Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Cuba mod resten af verden

Forholdet mellem Cuba og EU bliver stadig dårligere, indrømmer Rene Mojica, der er direktør for det cubanske udenrigsministeriums Europa-kontor. Han har tidligere siddet seks år som Cubas repræsentant i Bruxelles.

Af JAKOB RUBIN, CHRISTIAN THYE-PETERSEN og LARS KRABBE (foto)
Publiceret 08-12-2003

»Jeg må desværre sige, at forholdet mellem EU og Cuba er det dårligste, det har været længe.«

Rene Mojica presser fingerspidserne mod hinanden, lægger ansigtet i de rette folder og gør klar til at uddybe situationen for Fidel Castros caribiske ø her en måneds tid før 45 års dagen for revolutionen.

Vi sidder i grå lædersofaer omkring et kvadratisk sofabord i et mødelokale med tonede ruder i det cubanske udenrigsministerium midt i Havana.

JP-Explorers ekspedition er kommet for at spørge til Cubas rolle i det storpolitiske spil, som en sten i USA's sko, som en af de få trodsige tilhængere af et socialistisk diktatur. Og om situationen internt, om Cuba efter Castro og om udsigten til et flerpartisystem.

For at få den officielle, statsautoriserede udlægning af verdens sande tilstand er Rene Mojica den rigtige mand at spørge

Han er direktør for ministeriets Europa-kontor og har netop overstået en seksårig mission som Cubas repræsentant i Bruxelles. Men Rene Mojicas karriere som loyal repræsentant for revolutionen rækker endnu længere tilbage.

Han var 11 år, da Fidel Castro væltede Batistas diktatur. Allerede to år senere var Rene Mojica en aktiv del af El Comandante Fidels reformer.

Europadirektøren var kun 13 år, da han underviste voksne landarbejdere i at lære at læse og skrive i Castros kampagne mod analfabetisme.

Bedste politiske skole
Han husker stadig, hvordan en gammel mand blandt eleverne søgte enhver lejlighed til at irettesætte sin unge lærer.

»Jeg mødte mine landsmænd og var med til at gøre noget for dem. Det er den bedste politiske skole, jeg har gået i,« siger han.

Vi vender blikket mod Cubas aktuelle forhold og EU.

Når Rene Mojica stempler forholdet som det værste længe, hænger det sammen med den europæiske fordømmelse af forårets nedslag på 75 dissidenter, der blev anholdt og dømt for undergravende virksomhed i samarbejde med USA.

Aktionen faldt tidsmæssigt sammen med henrettelsen af tre bådkaprere, der forsøgte at komme til USA - og vakte harme verden over.

Rene Mojica opregner et dusin udtalelser fra europæiske institutioner, der har fordømt Cuba. Dertil kommer en lang række projekter, der er stillet i bero, ligesom det skete med Cubas ansøgning om at blive indlemmet i et tilskudsprogram med EU.

I den følgende diplomatiske tète a tète valgte en harmdirrende Fidel Castro at trække ansøgningen tilbage.


Cuba mod resten af verden (1)
Rene Mojica venter på, at EU skal genoprette forholdet til Cuba. Han mener, at EU har handlet upassende i forhold til det bilaterale samarbejde.
Foto: Lars Krabbe

Båndene skåret over
»EU har forsøgt at stille politiske betingelser til vores samfund. På den baggrund har vi set os nødsaget til at svare på aktionerne for at beskytte vores suverænitet og opretholde vores værdighed som nation. Det har betydet, at de bånd, der er blevet knyttet med EU gennem en periode, for de flestes vedkommende er skåret over,« forklarer Europa-direktøren.

»Vi venter nu på en anerkendelse fra EU af, at de har handlet upassende i forhold til vores bilaterale samarbejde og på, at EU tager skridt til at genoprette det forhold.«

Men hvorfor var det nødvendigt at slå så hårdt ned på dissidenterne?

