Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Om busser og genforening

Vi træder ind i bussen med tre kilo af Cubas tørreste kiks - købt for to dollars på rutebilstation - otte flasker vand og en forsikring om, at der er aircondition om bord.

Af JAKOB RUBIN, CHRISTIAN THYE-PETERSEN og LARS KRABBE (foto)

Publiceret 22-12-2003

Santiago de Cuba

Efter er kort afsked med Jakob og DR's mand, Peter, er vi nu officielt adskilt og konfronteret med en bustur fra Santiago de Cuba til Havana - godt 900 kilometer.

For at rekapitulere årsagen til bruddet handler det om tillid. Nærmere betegnet tilliden til Cubana De Aviacion, der ifølge vores rejselitteratur relativt set mister flest passagerer i ulykker af alle luftfartsselskaber i Latin Amerika.

Jakob og Peter tager chancen med et Antonov AN 24 propel fly, mens Lars og jeg altså forsøger os med natbussen og det ramponerede vejnet.

Vi besigtiger vores hjem for de næste 15 timer og konstaterer ikke uden triumf i forhold til vores kollegaer, at bussen er ganske moderne og nedkølet.

Aircondition

Med daglige temperaturer over 30 var vores største bekymring i beslutningsprocessen, om der var aircondition ombord. Lidet kunne vi vide, at vores største problem skulle blive, at der var aircondition ombord.

Det viser sig, at Caribiens mest effektive airconditionanlæg er placeret i netop den Mercedes bus, og Lars er i korte bukser og tynd skjorte.

Til sidst må vi tage de her små nakkestøttedækkener, der skal beskytte sæderne imod uvasket morgenhår, og lægge dem over vores gåsehud.

En lang nat

Det bliver en lang nat på kiks og vand, med sjove sovestillinger og iført nakkestøttedækkener.

Til vores store overraskelse byder morgenen på videofremvisning, først en amerikansk actionfilm, hvor CIA er den store skurk, og derefter en cubansk folkekomedie i Morten Korch-stil om en bonde, der kan malke ti liter mælk på rekordtid, og som aldrig har mistet et kreatur til sygdom.

Som om det ikke er slemt nok, er bussens eneste højttaler placeret lige over sæde 13 og 14 - identiske med vores. Lyden er skruet lige så højt op som aircondition-anlægget, til gengæld er den stærkt forvrænget, så det i fire timer lyder som et Heavy Metal band i øjeblikket, lige før de smadrer guitarerne.

Efter 15 timer er vi fremme, og genforeningen med Hold 2 på Havanas havnefront, Malecon'en, når stormfulde højder.


Om busser og genforening (1)
Vi taler om noget større end "Stormfulde højder", da Kaptajnen og Blodåren tilfældigt mødtes på Maleconen i Havana lørdag. Sekundet efter dette billede var ord ikke tilstrækkelige til at beskrive genforeningens glæde.
Foto: Lars Krabbe

Selvfølgelig understregede luftfartspionererne, at de havde sovet hele vejen under den udramatiske tur, indtil kaptajnene sagde "Thank you for flying with Cubana de Aviacion.«

Jeg vil forbeholde mig ret til at tro, at de hørte forkert. Han har nok sagt: »Thank you for not dying with Cubana de Aviacion.«Tekst: Jakob Rubin,

Christian Thye-Petersen

Foto: Lars Krabbe

explorer@jp.dk

Gem eller send Logbog

Hvis du vil vide mere