Logbøger

Med kurs mod Tallinn
Man kan sige meget om salig Simon Spies - men han forstod at indrette sig. Det burde være en menneskeret for alle, som har tilbragt 18 timer sammenklappet i en turistbus til Gardasøen, at prøve mindst én tur her i formandens dybe lænestol.

Våd sejltur til Tallinn
Tallinn præsenterede sig fra sin smukkeste side, da vi anløb havnen i går morges. Er det ikke dronning Margrethe, som engang har sagt, at enhver hovedstad bør opleves første gang ad søvejen. I denne betragtning skal vi ikke modsige hendes majestæt - så længe, der forstås er vand.

Romans marked
Roman, en ubarberet fyr i midten af tyverne, tager imod, da vi træder ud af taxaen. Vi er velkomne gæster på Kataka, det store marked i Tallinn, som indtil for få år siden lå under åben himmel, men som i disse EU-tider har måttet rykke inden døre i en betonklods med en masse små bikse. »Ordnung muss sein!« som de siger i Bruxelles.

I sauna med svigerfar
Vores gode kollega Jakob fra TV har en estisk svigerfar, som ofte længes tilbage til kommunistdagene. Som 58-årig kan denne bjørn af en mand stadig huske, da partichef Khrusjtjov bankede i bordet med sin sko under et FN-møde.

Vi har en chauffør
Ole Hansen, vores ukuelige og erfarne chauffør, siger ikke meget mere end hunden Archibalder, men når han åbner munden lytter vi andægtigt. Han har 16 år på bagen som langturschauffør, og ud over kaptajn Rose er han den eneste, der har oplevet den gamle østblok før Murens fald.

Riga mortis
Under tiden kan den lettiske hovedstad Riga være en rå by.
Da vores rullende redaktion forleden spiste middag på restaurant Charlestons med Danmarks kulturambassadør, bedyrede denne ganske vist, at der aldrig i de 12 år, hun har levet i samfundet, er sket hende noget ubehageligt.

Den rejsende holder skiftedag
Som bekendt kan man ikke være venner med alle. Men at det skulle overgå exploratørerne den tvivlsomme fornøjelse at lægge sig ud med hele to danske højskoler allerede på den første uge af vores rejse gennem Østeuropa havde vi alligevel ikke regnet med.

Jernkongen på overarbejde
Det lød som en billedreportage, der lå til fotograf Snejbjergs højreben. Havnearbejderne i Riga. Rustne kraner, svedende mænd i snavsede overalls med tatoveringer på overarmene og guldtænder i undermunden.

Sømmet i pølseenden
Almindelige mennesker beklager sig tit over, at medierne altid fokuserer på det negative. Hvorfor skal vi konstant høre om børneporno og kommissionsundersøgelser, når livet rummer så mange smukke sider. Tag bare vejret uden for Hotel Moskva her i Kaliningrad: Solen skinner, russerne er imødekommende, vi gled glat gennem grænsen og foreløbig har ingen fra "røverreden" scoret hjulkapslerne på Simon Spies's gamle formandsbus.

Back in the USSR
Vores kaptajn - bedre kendt som den røde Rose fra Moskva - elsker The Beatles lige så betingelsesløst, som han hader Sovjetunionen.
Derfor står han i et evigt dilemma, når han skal sætte "White Album" på turbussens CD-afspiller. Skal han springe første nummer over eller affinde sig med, at hans rockidoler fra Liverpool virkelig længtes efter at være "Back in the USSR". For Rose er det et umuligt valg hver gang.

Dart i røverreden
De jyske mesterskaber i dart var i år henlagt til smukke omgivelser i Kalingrads centrum. JP Explorers status af storsponsor gav retten til at vælge tid og sted, og hvad mere naturligt end at afholde legene i den russiske provins, som har skabt så mange problemer for både EU og vores moderorgan hjemme i Viby.

