, tænker man oftest på dem, der er formuleret i en verdenserklæring, som FN vedtog efter Anden Verdenskrig. Lande, der underskriver en aftale om menneskerettigheder, forpligter sig til at overholde dem. Danmark underskrev i 1953 denne erklæring. Nogle af rettighederne i den er: Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed; ingen må berøves friheden bortset fra lovlig anholdelse eller forvaring. Ingen må underkastes tortur eller umenneskelig og vanærende behandling eller straf. Ingen må holdes i slaveri. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv. Alle har ret til tanke- og trosfrihed, ytringsfrihed samt forsamlings- og foreningsfrihed - uden hensyn til køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning.

Migrere
Flytte fra et sted til et andet, især om større gruppers bevægelse (f.eks. folkevandring) eller dyrs sæsonbestemte vandringer eller træk.

Milits
Soldater med kortvarig uddannelse eller andet arbejde, der kaldes ind som militær forsvarsstyrke.

Miner
Miner er militære sprængladninger, der bruges både på land og i vand. Landminer er gravet ned i jorden og eksploderer ved et bestemt tryk - f.eks. når et menneske træder på dem. De såkaldte trædeminer rummer ofte ikke ret meget sprængstof - nok til at kvæste den, der træder på dem, uden at dræbe ham eller hende. En såret skaber nemlig større forhindringer for fjenden end en dræbt. Miner kan også aktiveres gennem en snubletråd, som er lagt ud over jorden. Det er et stort problem i mange tidligere krigszoner, at der stadig ligger miner i jorden, som fortsat slår mennesker ihjel eller invaliderer dem. I 1997 var der over 100 mio. af de små "fodfolksminer" fordelt i 64 lande. Det år vedtog 122 lande et forbud mod i fremtiden at bruge disse miner pga. de store skader, de påfører sagesløse civilbefolkninger. USA, Rusland og Kina gik imod vedtagelsen.

Minerydning
Man kan uskadeliggøre miner ved at finde frem til dem med en elektrisk minesøger og sprænge dem i luften. Det kaldes minerydning.

Mobilisering
Forberedelse til en (eventuel) krig, hvor antallet af våben og væbnede styrker opbygges eller forøges, f.eks. en national hærs overgang til helt eller delvis krigsberedskab.

Monarki
En stat med en dronning, konge, kejser eller fyrste som overhoved. Han eller hun kaldes en monark og har stillingen på livstid, oftest ved at arve den.

Multilateral bistand
Bistand, der ydes til mange lande gennem internationale organisationer. "Multi-" betyder "flere". Modsat bilateral bistand, der ydes fra ét land til et andet land.
[Se også Bilateral bistand]

Muslim
En, der bekender sig til islam.
[Se også Islam]

Mægling
Forsøg på at finde løsning på en konflikt. Mægling sker typisk gennem en udefrakommende person eller organisation, som er neutral ifht. konflikten og som forsøger at finde kompromiser mellem de uenige parter. FN-pagten indeholder en artikel om, at stridende parter i internationale konflikter skal forsøge mægling.

N

Nationalisme
Den neutrale definition på nationalisme er en stærk nationalfølelse. Men at være glad for sit eget land kan blive til en forestilling om, at man er bedre end andre lande eller har særlige rettigheder i forhold til dem, og derfor kan nationalisme give sig udslag i manglende tolerance over for andre eller fremmedhad.

NGO
NGO er en forkortelse for det engelske non-governmental organisation, dvs. en ikke-statslig organisation. På dansk bruger man nogle gange betegnelsen græsrodsorganisation. Det er tit idealistiske organisationer, som arbejder med emner som miljø, menneskerettigheder, udvikling og nødhjælp.

Nomader
Nomader er folk, der ikke bor fast et sted, men flytter fra sted til sted, især efter føde - det kan være for at jage dyr eller for at dyrke jorden. Nomaderne vandrer altså ikke omkring på må og få, men har tit midlertidige bopladser, som de vender tilbage til i perioder. Nogle nomader har dyr, ofte får og geder, som de flytter med sig.

Nordafrika
Landene i det nordlige Afrika, som er Algeriet, Marokko, Tunesien, Libyen, Egypten og Vestsahara (som Marokko erklærer hører under dem, mens indbyggere i området vil have selvstændighed).

