Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Mødet med Che

For 45 år siden affyrede Che Guevara en bazooka mod en kaserne i en ludfattig cubansk bjerglandsby og indledte den endelige sejr for revolutionen. En ung mand kom på en køretur med ham, han aldrig glemmer.

Af JAKOB RUBIN OG CHRISTIAN THYE-PETERSEN og LARS KRABBE (foto)
Publiceret 12-12-2003

Guinía de Miranda

Man kan ikke sige Cuba uden at sige revolution, og ikke revolution uden at sige Che Guevara.

Den argentinskfødte rebel var gjort af det stof, der skaber helte. Han blev et ikon for en generation.

Selv om Che Guevara blev fanget og beordret myrdet af amerikanske CIA-agenter i Bolivia for 36 år siden, er han stadig til stede i den cubanske virkelighed. Med Fidel Castro personificerer han den cubanske revolution, et af historiens berømteste folkelige oprør.

Historierne om Che Guevara er mange. I flækkerne Vallegrande og La Higuera i de skovklædte øst-bolivianske bjerge, hvor Che Guevaras liv endte, er han en mytologisk figur på linje med Jesus.

»Han kommer tilbage,« som den gamle bolivianske kvinde sagde til en af denne artikels forfattere for seks år siden - og fremviste sit indrammede portræt af Che Guevara, som han lå i vaskehusets betonkar efter at være blevet fyldt med kugler - forunderlig identisk med den lidende Jesus på korset.

Officielt ikon
I Cuba er Che Guevara officielt ikon. Mens Fidel Castro aldrig har ansporet til heltedyrkelse af sin person, har Ches portræt været givet fri og pryder husmure, tændstikæsker og skilte landet over.

»Jeg husker Che. Man glemmer ham aldrig,« siger Cleofé Puig Paneca.

Den gamle mand trækker en stol af jernrør frem i sit simple hus i den cubanske bjergflække Guinía de Miranda og fortæller om dengang, hans livsbane krydsede Che Guevaras.

»Che stod der henne, da hans hær angreb byens kaserne,« siger han og peger.


Mødet med Che (1)
Ikonet på væggenCleofé Puig Paneca, hvis livsbane krydsede revolutionsheltens: Man glemmer aldrig Che Guevara.
Foto: m Lars Krabbe

Det regner i Guinía de Miranda, og junglen omkring byen damper. Lidt nede af hovedgaden ligger stedet, hvor Che Guevara affyrede sit måske vigtigste skud.

Cleofé tænker tilbage. Datoen var 26. oktober 1958. Argentinerens guerillahær havde udset sig Guinía de Miranda på grund af dens strategiske position.

Efter ordre fra Fidel Castro, som kæmpede i det østlige Cuba, skulle Che Guevara indtage Santa Clara provinsen midt i landet. Derved kunne rebellerne skære øen over i to og angribe diktatoren Fulgencio Batistas tropper fra begge sider.

Modstanden fra soldaterne var hårdere end forventet. Sidst på natten tog Che Guevara bazookaen på skuldrene. Skuddet sad perfekt. Kasernen eksploderede.

Dermed var Guinía de Miranda faldet til rebellerne som den første by i Santa Clara provinsen. Sejren fik afgørende betydning. Efterfølgende faldt provinsens byer en for en, indtil det afgørende slag i hovedbyen Santa Clara to måneder senere.

Santa Clara faldt, da Che bemægtigede sig et tog med våben og ammunition. Derved indså diktatoren, at slaget var tabt. Nytårsaften 1958 flygtede han med familien og millioner af dollars i skjul hos sin diktatorkollega Trujillo i Den Dominikanske Republik.

Særlig opgave
Den dengang 25-årige Cleofé Puig Paneca fik en særlig opgave af Che.

Cleofé var kendt som sympatisør med rebellerne, og Che Guevara, som var læge, skulle bruge hans vogn til at køre efter medicin til de sårede.

Da den lille by var støvsuget for medicin, kørte de tilbage til kamppladsen for foden af bakken, hvor kasernen lå.

Cleofé husker, at Che Guevara var utroligt snavset. Hans tøj var laset, og han lugtede fælt.

»Men hans udtryk var bemærkelsesværdigt. Den mand vidste, hvad han ville,« siger han.

Den gamle rebel erindrer også sit idol som udmattet og alvorlig. To af hans folk var faldet. Det gik ham på.

Besøg på kasernen
Det var også en kendt sag, at når Che Guevara bad en om noget, gjaldt det om at gøre det ordentligt. Han brød sig ikke om dårligt udført arbejde og huskede den slags.

Lidt senere kom Che Guevara atter hen til Cleofé.

»Du er nødt til at køre to sårede regeringssoldater til Fomento, så de kan blive behandlet,« sagde Che til den unge Cleofé.

I Fomento 17 kilometer væk afleverede Cleofé de hårdt sårede soldater på byens kaserne. Bilen var sølet til i blod.

»Che har taget Guinía de Miranda, « fortalte jeg kasernens kommandant.

»Hvor ved du fra, at det var Che?« spurgte han.

»Han havde sin baret på.«

Resultatet af at overbringe den dårlige nyhed var, at Cleofé blev smidt i fængsel. Da han et par dage senere kom hjem, var Che taget videre. De sås aldrig igen.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Gem eller send Artikel

Hvis du vil vide mere