Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Lovgivningsprocessen i EU

Publiceret 30-07-2002

I Danmark er magten delt mellem Folketinget, Regeringen og Domstolene. I EU er magten også delt - nemlig mellem Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet, Ministerrådet og EF-Domstolen. Selv om der i EU er ligheder med det danske system, er der mange forskelle i institutionernes opbygning og selve arbejdsproceduren.

Sådan lovgiver EU

Europa-Kommisionen stiller lovforslag, og Ministerrådet/Europa-Parlamentet beslutter, om de skal vedtages. Ministerrådet vedtager EU's love enten alene eller sammen med Europa-Parlamentet. Ofte skal nogle af parlamentets faste udvalg høres, f.eks. Det Økonomiske Udvalg, Det Sociale Udvalg eller Regionsudvalget.

Når en lov er vedtaget, har medlemslandene pligt til at gennemføre den. Det er Europa-Kommissionens opgave at kontrollere, at lovgivningen i EU overholdes. EF-Domstolen dømmer i sager, der hører under Fællesretten. Revisionsretten kontrollerer, om EU's regnskaber er korrekte, og om institutionerne følger budgetter og regler.

Beslutningsprocedurerne

Beslutningsprocedurerne i EU varierer lidt efter politikområde. Her er de tre vigtigste beslutningsprocedurer:

  • Den fælles beslutningsprocedure - bliver brugt mest. EU anvender den på 31 politikområder som f.eks. forskning, miljø, forbrugerbeskyttelse og Det Indre Marked. Ved den fælles beslutningsprocedure har Europa-Parlamentet vetoret i forhold til Ministerrådet. Dvs. de kan nægte at acceptere et beslutningsforslag. Ved den fælles beslutningsprocedure kan et lovforslag blive forelagt Europa-Parlamentet op til tre gange. Hvis Ministerrådet og Europa-Parlamentet herefter ikke bliver enige, sendes forslaget videre til et forligsudvalg. I Forligsudvalget laver man et nyt forslag, der skal tilfredsstille både Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Når forslaget igen kommer i Europa-Parlamentet, kan det enten blive forkastet eller vedtaget.
  • Samarbejdsproceduren - her kan Europa-Parlamentet komme med ændringer til Europa-Kommissionens forslag. Ændringsforslagene skal godkendes af Ministerrådet. Samarbejdsproceduren bliver kun anvendt inden for det økonomiske og monetære politikområde.
  • Høringsproceduren - anvendes sjældent. Her skal Ministerrådet sende Europa-Kommissionens forslag til høring i Europa-Parlamentet. Ved denne metode kan Europa-Parlamentet altså ikke stoppe et forslag, men kun foreslå ændringer.

Beslutningsprocessen og de tre søjler

Beslutningsprocessen i Ministerrådet varierer alt efter, hvilket politikområde der skal lovgives indenfor. Inden for søjle 1 (det overstatslige samarbejde) træffer Ministerrådet som regel beslutninger ved kvalificeret flertal. Dvs. et lovforslag kan vedtages, selv om nogle lande er imod det. Inden for søjle 2 og 3 (det mellemstatslige samarbejde) kan man til gengæld kun træffe beslutninger ved enstemmighed. Inden for søjle 2 og 3 er det muligt for enkeltlande at stå uden for samarbejdet. F.eks. har Danmark valgt at stå uden for forsvarssamarbejdet og Vestunionen pga. det tredje forbehold.

Inden for søjle 1 er det kun Europa-Kommissionen, der kan fremsætte lovforslag. Inden for søjle 2 og 3 kan både Europa-Kommissionen og de enkelte medlemslande fremsætte lovforslag.

Lovene

Der findes flere forskellige lovtyper i EU:

  • Forordninger - der gælder med det samme for alle medlemslandene og deres borgere. (En forordning kan f.eks. indeholde fælles regler om madvarer, økologisk landbrug eller varemærkning)
  • Direktiver - der først gælder, når de bliver indarbejdet i landenes nationale lovgivning. (Et direktiv kan indeholde regler om f.eks. begrænsning af pesticidrester, sikkerhedsselers kvalitet eller fremstilling og salg af narkotika.)
  • Beslutninger - bliver vedtaget af Europa-Kommissionen eller Ministerrådet. Beslutninger gælder kun for dem, de direkte handler om. (Et eksempel er Europa-Parlamentets beslutning fra november 2001, som begrænser dyretransport i EU-lande til maksimum otte timer. Sådan en beslutning gælder for dem, der har transport af dyr som deres erhverv, men ikke for private, der tager deres dyr med på ferie)

Desuden kan der inden for søjle 2 og 3 vedtages fælles holdninger og aktioner, konventioner, resolutioner og henstillinger. Disse retsakter (love) forpligter medlemslandene og påvirker derfor ikke borgerne direkte. (Det Europæiske Charter om Grundlæggende Rettigheder er et eksempel på sådan en retsakt. Det udtrykker fælles holdninger og ønsker, men har ikke lovgyldighed)

Gem eller send Undervisningsartikel

EU-institutionerne