Nødhjælp
Hjælp i en akut nødsituation - f.eks. hungersnød, krig, oversvømmelse og andre naturkatastrofer. Nødhjælp kan f.eks. bestå af mad, medicin, tæpper og telte, som transporteres ud til kriseramte områder - i modsætning til udviklingsbistand, som har til formål at hjælpe en befolkning til at klare sig selv på længere sigt, f.eks. med udbygning af et lands sundheds- og socialvæsen, infrastruktur, erhvervsliv og administration. Behovet for nødhjælp og udviklingsbistand i et bestemt område hænger dog sammen, for efter en akut krise har befolkningen brug for støtte til udvikling, så nye katastrofer kan forebygges.
[Se også Udviklingsbistand]

O

OCHA
FN's Koordinationskontor for humanitær bistand, OCHA (United Nations Office for the Coordination of Humanitarian Affairs), er en del af FN-sekretariatet. Kontorets hovedopgaver er: Koordination af den humanitære bistand i en katastrofesituation ved at sikre at en passende mekanisme er etableret på landeniveau; fortalerskab for humanitære spørgsmål og principper i forhold til politiske organer, såsom FN's Sikkerhedsråd; humanitær policy-udvikling som sikrer, at alle humanitære spørgsmål er inkluderet.

Okkupere
Besætte - bruges i forbindelse med krig, når et land besætter et andet.

Oppositionsparti
Et politisk parti, der står i modsætning til regeringen.

P

Parlament
Et lands øverste lovgivende forsamling, som er helt eller delvist valgt af befolkningen. Folketinget er Danmarks parlament.

Patriotisme
Fædrelandskærlighed, nationalfølelse.
[Se også Nationalisme]

Polygami
Det at være gift med mere end en person på samme tid. Hvis man er gift med to, men ikke flere, partnere, kaldes det også bigami. Polygami er forbudt i de fleste samfund i dag. De steder, hvor det er tilladt, er det næsten altid mænd, der må gifte sig med flere, mens kvinderne ikke må. Derfor kalder man også nogle gange polygami for "flerkoneri".

Premierminister
Førsteminister. Svarer til betegnelserne ministerpræsident og statsminister.

Programsamarbejdslande
De lande, som Danmark giver det meste af sin ulandsbistand til. Det er 16 lande i Asien, Afrika og Latinamerika. Landene er udvalgt for at gøre en større indsats i færre lande end før, hvor ulandsbistanden mere støttede forskellige projekter rundt om i ulandene. Med programsamarbejdslandene prøver man dels at få et bedre samarbejde med de enkelte lande, dels bedre sammenhæng mellem forskellige udviklingsprojekter.
[Se også Danida]
[Se også Udvikling]
[Se også Udviklingsbistand]

Protektorat
En stat, der er under en stærkere stats beskyttelse og delvis anerkender dens overherredømme.

R

Ratificere
Godkende.

Reform
En forandring, som skal føre til forbedringer eller mere tidssvarende forhold - det kan være af en organisation, et økonomisk system eller samfundsforhold.

Reintegrere
At (hjælpe nogen til at) vende tilbage til en større helhed - f.eks. til at leve en normal tilværelse i et samfund efter at have kæmpet i en krig.

Repræsentativt styre
En styreform, hvor en forsamling af folkevalgte - dvs. repræsentanter for folket - har den politiske magt. Kaldes også repræsentativt demokrati. 

Republik
En republik er en stat, der regeres af folkevalgte repræsentanter. Den har ingen monark - altså konge eller dronning - som overhoved, men en præsident, der vælges for et vist antal år.

Resocialisere
At hjælpe nogen tilbage til en normal tilværelse, f.eks. efter at have været i krig eller i fængsel.

Resolution
En fælles udtalelse efter forhandlinger i en forsamling.

S

Sandheds- og forsoningskommission
Forsoning betyder genoprettelse af en fredeligt forhold efter en konflikt. I samfund, hvor der har været borgerkrig eller landets styre har begået overgreb mod befolkningen, kan forsoning være en del af fredsprocessen og genopbygningen, hvor fredsmæglere forsøger at hjælpe folk til at tilgive de forbrydelser, de har været ude for. En del af dette arbejde er også at få sandheden frem om de forbrydelser, der er sket. Derfor har man nedsat såkaldte sandheds- og forsoningskommissioner i en række lande, hvor styret har overtrådt menneskerettighederne. Især er Sydafrikas sandheds- og forsoningskommision kendt for sit arbejde efter apartheid, men lignende kommisioner er blevet nedsat i f.eks. Argentina, Chile og Øst-Timor.

