Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

1. søjle - Den økonomiske og monetære union (ØMU'en)

Med ØMU'en vil EU lave en fælles økonomisk politik og en fælles europæisk valuta, euroen.

Publiceret 30-07-2002

ØMU'en er daglig tale for Den Økonomiske og Monetære Union, der er krumtap for EU's økonomi- og valutapolitik.

ØMU'en består af fire dele:

  • Fælles penge- og valutapolitik
  • Oprettelse af Den Europæiske Centralbank
  • Koordinering af den økonomiske politik
  • Indførsel af den fælleseuropæiske valuta, euroen.

ØMU'en er en naturlig forlængelse af ideen om Det Indre Marked. Det kan forklares på følgende måde:
I Det Indre Marked kan pengene bevæge sig frit. Det betyder, at privatpersoner og virksomheder overalt i EU frit kan optage lån, anbringe penge, investere i fast ejendom, virksomheder etc. Men det betyder også, at landene får sværere ved at beskytte sig mod spekulationer, da de ikke længere kan lave nationale regler for at hindre ind- eller udførsel af penge. En af ØMU'ens opgaver er derfor at gå ind og erstatte de nationale valutapolitikker, så EU får en samlet, stabil valutapolitik.

EU's borgere fik ØMU'en helt tæt ind på livet 1. januar 2002, da de første euro-sedler og -mønter blev sat i omløb i 12 EU-lande.

De tre faser

ØMU'en er blevet til gennem tre faser:

1. fase var de indledende reformer, hvor medlemsstaterne skulle rette deres lovgivning til, så den passer til de fælles målsætninger.
Nøgleord for 1. fase:

  • Styrkelse af det økonomiske samarbejde mellem medlemslandene.
  • Oprettelse af Det Indre Marked med liberalisering af kapitalbevægelser og finansielle ydelser
  • Deltagelse i Det Europæiske Monetære System (=et valutasamarbejde, forkortes EMS-samarbejdet)

2. fase skulle skabe en stabil og ensartet økonomisk udvikling i medlemslandene, så de blev forberedt til ØMU'en.
Nøgleord for 2. fase:

  • Oprettelse af EMI (Europæisk Monetært Institut), som i samarbejde med medlemslandene samordner den monetære politik og forbereder indførelsen af en fælles valuta.
  • Medlemsstaterne gør deres centralbanker politisk uafhængige.
  • Medlemsstaterne lover at opfylde en række"konvergenskriterier", der vil øge den fælles koordination af den økonomiske politik. Disse kriterier sætter en række standarder for, hvor god et lands økonomi skal være, før det kan være med i ØMU'en. Det er for eksempel krav, at medlemslandene ikke må have for stort underskud på det offentlige budget, og den offentlige gæld ikke må være for stor.

3. fase, hvor euroen kommer på gaden

Nøgleord for 3. fase:

  • Indførelse af euroen
  • Fælles penge- og valutapolitik
  • Oprettelse af Den Europæiske Centralbank (ECB) samt Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB)
  • Landene forpligtes til at samordne den økonomiske politik, så den behandles som et spørgsmål af fælles interesse

Danmark er med i ØMU'ens to første faser, men ikke i den tredje. På grund af forbeholdene beholder Danmark kronen som valuta.

Gem eller send Undervisningsartikel

EU-politikker
Danmark og euroen
Euroen er valuta i 12 lande: Finland, Irland, Holland, Belgien, Luxembourg, Frankrig, Tyskland, Østrig, Portugal, Spanien, Italien og Grækenland.

Danmark, Sverige og Storbritannien har valgt at stå uden for ØMU'ens 3. fase. Et flertal af danskerne stemte nej til Danmarks deltagelse i euro-samarbejdet ved en folkeafstemning d. 28. september 2000. Valgdeltagelsen var på 87,5%, heraf stemte 46,9% for og 53,1% imod.

Selv om vi i Danmark ikke har erstattet kronen med euroen, er Danmark tæt knyttet til euro-samarbejdet. For eksempel følger den danske krone euroens kurs.