Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet er EU's folkevalgte forsamling og kan sammenlignes med det danske Folketing. Ved hver ny traktat har Europa-Parlamentet fået stadig mere indflydelse.

Publiceret 30-07-2002

Tidligere var Europa-Parlamentet mest et høringsforum, men især med ændringerne i Maastricht-traktaten (1992) og Amsterdam-traktaten (1997) er kompetenceområderne udvidet. I dag er Europa-Parlamentet sammen med Ministerrådet involveret i det meste af EU's lovgivning.

Europa-Parlamentet har tre hovedopgaver, der også kaldes beføjelser:

  • Lovgivning - Europa-Parlamentet vedtager sammen med Ministerrådet love. Europa-Parlamentet kan afgive betænkninger, som opfordrer Europa-Kommissionen til nye lovinitiativer. Læs mere om lovgivningsprocessen på Fokus Europa.
  • Budget - Europa-Parlamentet fastlægger de fleste af EU's udgifter. Penge til landbrug administreres dog af EU's Ministerråd, og her kan Europa-Parlamentet kun komme med vejledende ændringsforslag. Europa-Parlamentet godkender også Europa-Kommissionens budget. I 1999 nægtede Europa-Parlamentet at godkende budgettet, hvilket var én af grundene til, at Europa-Kommissionen måtte gå af før tiden.
  • Kontrol - Ud over at kontrollere EU's budget gennem Revisionsretten, skal Europa-Parlamentet også kontrollere alle andre fællesskabsaktiviteter. Det er især Europa-Kommissionen, som Europa-Parlamentet skal kontrollere. Europa-Parlamentet kan i den forbindelse vedtage et mistillidsvotum til Europa-Kommissionen, i så fald skal Europa-Kommissionen gå af. Dette er dog ikke set endnu.

Organisation

I Europa-Parlamentet sidder medlemmerne ikke sammen i nationale klynger, men derimod i syv politiske grupper - eller som løsgængere. I de syv politiske grupper sidder politikere fra flere end 100 nationale politiske partier. De 16 danske medlemmer arbejder altså ikke sammen, men sidder sammen med andre med samme "partifarve".

De politiske grupper i Europa-Parlamentet består - foruden parlamentarikerne - af en formand, en bestyrelse og et sekretariat. De politiske grupper behandler betænkninger fra Europa-Parlamentets 17 udvalg og kommer eventuelt med ændringsforslag inden afstemningerne. Herudover har de en vis indflydelse på fastsættelsen af dagsordenen for Europa-Parlamentets møder.

Det forberedende arbejde inden de faste fælles møder foretages af 17 udvalg bestående af parlamentsmedlemmer. Udvalgene udarbejder og vedtager betænkninger om lovforslag og initiativer og laver udtalelser til andre udvalg. 

Parlamentets formand repræsenterer Europa-Parlamentet udadtil og leder dets daglige arbejde samt de største af møderne. Formanden er selv medlem af Europa-Parlamentet, og i øjeblikket er Pat Cox fra Irland formand.

Europa-Parlamentet holder til tre forskellige steder: Europa-Parlamentets hjemsted er i Strasbourg, hvor medlemmerne holder plenarmøder én uge om måneden. Europa-Parlamentets udvalgsmøder samt de politiske gruppemøder finder sted i Bruxelles. Endelig ligger Europa-Parlamentets Generalsekretariat i Luxembourg.

Medlemmer (MEP'er)

Europa-Parlamentets 626 medlemmer kaldes MEP'er eller europaparlamentarikere. Danmark har 16 medlemmer. Antallet af medlemmer pr. medlemsstat er fastsat i EU's traktatgrundlag. De største lande har flest medlemmer, til gengæld er de små lande bedre repræsenteret pr. vælger. En dansk europaparlamentariker repræsenterer ca. 331.000 vælgere, mens en tysk repræsenterer ca. 828.000.

De 16 danske medlemmer af Europa-Parlamentet kommer fra Venstre (5), Socialdemokratiet (2), Det Konservative Folkeparti (1), Det Radikale Venstre (1), Dansk Folkeparti (1), Socialistisk Folkeparti (1), Folkebevægelsen mod EU (2) og Junibevægelsen (2). Herudover sidder det tidligere medlem af Socialdemokratiet Freddy Blak i Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe.

Medlemmerne af Europa-Parlamentet får samme løn som medlemmerne af deres eget lands parlament. Lønnen udbetales af medlemslandet. I øjeblikket behandles et forslag til en lov, der skal give medlemmerne af Europa-Parlamentet ensartede vilkår.

Gem eller send Undervisningsartikel

EU-institutionerne
Europa-Parlamentets kompetenceområder
Lovgivning skal godkendes i Europa-Parlamentet, når det drejer sig om områder som arbejdstageres frie bevægelighed, Det Indre Marked, forskning og teknologisk udvikling, miljø, forbrugerbeskyttelse, uddannelse, kultur og sundhed. Når det derimod gælder lovgivning om skatter og fastsættelse af landbrugspriser, spiller Europa-Parlamentet kun en rådgivende rolle i forhold til Ministerrådet.
Europa-Parlamentet efter udvidelsen
Når/hvis Nice-traktaten træder i kraft, vil der ske ændringer af Europa-Parlamentets rammer. Det vil betyde en udvidelse af Europa-Parlamentet fra 626 til 732 medlemmer og færre pladser i parlamentet til de nuværende medlemslande. Danmark vil få 13 medlemmer mod de nuværende 16, hvis alle de 10 aktuelle ansøgerlande bliver optaget. Hvis færre lande skulle komme med i EU, fordeler man medlemspladserne blandt medlemslandene igen, så det kommer tættest på de 732.
Valg til Europa-Parlamentet
De 626 medlemmer repræsenterer og vælges af EU's 375 millioner borgere hvert femte år. Næste valg finder sted i juni 2004. I alle EU-landene er valgretsalderen til Europa-Parlamentet 18 år. Valgformen afhænger af det enkelte lands traditioner. I Danmark foregår det ved direkte valg efter forholdstalsmetoden på nationalt plan. At valget er "direkte" betyder, at man kan stemme på den person, man ønsker skal sidde i Europa-Parlamentet. Valgdeltagelsen i Danmark ved seneste valg til Europa-Parlamentet (1999) var på 50,4%. Til sammenligning var valgdeltagelsen ved seneste danske folketingsvalg 87,15% (2001). Ifølge Maastricht-traktaten kan enhver EU-borger opstille til valg i ethvert EU-land, uanset hvilket EU-land vedkommende bor i.