Sanktion
Inden for folkeret og FN-systemet er en sanktion en straffeforanstaltning over for et land, der truer den internationale fred og sikkerhed. Det kan f.eks. være at boykotte handel med det pågældende land. Sanktion kan i andre sammenhænge betyde en gruppes/et samfunds reaktioner over for mindretal eller afvigere. Det kan også betyde en godkendelse eller stadfæstelse.

Sektor
Et administrativt eller erhvervsmæssigt område.

Sekularisering
En proces, hvor nogen eller noget gøres mindre præget af religiøsitet. Et sekulariseret samfund er et, hvis styre ikke er baseret på religion.

Selvstyre
Det at en befolkning selv styrer alle eller visse anliggender i det område, hvor de bor.

Separatister
Nogen, der vil have frigørelse fra en større politisk eller religiøs helhed og vil være en separat - adskilt - enhed.

SHIRBRIG
En multinational brigade under FN, som danske styrker har deltaget i under brigadens fredsbevarende indsats på grænsen mellem Etiopien og Eritrea.

Slaveri
Når en person ejer retten til et andet menneske og hans eller hendes arbejdskraft. En slave er en retsløs person, som ikke har sin frihed, men er tvunget til at udføre hårdt arbejde og kan blive solgt videre af sin "ejer". Både det klassiske Grækenland og Romerriget var baseret på slaveri. Ca. en tredjedel af befolkningen i det antikke Athen var slaver, i Romerriget var andelen endnu højere før Kristi fødsel. Det mest omfattende slaveri i historien er den amerikanske handel med afrikanske slaver, som foregik i over 300 år. 10-15 millioner afrikanere blev solgt som slaver til Nord- og Sydamerika, indtil det blev forbudt i 1800-tallet. På trods af internationale aftaler om afskaffelse af slaveri finder man stadig slaver og slavelignende forhold mange steder i verden. For ca. 15 år siden anslog Anti-Slavery Society i London, at der var 10 millioner slaver i verden - og endnu flere tilfælde af slaverilignende forhold, bl.a. i Indien og Pakistan.

SPLM/A
Den samlede betegnelse for oprørsbevægelsen SPLM (Sudan People's Liberation Movement) og dennes væbnede del, oprørshæren SPLA (Sudan People's Liberation Army) i det sydlige Sudan. Har gennem næsten 20 år kæmpet mod det arabisk-muslimske dominerede styre i nord regeringsstyrker og regeringsvenlige militser fra nord. SPLM/A har rekrutteret mange børnesoldater, men indgik i 2001 aftale med FNs Børnefond om at afvæbne 2.500 børnesoldater mellem 8 og 18 år gamle.

Stormagt
Et land med stor militær, økonomisk og politisk magt.

Subsistenslandbrug
Små landbrug, som udelukkende eller næsten udelukkende dyrker til eget forbrug.

Supermagt
De største og mest magtfulde (bl.a. militært) stormagter.
[Se også Stormagt]

Sydlige Afrika
De lande, der normalt regnes som hørende til det sydlige Afrika, er Angola, Botswana, Lesotho, Malawi, Namibia, Sydafrika, Swaziland, Zambia, Zimbabwe og Mozambique (der også nogle gange regnes som hørende til Østafrika).
[Se også Sydlige Afrika]
[Se også Vestafrika]
[Se også Østafrika]

T

Tabu
Et emne, man ikke vil tale om, fordi det er forbundet med stærke/svære følelser, eller et religiøst forbud mod visse handlinger.

Terrorisme
Terrorisme er brug af vold og terrorhandlinger for at ændre på samfundsforhold eller skabe spændinger, som kan lede til ændringer. Terrorhandlinger kan f.eks. være mord, sabotage, bombeattentater og kidnapning. Terror kan være rettet mod repræsentanter for det system, terroristerne vil ændre på, eller ramme tilfældige personer. Terrorister er selvudnævnte grupper, som hævder at de handler på vegne af mange mennesker, men som ikke vil bruge demokratiske metoder.

Totalitær
Det at én person eller ét politisk parti regerer og styrer alle vigtige sager i samfundet.

Traktat
En overenskomst mellem to eller flere stater.