»Hvis man ser på den nuværende amerikanske regerings udenrigspolitik, som har ført til krigen i Irak, ved man, at den indeholder trusler mod en række lande. Cuba er et af dem. Vi er ikke i en situation, hvor vi kan tillade os at negligere eller bagatellisere en sådan trussel mod vores land.«

»Vi cubanere kan ikke tillade os at undervurdere USA's styrke, vilje, udholdenhed og mangel på etik. Vores bedste forsvar mod en krig med USA er det præventive. Derfor har vi retsforfulgt og fængslet de mennesker, der samarbejdede med USA om at undergrave Cuba.«

Styrets fremtid
På den baggrund - hvor sikkert står det cubanske styre i fremtiden?

»Styret er lige så sikkert i fremtiden, som det er lykkes os at gøre det i fortiden. Styrets fremtid er fuldstændig afhængig af folkets vilje til at leve et uafhængigt liv som nation og til ikke at underlægge sig nogen fremmed magt. Først var vi en spansk koloni, så en amerikansk neo-koloni, nu har vi som folk besluttet, at vi har ret til selv at bestemme vores fremtid.«

Der er dem, der spekulerer i, om styret vil falde, når Castro forsvinder. Vil Cuba bestå som i dag efter Castro?

»Uden tvivl. De, der tror, at Fidel Castros forvinden - og den vil jo uundgåeligt komme - betyder afslutningen på det cubanske folks trang til uafhængighed, kender simpelthen ikke nok til vores kultur, vores historie, vores politiske mål og vores samfund. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det projekt, der begyndte med revolutionen, vil fortsætte med at eksistere og udvikle sig.«

Økonomi er vel en væsentlig faktor i den proces. Hvordan er prognoserne for cubansk økonomi?

»Jeg tror, at vores nuværende økonomiske udvikling er solid, og at den danner et godt fundament for fremtiden. Den vigtigste ressource, vi udvikler, er menneskelig kapital. Men vi udvikler også andre ressourcer som turisme, energisektoren, minedriften, flere grene af industrien og bioteknologiindustrien. Samtidig udfører vi over 40 nationale, sociale programmer.«

Er der slet ingen problemer i cubansk økonomi?

»Åh jo, jo. Der er problemer, og det største af dem alle er USA's økonomiske blokade, der gør vores økonomiske udvikling væsentligt dyrere, end den ellers ville være. Jeg anslår, at det er 30 procent dyrere for os på grund af transportomkostninger, højere renter på lån og tab på potentielt salg ikke bare i USA, men også i resten af verden.«

Historisk udvikling
Hvorfor kan Cuba ikke have et flerpartisystem?

»Vi siger ikke, at vi ikke kan have et flerpartisystem. Men der er åbenbart mennesker, der mener, at vi skal have et flerpartisystem. Det er vi ikke enige i. Vores system er et resultat af en historisk udvikling.«

»Det tidligere eksisterende flerpartisystem var totalt korrupt og ansvarligt for misrøgten af øen frem til revolutionen i 1959. Det var et system, der var tæt forbundet med USA's dominans, og det smuldrede simpelthen og forsvandt med revolutionens triumf.«

»De fleste sluttede sig til revolutionen, færre valgte at alliere sig i USA - resten af de daværende partier forsvandt simpelthen uden at nogen tog notits af det. Og af grupperne, der ledte kampen i revolutionen opstod en fælles front - kommunistpartiet«

»Det er den realitet, vores forfatning reflekterer. Vi har ikke brug for at skabe en forfatning, som ikke afspejler vort samfunds realiteter, der er skabt på baggrund af den historiske udviking. Men hvis det cubanske samfunds udvikling fører til, at nye partier dukker op, må forfatningen forholde sig til den realitet. Men det er ikke noget udefra kommende magter skal bestemme. Vi respekterer andres valg, men forventer den samme respekt for vores valg.«

Folkets valg
Siger De med det, at Cubas styre i dag også er folkets valg?

»Uden tvivl. hvis det ikke var det, var folket i gaderne, som de er gennem hele Latinamerika og mange andre steder i verden, for at demonstrere mod et styre, der ikke svarer til deres behov.«

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Gem eller send Artikel