Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Krudttønden på Afrikas horn

Blodet flød i Addis Abeba efter et omstridt parlamentsvalg, og oppositionen frygter, at det værste ikke er overstået. Etiopien er et af de lande, som Danmark overvejer at give milliarder i udviklingshjælp.

Af JØRGEN ULLERUP og NIELS HOUGAARD (foto)
Publiceret 07-09-2005

Addis Abeba

De forhutlede skopudserdrenge har travlt i Addis Abeba, for regntiden har omdannet de uasfalterede veje til et sandt søbe af mudder og affald.

Trods regnen fortsætter tilværelsen i storbyen med omkring tre mio. mennesker i sin vanlige kaotiske puls. Etiopien er et af verdens fattigste lande, så der skal bruges opfindsomhed og knofedt for at klare sig.

På markedspladsen slæber mænd sig igennem sølet i badesandaler og med store pakker på hovedet, og i vejkanten udbydes alt fra T-shirts til kaffebønner. Ældre kvinder er kommet ind fra landet for at sælge majs eller jordnødder, og andre har taget deres fritgående køer med til byen.


Krudttønden på Afrikas horn (1)
Skopudserdrenge i Addis Adeba. Etiopien er et af verdens fattigste lande, så der skal bruges opfindsomhed og knofedt for at klare sig.
Foto: Niels Hougaard

Nogle unge mænd har givet op og sover branderten ud i midterrabatten. Andre får aldrig en chance. Børn i laser og pjalter springer rundt i skidtet, og det er næppe, fordi de har vinterferie.

Med kronisk fødevaremangel, miserabel fattigdom og en uafsluttet krig med Eritrea ville det være lidt af et scoop at kalde Etiopien for et harmonisk land med en tilfreds befolkning.

Alligevel har det store afrikanske land i flere år i Vesten været fremstillet som en stabiliserende faktor på Afrikas horn, formentlig fordi situationen er endnu værre i nogle af nabolandene som Somalia og Sudan. Det trækker ikke fra, at Etiopien er blevet en allieret i den internationale kamp mod terrorismen.


Krudttønden på Afrikas horn (2)
Børnenemange i laser og pjalter -sætter deres præg på de uasfalterede veje i Addis Adeba.
Foto: Niels Hougaard

Pres på regeringen
Samme Vesten har længe lagt pres på den etiopiske regering for at få den til at udskrive et demokratisk valg til gengæld for støtte. Men da det langt om længe skete i maj, blev Etiopien forvandlet til en eksplosiv krudttønde. For oppositionen mener, at landets stærke mand, regeringschef Meles Zenawi, snød sig til sejren.

Da regeringens modstandere i de følgende mange dage gik på gaden for at protestere over valgsvindel, blev de mødt af kampklædt politi og soldater, der ikke tøvede med at åbne ild. Mindst 36 mennesker blev 8. juni dræbt i hovedstaden, mens 3.000 andre blev anholdt og fængslet. Samtidig slog styret ned på de uafhængige medier.

Vestens kæledægge Zenawi stod pludseligt i et nyt og mindre flatterende lys som en mand, der vil klynge sig til magten for enhver pris. Og selv om en såkaldt uafhængig valgkommission gik med til at lade valget gå om i 31 valgkredse, har kritikken ikke lagt sig.

For også det endelige valgresultat, der blev offentliggjort mandag, giver Meles' demokratiske og revolutionære folkefront et overvældende flertal. Selv om oppositionen gik frem fra 12 til små 200 af de 547 pladser i parlamentet, har den reelt ingen indflydelse.

Det beskidte spil
»Jeg ikke bare tror, at Meles er en diktator, jeg ved det. Regeringens beskidte spil med undertrykkelse og tortur er ikke til at bære,« siger Debebe Eshetu fra presseafdelingen i det største oppositionsparti, CUD, og fortsætter: »Som det tidligere skete i Rwanda, har han for at bevare magten skabt had mellem grupperne i befolkningen. Etiopierne har været vant til at leve fredeligt sammen uanset religion og etnisk tilhørsforhold. Nu spilles der pludseligt på forskellene.«


Krudttønden på Afrikas horn (3)
Etiopiens regeringschef, Meles Zenawi, er en diktator, siger Debebe Eshetu fra presseafdelingen i det største oppositionsparti, CUD.
Foto: Niels Hougaard

Med et på én gang træt og stålsat blik forsøger den kraftige mand ikke at undertrykke sin vrede, da vi uanmeldt opsøger ham i CUD's hovedkvarter i udkanten af Addis Abeba.

