Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Om at være fremmed

Folkevognens digitale termometer viser 33,5 grader, og det er officiel varmerekord for vores hidtidige Cuba-odysse.

Af JAKOB RUBIN, CHRISTIAN THYE-PETERSEN og LARS KRABBE (foto)

Publiceret 17-12-2003

Bayamo

Solen lægger an på det sydøstlige Cuba i dag, og landskabet omkring Bayamo er ikke afvisende. Varmen flimrer i horisonten og tillader ingen at undslippe uden for den nedkølede VW-kabine.

»Viva le aircondisjon«, proklamerer Lars, der efterhånden også ligner én i konkurrence med Fidel om Cubas længste skæg, og tilføjer:

»Det er heldigvis snart jul.«

Jul?

Vi ser ud på tropiske Caribien, så på hinanden, som om vi hver især forventer, at en af de andre afkræfter det vedholdende rygte om den 24. december.

Ingen melder sig.

Højtiden, der er på vej, og det fuldstændige fravær af julestemning, minder mig om, at jeg ikke spiller på hjemmebane i disse dage.

Begrænset ordforråd


Om at være fremmed (1)
KøkkenskriverChristian Thye-Petersen i højt humør i køkkenet hos familien, hvor ekspeditionen var til stort træf med udøvere af Yoruba-religionen.
Foto: Lars Krabbe

Det sker i øvrigt dagligt, at jeg føler mig fremmed - for eksempel når jeg bliver konfronteret med, at mit spanske ordforråd begrænser sig til de tre evigtgyldige ord.

Men »Es un pero« - det er en hund - rækker ikke langt, når man er rødhåret i Cuba.

Helt galt gik det, da vi fandt os selv inviteret til åndemanerfest i Bayamo, hvor den lille lejlighed var fyldt til randen af syngende og dansende mennesker, mens overåndemaneren messede på Yoruba-sprog, og to kvinder kom i trance.

Det er - skulle jeg hilse at sige - ikke let at danse salsa i køkkenet med en ivrigt konverserende cubansk bedstemor, når man har lige så meget rytme i kroppen som et vejskilt og en taske fra Wimbledon-turneringen 1999 hængende over skulderen.

Heldigvis var bedstemor ligeglad med den danske elefant i blomsterbedet, hun så ud til at hygge sig fortrinligt, og vi må glæde os over den cubanske gæstfrihed.

Der kunne således ikke blive tale om, at vi sagde farvel, før vi havde fået lidt godt at spise. Et solidt glas knoglemarvssuppe, der efter sigende, effektivt skulle modvirke tømmermænd fra helt op til to flasker Havana Rom.

Imens jeg ærgrede mig over, at jeg ikke havde konsumeret bare en kvart flaske rom og prøvede at nyde den fremmedartede spise, faldt jeg i snak med en af de få cubanere, der kan engelsk.

»Nå, har du fundet dig en kvinde her på Cuba,« spurgte han, hvilket jeg måtte svare benægtende til, i det jeg henviste til min kone i Danmark.

»Jamen, hun er her jo ikke nu. Cubanske mænd er stærke,« sagde min nye ven og slog sig på brystet. »Vi skal have to-tre kvinder.«

»Men hvad siger din kone til det,« spurgte jeg.

»Er du sindssyg. Hvis hun hørte det, ville hun sparke mig i r...,« svarede han og viste malende hvordan.

Og DET kunne jeg genkende.

explorer@jp.dk

Gem eller send Logbog

Hvis du vil vide mere