Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Jul uden sul

JP Explorers Cubaekspedition er slut. Julen står for døren, men på Fidel Castros caribiske ø bliver den ikke fed.

Af JAKOB RUBIN, CHR. THYE-PETERSEN og LARS KRABBE (foto)
Publiceret 24-12-2003

Havana

Efter tre uger og 3000 kilometers rejse er det tid at sige farvel. Klogere, og stadig lige så meget i tvivl. Cuba er svær at sætte i bås.

Tilbage står utallige indtryk, mange af dem hinandens modsætninger. Tilsammen udgør de et billede af et sted, der skabte verdenshistorie, men som tiden er løbet fra.


Jul uden sul (1)
Kortvarig ballade i køen til øludskænkningen på revolutionens årsdag i landsbyen La Maya.
Foto: Lars Krabbe

Fidel Castro er ikke en mand i julestemning, og kirken har aldrig sagt ham noget. I årene efter revolutionen forfulgte han øens katolikker, mens julen på det nærmeste blev statsafskaffet. Først i midten af 1990'erne blev højtiden genindført i Cuba, nogenlunde samtidig med pavens besøg.

En ting er at måtte, noget andet at kunne.

Lærerinden Yoanka holder eksamen for sine engelsk-elever juledag, hvor skolerne ikke lukker. Og julebordet bliver ikke det store kalas for de 11 millioner cubanere.

»Staten sætter priserne ned på madvarer op til jul, men kødet er den samme, elendige kvalitet,« siger Frank en solbeskinnet dag i Havanas gamle bydel. Hans kone bærer en suppeknogle i hånden.

Frank forklarer, at selv om ris er sat ned til 60 øre kiloet og kød til tre kroner, har de færreste cubanere nogen pesos at gå på powershopping med. Månedslønnen på 48-90 kroner strækker sjældent til den 24 december.

Alligevel er JP Explorers stærkeste indtryk glæden og smilene. Cubanerne er et folk med store problemer, der alligevel har overskud til at give, hjælpe, grine, invitere og charmere.


Jul uden sul (2)
Morgenmyldretrafik i Santiago de Cuba. Passagererne bliver mast sammen på ladet af lastbiler, som ofte udgør den eneste transportmulighed.
Foto: Lars Krabbe

Men vi husker også billederne af dem, som klarer sig mindre godt. De forfulgte modstandere af Fidel Castros enøjede styre, de utilpassede, dem langs vejkanten på vej et sted hen, der venter og venter og venter. På en bus, der aldrig kommer.

På lyskeglen foran Havanas mondæne bygning Museo de Ron stod manden og mindede os om den lille pige med svovlstikkerne. Også han drømte om bedre tider.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Gem eller send Artikel

Hvis du vil vide mere