Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

EF-Domstolen

EF-Domstolen er EU's fælles domstol. Den er EU's øverste dømmende myndighed i sager, der ligger inden for EU-lovgivningen.

Publiceret 30-07-2002

Det kan virke forvirrende, at domstolen hedder EF-Domstolen, når nu EF skiftede navn til EU i 1993. Årsagen er, at bestemmelserne om EF-Domstolen er nedskrevet i Rom-traktaten fra 1957. Rom-traktatens afsnit om EF-Domstolen er ikke ændret siden, og derfor er navnet det samme.

Opgaver og funktioner

Ligesom danske domstole tager stilling til, om dansk lovgivning overholdes, så afgør EF-Domstolen, om EU-lovgivningen anvendes og fortolkes korrekt. EF-Domstolen er en overbygning til de nationale retssystemer og har EU-lovgivningen som sit arbejdsområde. EF-Domstolen dømmer derfor mest i sager inden for det overstatslige samarbejde i EU.

I 1989 oprettede man Retten i Første Instans til at tage noget af arbejdspresset. Alle sager, undtagen de såkaldte præjudicielle sager, starter ved Retten i Første Instans. Afgørelser fra Retten i Første Instans kan derefter ankes til EF-Domstolen, men kun når det er spørgsmål om, hvordan lovgivningen har været anvendt eller fortolket. De præjudicielle sager går dog direkte til EF-Domstolen, fordi de handler om fortolkning.

Systemet med EF-Domstolen og Retten i Første Instans kan sammenlignes med det danske domstolssystem. Her anlægger man først sag ved byretten, hvorefter man kan anke til Landsretten. Under særlige omstændigheder kan en byretssag i Danmark ende i Højesteret.

Sagerne

EF-Domstolen og Retten i Første Instans tager stilling til flere typer af sager. Sagstyperne kan inddeles i tre grupper:

  • Præjudicielle sager - hvor de nationale domstole forelægger EF-Domstolen spørgsmål om fortolkningen eller gyldigheden af fællesskabsretten.
  • Direkte søgsmål - der er den mest genkendelige sagstype, som handler om uenigheder mellem to parter. Det kan f.eks. handle om traktatbrud i medlemslandene eller gyldigheden af EU-retsakter.
  • Ankesager - hvor domme, der er afsagt af Retten i Første Instans, kan ankes til EF-Domstolen.

Borgere, institutioner og virksomheder kan anlægge sag ved EF-Domstolen og Retten i Første Instans, hvis det drejer sig om beslutninger taget af EU's institutioner, og hvis de selv er part i sagen. EF-Domstolen har behandlet ca. 9000 sager, siden den blev oprettet. Hvert år anlægges der omkring 400 sager. Europa-Kommissionen anlægger de fleste.

Der arbejder ca. 1000 personer i EF-Domstolens hovedsæde i Luxembourg.

Medlemmer

Domstolen og Retten i Første Instans består hver af 15 dommere. Hvert medlemsland udpeger både én dommer til EF-Domstolen og én til Retten i Første Instans. Dommerne i EF-Domstolen assisteres derudover af ni generaladvokater. EU-landenes regeringer vælger dommerne og generaladvokaterne for seks år ad gangen. Dommere ved EF-Domstolen skal have været højesteretsdommere i deres eget hjemland og må ikke tage særlige hensyn til deres hjemland.

Dommerne vælger inden for egne rækker både én præsident for EF-Domstolen og én for Retten i Første Instans. Claus C. Gulmann er den nuværende danske dommer ved EF-Domstolen, mens Bo Vesterdorf er dommer og præsident for Retten i Første Instans.

Gem eller send Undervisningsartikel

EU-institutionerne
Fællesskabsretten
Den samlede EU-lovgivning kaldes også for Fællesskabsretten, fordi retten er fælles for alle medlemslandene. Til forskel fra dansk lovgivning, som anvendes inden for Danmarks grænser, så anvendes Fællesskabsrettens bestemmelser på tværs af medlemslandenes grænser.

Fællesskabsretten består af tre dele:
  • Traktater - der beskriver de helt grundlæggende regler i EU samt principper for samarbejdet mellem medlemslandene.
  • Supplerende love - der inden for EU kaldes beslutninger, afgørelser, direktiver eller forordninger
  • EF-Domstolens domspraksis - dvs. EF-Domstolens tidligere afgørelser og retspraksis.