Gammel dansk
For første gang i 14 dage skinner solen ikke ned over ansøgerlandene. Himmel og hav står i et på den polske landevej mellem Gdansk og Warszawa. Snart er vi fremme ved endestationen, hvor kaptajn Rose og hans protege må overdrage nøglerne til formandsbussen og hundesnoren til Archibalder - vores trofaste bladhund, som blev købt på en rasteplads i Skåne for tre pakker snus.

Uwaga - giv agt!
Egentlig er det underligt, at så mange polske biler ender som szrot, som skrot så smukt hedder på disse breddegrader. Det er i hvert fald ikke skilte om agtpågivenhed og sikkerhed i trafikken - men snarere lidt mere asfalt - der mangler på de polske landeveje. Faktisk tøver vi ikke med at gøre folkene i det polske vejdirektoratet til verdensmestre i kategorien "fleste opfindsomme informationstavler per kvadratkilometer".

Mudderkliren
Vi har hele tiden vidst, at Jakob fra fjernsynet er en mand, der er parat til at gå langt for at få den bedste historie i kassen.
Også meget langt.
Men hvor langt - det fik vi det endelige bevis for i en sen nattetime mandag nat.
Ekspeditionen var på patrulje med det polske grænsepoliti langs grænsen til Ukraine. Den løber gennem et enormt, øde skovområde og udgøres på størstedelen af strækningen af floden Bug.

Den rullende gæstebog
Hvad har Viktor Sjevaldin, Evelyn Dorn og Monika Powszenscka til fælles? Ud over at have været udsat for Explorer-holdets spørgsmål og kameraer har de også med sort eller blå sprittusch sat deres navnetræk på siden af Formand Spies' luksusbus. Den er nemlig til lejligheden på den ene side overtrukket med et gigantisk klistermærke med reklame for Jyllands-Posten og et kort over vores rejse ned gennem Østeuropa.

Da mor steg ombord
Indrømmet. På sådan en Explorer-ekspedition, hvor hovedparten af det faste hold udgøres af mænd, kan der både bogstaveligt talt og i overført betydning godt komme til at lugte lidt af mandehørm i Formand Spies' aflagte luksusbus.

Vi har en chauffør II
For godt 14 dage siden lykkedes det vores ærede forgængere på Explorer-bussen, kaptajn Rose og vicekaptajn Davidsen-Nielsen, at bilde læserne af denne logbog ind, at vores chauffør, Ole Hansen, er en stille - ja, nærmest mut - person, der blot koncentrerer sig om at styre Formand Spies' aflagte luksusbus uden om de værste huller på de østeuropæiske landeveje.

Der må være en grænse
Selv om vores normalt afslappede og rolige chauffør Ole siden den 31. august 1985, hvor han kørte sin første tur som lastbilchauffør, vist nok til Gedser, har tilbragt en stor del af sin vågne tid - og hvis man ellers skal tro fordommene om chauffører også en del af den sovende - bag rattet af enten en bus eller en lastbil i ind- og udland, så er der stadig én tid, der kan få ham til at blive gal i skralden - grænseovergange.

Fridag i Budapest
Ahhhh, hvilken luksus at få lov at sove, lige indtil man vågner af sig selv!

En hyldest til Østeuropas servitricer?
Det bliver ikke det samme at gå ud og spise, nu da fotograf Snejbjerg - der har en forkærlighed for socialrealistiske billeder med sort ramme - er taget hjem.

Historiske historier
>>Det er sgu lidt tyndbenet det her,<< konstaterede fotograf Ingemann, da han forleden var stået på bussen og satte sig til at læse de logbøger, vi indtil da havde præsteret på turen.

Truede vejkryds
Trofaste læsere af denne logbog vil vide, at fotograf Ingemann har en forkærlighed for at fotografere østeuropæiske servitricer.

Sibiu by night
Vi vidste det jo godt. At man ikke kommer frem med lynets hast ad de rumænske landeveje.

Brølende Bukarest
Det er ikke just stilhed, der præger Rumæniens hovedstad Bukarest.