U

Udvikling
Der er ingen enkel definition på, hvad udvikling er. Når man taler om udvikling i forhold til verdens fattige lande, tænker man typisk på økonomisk vækst og moderne teknologi. Men flere penge i et land giver ikke nødvendigvis bedre velfærd, dvs. at folk har det godt. Og ikke alle mennesker i verden har de samme ideer om, hvad der giver et godt liv eller samfund. I de senere år er man blevet mere opmærksom på, at udviklingsprojekter i fattige lande skal være baseret på de lokales erfaringer og ønsker i stedet for på udefrakommende, vestlige eksperters ideer. Man ser også mere på andre sider af udvikling end den økonomisk/teknologiske, som demokrati, overholdelse af menneskerettigheder og miljø. FN's organisation for udvikling, UNDP, definerer den menneskelige udvikling som en proces, hvor mennesker får flere valgmuligheder - f.eks. mulighed for at uddanne sig, for at leve et langt, sundt og økonomisk anstændigt liv.
[Se også Udviklingsbistand]
[Se også Bæredygtig udvikling]
[Se også Uland]

Udviklingsbistand
Til forskel fra nødhjælp i akutte krisesituationer som f.eks. hungersnød er formålet med udviklingsbistand først og fremmest at hjælpe en befolkning til at klare sig selv på længere sigt. Udviklingsbistand er de rige ilandes offentlige støtte til ulandenes udbygning af bl.a. sundheds- og socialvæsen, infrastruktur, erhvervsliv og administration. Bistanden, ofte suppleret med private hjælpeorganisationers indsats, sker enten i et direkte forhold mellem yder- og modtagerland eller bliver formidlet gennem internationale organisationer, f.eks. FN, Verdensbanken eller EU. I Danmark har Folketinget bestemte kriterier for udvælgelsen af modtagerlande: Man vil primært støtte et udvalg af de fattigste ulande, de såkaldte programsamarbejdslande. Der lægges også i stigende grad vægt på modtagerlandets overholdelse af menneskerettighederne. I 2005 var den samlede danske udviklingsbistand på 12,6 milliarder kr. Udviklingsbistandens størrelse har i reale tal været fastfrosset siden 2003.
[Se også Nødhjælp]

Udviklingshjælp
[Se Udviklingsbistand]

Uland
Uland står for "udviklingsland" og blev opfundet som betegnelse for verdens fattige lande, som man tidligere kaldte "underudviklede" - i modsætning til de "udviklede lande", der så blev betegnelsen for de rige industrialiserede lande, ilande. Ca. 2/3 af Jordens befolkning lever i områder, der kaldes ulande, fordi de teknisk og økonomisk er langt fra de rige lande i niveau. En række af de lande, vi kalder ulande, har haft højt udviklede kulturer længe før, der var civilisation i den nu rige del af verden. De fleste ulande har tidligere været kolonier. Der er ingen klar målestok for, hvornår lande kan kaldes underudviklede, udviklede eller under udvikling - men karakteristisk for ulande er bl.a.: lav levestandard, høj befolkningstilvækst, udbredt analfabetisme, utilstrækkelige sociale, administrative og sociale systemer, ensidig landbrugsproduktionen og lille industri, transportvæsen, elektricitets- og vandforsyning, telekommunikation m.v. er utilstrækkelig. "Udviklingslandene" udvikler sig for de flestes vedkommende ikke i samme omfang eller tempo, som ilandene gør. Men en række ulande, især i Asien, har i 1980'erne og især i de første år af 1990'erne haft en kraftig udvikling i industriproduktion og eksport. Det gælder Kina og nogle af landene i Sydøstasien.
[Se også Iland]

UNDP
FNs Udviklingsprogram, som bistår udviklingslande med viden, erfaringer og ressourcer. UNDP koordinerer tillige alle FN's udviklingsaktiviteter på landeniveau og i hovedkvartererne. UNDPs indsatser er koncentreret inden for: gennemførelse af 2015-Målene og reduktion af menneskelig fattigdom, fremme af demokratisk regeringsførelse, energi og miljø med henblik på fremme af bæredygtig udvikling, konfliktforebyggelse og post-konflikt-indsatser, bekæmpelse af hiv/aids.

Undtagelsestilstand
En midlertidig ophævelse af et lands forfatning, dvs. love, som kan indføres under særligt ekstreme forhold som krig, oprør, epidemier eller naturkatastrofer.

Union
En sammenslutning af stater eller organisationer m.fl., som samarbejder inden for bestemte områder.

