Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Deltagere

Flemming Rose
44 år
Morgenavisen Jyllands-Postens korrespondent i Moskva var kaptajn på Explorer-ekspeditionen gennem Rusland i 2001. Nok var det Flemmings første Explorer-tur, men til gengæld kender han Rusland ud og ind. Han har hovedfagsstudier i russisk sprog og litteratur ved Københavns Universitet, var fra 1990-1996 Moskva-korrespondent for Berlingske Tidende, derefter korrespondent i Washington og nu fra 1999 igen korrespondent i Moskva for Jyllands-Posten. På denne ekspedition er han kaptajn fra København til Warszawa.
Ole Hansen
37 år
Chauffør på hele ekspeditionen. Tidligere langturschauffør og har kørt lastbil i bl. a. Østeuropa, hvor han var øjenvidne til revolutionen i Rumænien. Nu chauffør i Ditobus A/S, som ejer ekspeditionsbussen.
Hans Davidsen-Nielsen
34 år
Siden 1998 har Hans været ansat på Morgenavisen Jyllands-Postens redaktion i København, hvor han beskæftiger sig mest med undersøgende journalistik i samfundsforhold og politik. Tidligere var han i en årrække medarbejder ved Weekendavisen. Hans er tildelt Nils Ufers Mindelegat og Publicistklubbens Jubilæumspris og forfatter til bogen "Værnet - den danske SS-læge i Buchenwald", som udkom tidligere på året. Han er debutant på JP Explorer og reporter på ekspeditionens første etape fra København til Warszawa.
Ole Sønnichsen
28 år
Ole har siden 1999 været Jyllands-Postens mand i Kolding, hvorfra han dækker det syd- og sønderjyske område. Han har flere gange rejst i og skrevet historier fra Østeuropa. Desuden har han Explorer-erfaring fra JP Explorer - The American Way, hvor han var med husbåden Queen Aurora hele vejen ned ad Mississippi Floden op til det amerikanske præsidentvalg i 2000. Ole er kaptajn på ekspeditionens anden etape fra Warszawa til Sofia.
Eva Plesner
41 år
Eva Plesner sidder i reportagegruppen på JP København med socialstof og kriminalreportage som stofområde. Hun har været ansat på avisen siden 1995 og har tidligere dækket bl.a. teaterområdet. I explorersammenhæng er hun debutant. Eva støder til i Warszawa i Polen og er reporter på ekspeditionens anden etape, der går fra Warszawa til Sofia i Bulgarien.
Klaus Dohm
38 år
Klaus er til daglig nyhedsredaktør på JP Århus. Han har i flere år desuden arbejdet som Jyllands-Postens skiekspert og har i den forbindelse stået på ski overalt i Europa og Nordamerika. I JP Explorer-sammenhæng er han debutant - men også privat har han rejst over det meste af kloden. Senest har han opholdt sig to måneder i New Zealand. Klaus elsker udfordringer - lige fra det 90 kilometer lange skiløb Vasaløbet til heliskiing og bungyjump. Klaus er også uddannet jurist. Han er kaptajn på sidste etape fra Sofia til Larnaca på Cypern.
Jepser Olesen
40 år
Har været ansat på Jyllands-Posten siden 1995. Med base på egnsredaktionen i Herning er han til daglig ansat på JP's erhvervsredaktion, men skriver også i andre dele af avisen. Han har rejst forskellige steder i verden på studie- og reportageture. - har bl.a. flere gange besøgt dele af Afrika og er eksempelvis også godt kendt med forholdene i Tyrkiet. Jesper er reporter på sidste etape fra Sofia til Larnaca på Cypern.
Carsten Snejbjerg
36 år
Carsten har kun været ansat 6 måneder på Jyllands-Posten som fotograf. Han har aldrig været i Østeuropa, men til gengæld har han cyklet gennem Kina og Vietnam og rejst med rygsæk i Mellemøsten. Carsten har arbejdet som jord- og betonarbejder i 11 år. Han er med på ekspeditionen fra København til Budapest.
Carsten Ingemann
50 år
Reportagefotograf og ørkenrotte tilknyttet Jyllands-Postens bladhus i Viby J. Holdets praktiske hoved med Explorer-erfaring fra Vestafrika og Europa. Carsten afløser Carsten i Budapest og rejser med til Larnaca på Cypern.
Jakob Hyldahl
34 år
Jakob er med på hele turen som fotograf og reporter for 19 direkte. Sideløbende med JP's artikler, vil Jakob sende sine reportager hjem, så seerne med egne øjne vil kunne følge Explorer holdets gøren og laden. Han er netop flyttet tilbage til Danmark, efter de sidste 2 1/2 år at have boet og arbejdet i Estland

Galathea 3

Da Galathea 3-ekspeditionen 25. april 2007 lagde til kaj ved Langelinie i København, sluttede alle tiders eventyr. Forskerne på ekspeditionsskibet bragte prøver, data og ny viden med hjem. Nu ligger de første resultater klar.
Læs mere om Galathea 3-ekspeditionen

Videnbanken

Videnbanken er indgangen til Morgenavisen Jyllands-Postens verden af viden. Her er samlet tusindvis af artikler, fotos, grafikker, undervisningsforløb, digitale kort og meget andet.
Søg i videnbanken

Projektrum

Et projektrum på viden.jp.dk giver dig mulighed for at lave dit eget udvalg af dokumenter fra portalen. Du kan også lave links til andre sites og uploade filer, som du gerne vil dele med andre.
Læs mere om projektrum

Undervisning

I en række temaer sættes fokus på aktuelle emner fra globalisering og klimaændringer til AIDS og truede dyr. Temaerne omfatter baggrundsartikler, temaer, fakta og undervisningsforløb med lærervejledninger og konkrete opgaver.
Gå til JPs undervisningstemaer

Multimedie

I multimedierummet finder du billedserier, videoer og multimediepræsentationer fra blandt andet Galathea 3-ekspeditionen.
Gå på opdagelse i multimedierummet

Mediarium

Besøg Jyllands-Postens Mediarium i Århus eller København og bliv journalist for en dag. Det er sjovt - men det giver også stof til eftertanke.
Læs mere om JPs Mediarium

Quiz og spil

Find et land i Afrika, tag Jorden rundt med Galathea - eller test din paratviden. Her finder du Jyllands-Postens videnspil, hvor du kan prøve dig selv eller udfordre en ven.
Test din viden her