Han er overbevist om, at oppositionen vandt en overvældende sejr over hele landet og ikke blot i de store byer, som valgresultatet viste. Og han anklager Europa og resten af Vesten for spille Meles Zenawis spil ved ikke for alvor at fordømme valgresultatet.

»Det internationale samfund siger til os, at nu har I fået en vis grad af demokrati, og at det må være nok for Afrika. Som om afrikanere ikke har ret til samme demokrati som andre,« siger talsmanden for oppositionen.

Af frygt for at puste til ilden og risikere at kaste Etiopien ud i en uoverskuelig krise har reaktionen fra Vesten været afdæmpet. Dog har chefen for EU's valgobservatører, Ana Gomes, anklaget valget for ikke at leve op til internationale standarder.

Det fik Meles Zenawi til at se rødt. Han anklagede Ana Gomes for at opføre sig som en selvudnævnt koloniherre, der ved hjælp af løgne forsøger at tvinge hans regering fra magten. Samtidig beskyldte han EU for at have fremprovokeret protesterne ved hemmeligt at lække fejlagtigt materiale til oppositionen.

60 etniske grupper
Den 50-årige Meles kom til magten for 11 år siden, mens hans magtbastion primært bygger på befolkningen i den nordlige Tigré-region, der kun tæller 7 pct. af de ca. 73 mio. etiopiere. Også andre af Etiopiens 60 etniske grupper deltager i regeringen, men Meles har givet langt størstedelen af betroede poster i statsapparatet til folk fra sin hjemby Adwa.

Længe blev forholdene accepteret i landområderne, hvor over 85 pct. af befolkningen overlever ved at dyrke små jordlodder eller ved at modtage fødevarehjælp. For dem er regeringspartiet alt. Myndighederne har nøglen til gødning, lån og fødevarehjælp.

Ifølge oppositionen brugte regeringen sin stilling til at tvinge mange bønder til at stemme på Meles, som i modsat fald truede med at tage deres jord. Derfor kræver CUD en privatisering af landbrugsjord, som i dag er statsejet sammen med de vigtigste dele af økonomien.

Meles undervurderede utilfredsheden både i byerne og på landet, hvor levestandarden i dag er lavere end på kejser Haile Selassies tid. Men han har ikke sagt sit sidste ord. Valget sikrer ham uindskrænket magt i de kommende fem år, og han håber at kunne tiltrække yderligere støtte fra udlandet, som i dag udgør omkring en fjerdedel af budgettet.

Frygt for opstand
Danmark kan blive den næste sponsor i rækken, hvis udviklingsminister Ulla Tørnæs vælger at gøre Etiopien til nyt såkaldt programsamarbejdsland på bekostning af Niger og Mali. I så fald vil Etiopien modtage 3-4 mia. kr. over de næste 15-20 år.

Foreløbig er situationen i landet dog spændt, og oppositionen frygter, at der kun skal en gnist til at tænde en ny folkeopstand. Ikke mindst i Addis Abeba. CUD vandt alle 32 valgkredse i hovedstaden, som hundredtusinder af mænd er søgt til fra landområderne, men kun for at finde arbejdsløshed og slumbyer. Det kan bringe situationen ud af kontrol, mener Debebe Eshetu.

»Problemet for regeringen er, at befolkningen nu er langt mere politisk bevidst end tidligere. Men jeg håber ikke, at vi står over for en borgerkrig. I oppositionen ved vi ikke, hvad vores næste skridt er, men et er sikkert. Vi vil for enhver pris undgå, at flere etiopiske liv går til spilde.«

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Gem eller send Artikel

Hvis du vil vide mere