Skiftedag på luksusbussen
Efter 14 dage på østeuropæiske landeveje - hvis tilstand vi overfor enkelte kritikere af vores logbogsstil endnu engang må understrege, at også de lokale beklager sig over - og mere end 3000 km gennem landskaber gennemsyret af kulturhistorie, takker vi af og overlader ansvaret for Formand Spies' luksusbus, chauffør Ole, Jakob fra fjernsynet og ikke mindst de nye folk fra Brand(ert)bjerg Højskole til kaptajn Dohm og vicekaptajn Olesen.

Brev til tolderne
Det er "skønt" at stå midt om natten i øsende regnvejr ved en grænseovergang mellem Bulgarien og Jugoslavien og forsøge at overbevise skeptiske grænsevagter om, at man gerne må lade en anden person forlade landet i sin bil. Og det gør det endnu bedre, at man hverken forstår grænsevagternes sprog eller skrift.

Brugt bil til salg
Tusindvis af brugte biler fra Vesteuropa står parat til salg på et gigantisk brugtvognsmarked udenfor Bulgariens hovedstad Sofia. JP Explorer forsøgte at gøre en hurtig handel.

Selv potteplanterne er de samme
Tag ikke fejl. Det kan stadig lade sig gøre at finde et lækkert hotel i Østeuropa. Tag for eksempel hotellet Augusta i kurbyen Hisar midt i Bulgarien. Det er slet ikke svært at finde.

Fødselsdag med tyrkisk klipning
Selv om vi befinder os i et område, hvor EU's stive bureaukrati ikke gælder, så skal køre/hviletids-bestemmelserne for chauffør-Ole overholdes. Derfor måtte vi pludselig stoppe i mindre tyrkisk landsby i den centrale del af Anatolien, hvor den støvede Explorer-bus for en stund vakte stor opmærksomhed blandt folk på gaden.

I den tyrkiske mediemølle
Så er Jyllands-Posten også blevet verdenskendt i Tyrkiet. Efter at have givet stribevis af interviews til bulgarske TV-kanaler og ladet sig fotografere til landets aviser om redningsaktionen for de døende pelikaner ved Bourgas, er det blevet Explorer-holdets tur til nu at komme i den tyrkiske mediemølle.

Tyrkisk delight
Som man sidder her på sit hotel midt på den anatolske højslette i hjertet af Tyrkiet, kan man godt forstå, at tyrkerne er faldet så godt til i Brabrand.

Tyrkiske tæpper i Skatteministeriet
Har De nogensinde undret Dem over, hvad Deres mange skattekroner egentligt bliver brugt til???

Farvel til Spies-bussen
Ekspeditions-hunden Archibald græder. Det er slut med livet i den store luksusbus, som i gamle dage tilhørte salige Simon Spies. De seneste uger har vipbussen været en rullende redaktion og hjem for skiftende hold af journalister, fotografer, højskoleelever og naturligvis tøjhunden - opkaldt efter den afdøde rejseformands husdyr.

Pelikaner længe leve
Explorer-holdet har i en uge været dybt plaget af angst og nervøsitet for de seks døende pelikaner, som vi samlede op på fuglecentret i Bourgas, Bulgarien. Ofte er vores tanker gået tilbage til de store fugle, som kæmpede for deres liv.

Censur mod JP Explorer
Danmarks Radios altid meget engagerede Helle Lyster - også kendt under navnet "de ivrige nyheder" - har nu mærket, at ytringsfriheden kan have meget trange kår selv i lande, der ansøger om optagelse til EU.

På ærkebiskoppens gravsted
Man bliver altid fyldt af ærefrygt, når man besøger en stor statsleders gravsted.

Det første møde i 28 år
Indtil 1974 var de venner og gik på jagt sammen. Krisen på Cypern betød dog, at de blev splittet og måtte bo i hver sin ende af middelhavsøen. For første gang mødte de i weekenden hinanden igen.