V

Valuta
Den type penge, der bruges i et land.

Verdensbanken
Hedder på engelsk World Bank og er en selvstændig organisation under FNs økonomiske og sociale råd. Verdensbanken ejes af de 183 medlemslande. Blandt bankens aktiviteter vejer finansiel støtte til udvikling tungt.

Verdenshandelsorganisationen / WTO
World Trade Organization (WTO), på dansk Verdenshandelsorganisationen, blev oprettet i 1995. 132 lande og selvstændige toldområder er medlemmer af organisationen, der har som overordnet formål at styrke verdensøkonomien gennem øget verdenshandel. Medlemslandene har en række aftaler for handel med hinanden, der skal skabe lige handelsbetingelser for medlemslandene. Mange andre lande søger også om optagelse i WTO.

Vestafrika
Landene, som man sædvanligvis regner til Vestafrika, er Benin, Elfenbenskysten, Gambia, Ghana, Guinea, Guinea-Bissau, Kap Verde, Liberia, Mali, Mauretanien, Niger, Nigeria, Senegal, Sierra Leone, Togo og Burkina Faso. Cameroun og Tchad inkluderes også af og til i Vestafrika, men regnes andre gange til Centralafrika.
[Se også Østafrika]
[Se også Afrika syd for Sahara ]
[Se også Sydlige Afrika]

Våbenhvile
En periode uden krigshandlinger under en krig; aftales især for at de stridende parter kan komme til at forhandle om fred.

W

World Heritage Site
World Heritage Site betyder "steder, som hører til hele verdens arv" - dvs. steder, som er så vigtige på verdensplan, at de kan siges at have betydning for og tilhøre alle mennesker, uanset hvor de bor. F.eks. er pyramiderne i Egypten og nazisternes koncentrationslejr i Auschwitz steder, som har stor betydning for hele menneskehedens forståelse af vores historie og den verden, vi lever i. Derfor er ideen med listen over disse steder også, at man skal passe særlig godt på dem. Det kan være svært, f.eks for fattige lande, der ikke har penge til at lave dyrt vedligeholdelsesarbejde - men de kan så få penge og eksperthjælp til arbejdet. Det er UNESCO under FN, som står for World Heritage-arbejdet.

WTO
[Se Verdenshandelsorganisationen / WTO]

Y

Ytringsfrihed
Retten til frit at udtrykke sin mening, selv om den f.eks. er i modstrid med regeringens holdninger. Dog har lande med ytringsfrihed typisk nogle love for, at man ikke offentligt må sige eller skrive noget, som krænker eller skader andre - f.eks. ved at være racistisk.

Galathea 3

Da Galathea 3-ekspeditionen 25. april 2007 lagde til kaj ved Langelinie i København, sluttede alle tiders eventyr. Forskerne på ekspeditionsskibet bragte prøver, data og ny viden med hjem. Nu ligger de første resultater klar.
Læs mere om Galathea 3-ekspeditionen

Videnbanken

Videnbanken er indgangen til Morgenavisen Jyllands-Postens verden af viden. Her er samlet tusindvis af artikler, fotos, grafikker, undervisningsforløb, digitale kort og meget andet.
Søg i videnbanken

Projektrum

Et projektrum på viden.jp.dk giver dig mulighed for at lave dit eget udvalg af dokumenter fra portalen. Du kan også lave links til andre sites og uploade filer, som du gerne vil dele med andre.
Læs mere om projektrum

Undervisning

I en række temaer sættes fokus på aktuelle emner fra globalisering og klimaændringer til AIDS og truede dyr. Temaerne omfatter baggrundsartikler, temaer, fakta og undervisningsforløb med lærervejledninger og konkrete opgaver.
Gå til JPs undervisningstemaer

Multimedie

I multimedierummet finder du billedserier, videoer og multimediepræsentationer fra blandt andet Galathea 3-ekspeditionen.
Gå på opdagelse i multimedierummet

Mediarium

Besøg Jyllands-Postens Mediarium i Århus eller København og bliv journalist for en dag. Det er sjovt - men det giver også stof til eftertanke.
Læs mere om JPs Mediarium

Quiz og spil

Find et land i Afrika, tag Jorden rundt med Galathea - eller test din paratviden. Her finder du Jyllands-Postens videnspil, hvor du kan prøve dig selv eller udfordre en ven.
Test din viden her